45 / 253
41
Efter Sofie Amalies Død indrettedes imidlertid i den ene Ende af
den store Ridder- eller Dansesal et fast Theatrum, som sandsynligvis
er taget i Brug efter de seks nye Komedianters Ankomst i Aaret
1686. I 1688 blev det udvidet og forandret; fra Holmen afgaves
en Mængde gammel Sejldug, mange Alen Blaarlærred indkøbtes
og Børnehuset leverede rødt Klæde til at betrække de to første
Rækker Bænke med. Men det er ellers ikke let at blive klar over,
hvorledes det hele var indrettet. Det beskrives som et „opstaaende
Theatrum“, hvad der maa forstaas som en forhøjet Scene; Rummet
mellem Theatrum og Salens Vægge var betrukket med malet Lærred ud
spændt paa Rammer, Fortæppe (Gardin) og Lysekranse var til at drage
op. Foran Theatrum var yderligere et stort malet Forhæng, saa højt
og bredt som selve Riddersalen, hvilket altsaa helt kunde dække den
faste Scene. Det er muligt, at Skuespillet delvis er ageret paa Salens
Gulv foran Theatrum, hvortil et Par Trin kan have ført o p 1). Kome
dianterne havde da Plads til at bevæge sig paa, selv om Theatrum
kun var lille, og Ageringen kunde uhindret fortsættes, medens Scene
forandring fandt Sted; Gardinet for Theatrum kunde gaa ned, selv om
det store Forhæng forblev aabent — altsaa en Ordning i Lighed med
den, der benyttedes navnlig af Tyskerne i det syttende Aarhundrede.
Scenens Forhæng traadte da i Stedet for det bekendte „Mittelgardin“.
Tilskuerpladsen var adskilt fra Theatrum ved et Rækværk, hvad
der ogsaa kunde tyde paa, at Komedianterne kom ned paa selve Salens
Gulv. De fem Rækker Bænke, der omtales i Inventariet, var an
bragt paa Gulvet („for ved Theatrumet“), ikke paa Scenen som det
var Skik paa offentlige Teatre, thi ved de egentlige Hofscener, der
ikke opretholdtes af Spilleindtægten, har denne Foranstaltning ikke
været nødvendig; i det kurfyrstelige Teater i Dresden var der f. Eks.
ingen Tilskuerpladser paa Scenen2). Disse Bænkerækker har sandsyn
ligvis været forbeholdt Damerne og de højeste i Rangen, medens den
øvrige Del af Salen har dannet et Slags Staaparterre; Kgl. Majestæts og
Kongehusets Pladser var afsondret fra de øvrige ved Gitterværk8). At
der hyppig blev ageret Komedie, fremgaar af, at det røde Klæde paa
de to første Bænkerækker syv Aar efter var ganske opslidt.
lyneborgiske Vaaben midt paa, graa i graa“ . I Inventariet
1673
nævnes
„11
gamle Træbukker, som bruges under Theatro“ . Ogsaa i Slotsinventa
riet af
1686
nævnes Teatersager, som var „brugt paa Salen i forrige Tider“ .
1) Saadanne Trin ses paa de af Mantzius (Moliéretiden, S.
30
og
32
)
gengivne Stik af Richelieus og Ludvig XlII’s Teatre.
2) Se Fiirstenau I,
324
, og det der gengivne Interiør fra
1679
.
3) RA. Kbhvns Slots Inventarie-Regnskab
1688
-
1703
, S.
154
f. (delvis
aftrykt, ikke helt korrekt, hos Mejborg, Billeder af Livet ved Chr. V ’s Hof,
S.
45
f.),
322
f„
328
,
430
,
436
f.,
956
f. samt Bilag
63
A.