52 / 253
48
riksborgs Omegn, „afskildret inden for G las“ ; endelig aabenbaredes
det straalende oplyste Taffel, der havde været skjult bag et stort For
hæ ng1). Har Theatrum ved saadanne Lejligheder været primitivt, har
Rammen om Komedien været des mere prægtig, og Skuespillet har,
som man ser, været nøje sammenknyttet med Taflet.
Dronning Louises Fødselsdag faldt i Eftersommeren (28. Aug.) og
fejredes som Regel paa Lystslottene i Hovedstadens Omegn. I 1702
fandt Festlighederne Sted paa Gyldenlund, med Illumination („Kunst
lysninger“) baade i Skoven og paa Søen til langt ud paa Natten;
der var opført et særligt „Operahus“ (som det udtrykkelig kaldes),
hvor Herskaberne bivaanede „et vel indrettet Skuespil og Komødie“2).
Overskou forveksler dette interimistiske Komediehus i den lille nord
sjællandske Lystskov med Operahuset ved Sofie Amalienborg, naar
han siger, at der her allerede 28. Aug. 1702 blev givet Forestilling af
det franske Selskab3). I 1703 fejredes Dagen paa Frederiksborg Slot,
hvor Bartolomeo Bernardi efter Aftentaflet bragte „Il gige fortunato“
til Opførelse paa et „dertil meget kunstig indrettet Theatro og Skue
plads“, hvis Symbolum var: Pro diis meritis et pro virtutibus altis;
ogsaa her hedder det, at Skuepladsen „udi en Hast mange Sinde blev
forandret“, saa den „snart som et prægtigt Gemak, snart som en
Skov og saa videre var til at se “4).
Imidlertid var det nye Operahus ved Sofie Amalienborg, hvortil
Grundstenen var lagt i Efteraaret 1701, bleven færdigt og 26. Oktbr.
1703, paa Prins Carls Fødselsdag, spilledes der for første Gang5).
Overskou, og efter ham andre Forfattere, meddeler, at det indviedes
med Bernardis nysnævnte „divertimento teatrale“, men derom forelig
ger i Virkeligheden intet, skønt det i og for sig ikke er usandsyn
ligt6). Operahuset var tilgængeligt for Offentligheden, men Tilstrøm
ningen synes til at begynde med ikke at have været stærk7). At der
7) Samme
1703
, Oktbr. Her er ikke Tale om en Sceneordning med
to Forhæng som den ovenfor Side
41
antydede, men om et tilfældigt Arrange
ment. Der var paa dette Tidspunkt ikkenoget fast Theatrum paa Slottet.
2) Samme
1702
, Aug., jvfr. Nystrøm, Gentofte Sogn,
240
ff.; Partiku-
lærk. Regnsk.
1699
-
1703
, S.
215
; Riegels, Fred. IV,
1
, S.
85
.
3) Overskou
120
.
4) Kbhvns maanedl. Post-Rytter
1703
, Aug. Ravn siger urigtigt (Musik
foren.’s Festskr. I,
21
), at denne Bernardis første Komposition første Gang
opførtes paa Kbhvns Slot, Thrane (anf. Skrift, S.
45
) ligeledes.
5) Samme
1703
, Oktbr.; Bircherods Dagbøger, ved Molbech, S.
432
.
Om Operahuset se iøvrigt Architekten IX, navnlig S.
283
ff.; et Operahus
var allerede planlagt i Kristian V ’s Tid.
6) Overskou
120
f.
7) Den nedenfor omtalte Anders Gamborgs Andragende til Kongen af
17
. Decbr.
1703
(trykt i Pers. Tidsskr. 6. R. III,
71
f.).