46 / 253
42
Efter de franske Komedianters Bortrejse i 1694 var der indtil Kri
stian den Femtes Død ingen fast Hoftrup. En af dem havde imidler
tid knyttet Forbindelser ved det danske Hof, saa at der, naar Lejlig
heden kom, kunde bygges Bro mellem Fortid og Fremtid. Det var
Montaigu. I 1694 var han i Frankrig, men kom i Slutningen af Aaret
tilbage som Dronningens betroede Sendemand; hun havde ladet ham
gøre Indkøb for sig og overdraget ham at føre de købte Varer hjem
fra La Rochelle1). Han slog sig til Ro i den danske Residensstad,
hvor han som den veldannede, noget digterisk anlagte Franskmand
han var næppe har haft større Vanskelighed ved at bjerge Livet, og
undertiden kan der ogsaa have været Brug for ham ved Hoffet. Saa-
ledes 1695, da der i April ageredes Komedie paa Dronningens Fød
selsdag2), og i Decbr. opførtes en Ballet paa Riddersalen under Anden
dagstaflet ved Kronprinsens Bryllup. Det store Theatrum, der syv Aar
tidligere var opstillet, blev ved den Lejlighed brudt ned og et mindre
indrettet i Stedet. Festbordet var anbragt foran Scenen, hvor Balletten
under Maaltidet ageredes af „etliche Tantzmeister und dero Scholaren“.
Rimeligt er det, at Montaigu har staaet for dette Arrangement, thi
Aaret efter fik han sin Betaling for nitten Balletklædninger, han i den
Anledning havde ladet udføre8).
Ved Frederik den Fjerdes Tronbestigelse var Lejligheden kommet
til at genoprette den franske Hofkomedie, og Montaigu var da ved
Haanden. Kongen interesserede sig levende derfor. Saa snart Hof
sorgen var aflagt, bestilte han en Trup Komedianter til København,
gav dem rundelige Rejsepenge og sørgede for deres Logement. De
kom hertil omkring Begyndelsen af Decbr. Aar 1700, enkelte fra Sve-
rig, hvor Karl den Tolvte ogsaa underholdt en fransk Aktørtrup, hvis
Affærer laa denne stærkt optagne Monark paa Sinde selv under hans
Fraværelse i Felten. Den svenske Hoftrup stod iøvrigt under Ledelse
af en Rosidor, som maaske var den samme, der tidligere havde været
i Frederik den Tredjes Tjeneste4). Disse indkaldte Komedianter gav
Forestillinger paa Boldhuset5), hvortil var henflyttet det lille Theatrum,
J) RA. Patenten
1694
,
3
. Novbr.
2) Overkammerjunkerens Regnskab, ved Marquard, S.
461
.
8) Mejborg anf. Skr. S.
113
; Kbhvns Slots Inv.-Regnsk.
1688
-
1703
,
Bilag Nr.
3 5
; Rostg. Saml. Fol.
62
(under
7
. Decbr.
1695
); Zahlkassens
Regnskab
1696
, Hofetaten, Fol.
61
. — En Lakaj fik ogsaa Betaling for
„Komødiantklæder“, rimeligvis leverede ved samme Lejlighed (Overkam-
merj. Regnsk. S.
475
).
4) Dahlgren, Anteckn. om Stockholms Theatrar, S.
12
ff. Tessin siger i
et Brev til Karl XII, at det var de sletteste, der blev antagne i København.
5) Boldhuset laa som bekendt paa den nuværende Ministerialbygnings
Plads. Sml. A. D. Jørgensen, Udsigt over Centraladministrationens Bygnings
hist. (
1882
), S.
16
.