![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0047.jpg)
43
der stod paa Riddersalen og sidste Gang var benyttet ved en Operaop
førelse paa den afdøde Konges Fødselsdag 15. April 1699*); en en
kelt Privatforestilling fandt Sted i den franske Ambassadørs Palæs).
Nogle af Komedianterne rejste atter bort efter Fastelavnen, men største
Parten blev og Truppen kompletteredes med fire andre, som Montaigu
skaffede fra Paris8). I Efteraaret 1701 var den nye Hoftrup organise
ret og bestod af tolv Personer, syv mandlige og fem kvindelige Kome
dianter; den holdt sig gennemsnitlig paa denne Størrelse i de tyve
Aar, den var i Kongens Tjeneste. Enkelte Aar maatte man ganske
vist hjælpe sig med 10 å 11, men Tallet var jævnlig fuldt og
steg mod Slutningen til 13 foruden Teatermesteren, hvis Hverv det
var at sørge for Scenens Udstyr. Montaigu stod i Spidsen. Han var
Mellemmand over for Kongen og Hoffet, modtog Ordrer, gjorde Ind
beretninger og talte Aktørernes Sag, naar de havde noget paa Hjerte;
tillige var han kunstnerisk Leder, fordelte Rollerne, instruerede, ordnede
Danse og Musik, forberedte og tilrettelagde Stykkerne og gjorde Eks
trakter af dem paa Fransk og Tysk. Desuden fik hans poetiske Aare et
naturligt Afløb i Prologer til Forestillingerne ved de store Hoffester4).
Denne Aktørtrup var ingenlunde en sammenskrabet Hob af Land
løbere eller en Bande letsindige Franskmænd. Adskillige Medlemmer
af det lille Samfund stod gennem mange Aar i Kongens Tjeneste;
Aktricerne, hvoraf flere var værdige Mødre, maa i sjælden Grad have
forstaaet at bevare et tækkeligt Ydre og et godt Humør, thi først i
Aarene efter 1715 blev der i noget større Omfang tilført Truppen frisk
kvindelig Ungdom. Komedianterne levede et smukt, helt spidsborger
ligt Familieliv, og de fleste var velsignet med en talrig Børneflok; en
af dem, Jacques du Buisson, havde sin egen Gaard med tilhørende
Have i St. Kongensgade, som han først i 1722 afhændede til Grev
Ferd. Anton Danneskjold-Laurvigen6). Og deres Levefod var ikke
indskrænket; naar de nu og da tog hjem til Frankrig med Orlov, rejste
de jævnlig med Tjenerskab, cum famulo eller cum ancilla eller under
tiden med begge D ele6). Af og til skete der naturligvis Ændringer i
Truppens Sammensætning, nogle døde, andre tog Afsked og nye kom
i Stedet, men iøvrigt synes der at have været et udmærket Sammen-
9
Rostg. Saml. Fol.
62
(anf. Dato), jvfr. C. C. Andersen, Kbhvns Slot
(
1902
), S.
25
.
2) Kbhvns maanedl. Post-Rytter
1701
, Marts.
8) RA. Partikulærk. Regnskab
1699
-
1703
, S.
131
m. fl. Steder.
4) RA. Danske Assignationskontors kgl. Resol.
1705
, Nr.
98
.
5) LAS. Kbhvns Bytingsprot.
1722
-
24
, Fol.
49
.
6) Kun en af de franske Komedianter, De Mars, klager over sine øko
nomiske Forhold; han havde stor Familie og mange Kreditorer (D. Assig-
nationsk. kgl. Resol.
1719
B, Nr.
95
a).