58 / 253
54
at Landet allerede paa hin Tid gennemstrejfedes af daarligt instruerede
og slet kostumerede Komedianter med et usselt Repertoire, dramatiske
Landevejsrøvere og Vagabonder, som Byernes Øvrighed, der alminde
ligvis udstedte Spilletilladelsen, ikke forstod at værge sig mod. Men
det hele kom ikke til at betyde noget, da Locke end ikke indløste sit
Privilegium1). Heller ikke den sachsiske Komediant Joh. Aug. Uhlich,
der i Marts 1705 anholdt om Privilegium som Stads-Komediant i Kø
benhavn, hvor han agtede at nedsætte sig med Kone og Børn, har
efterladt sig paaviselige Spor af udøvende dramatisk Virksomhed —
og han paastod dog at have en „Bande vel øvede Personer, gode
Klæder og ny Komedier“2).
Ud fra de samme regulerende Bestræbelser var det, at Anders
Gamborg 1706 fik et lignende Privilegium, og i dette Tilfælde blev
den kunstneriske Garanti, der tilsigtedes, i hvert Fald for en Tid effek
tiv. Anders Gamborg var i Modsætning til alle andre, der tidligere
herhjemme havde haft at gøre med den aktørmæssige Scenekunst,
indfødt og hørte til en anset københavnsk Borgerslægt®). Komediant
var han ikke selv, han var blot Mellemmand, dramatisk Fødselshjæl
per ligesom Andreas Wolf. Forskellige Embeder og Bestillinger havde
han søgt, men uden Held, og var i det hele et Stykke af en Projekt
mager4). Sin Interesse for Teatret lagde han for Dagen ved at ind
give Forslag til en „Maskine“ ved Operahuset, endnu før det var
færdigt, og saa vidt man kan forstaa, blev der ogsaa gjort Brug af
hans Hjælp. Siden gik han videre paa denne Vej. Kort efter Opera
husets Aabning foreslog han Kongen at lade ham gøre en Rejse til
Udlandet for yderligere at studere Teaterteknikken og siden komme i
Tjeneste ved Teatret for at der kunde være en Betjent til at tage Vare paa
Garderobe og hvad der ellers anskaffedes; „thi dersom det havde vaaren
sanket og forvaret“, skrev han, „som Eders Kongl. [Majestæt] udi nogle
Aar allernaadigst haver bekostet af Klæder, Theatra og andet, kunde
Eders Kongl. Majestæt haft et temmelig Opera i Stand, thi i Aar [1703]
alene haver Eders Majestæt allernaadigst ladet bekoste Klæder for
Komødianterne over for 1600 Rdr. og ikke een Klædning til gode rede“.
Imidlertid fandt Kongen det ikke i Øjeblikket fornødent at antage en
') Vedtegning i Sjæll. Reg. anf. Aar og Nr.
2)
DK. Supplikprot. 1705 Jan.-Marts, Nr. 365, og Kancelliprot. paa
tilsvarende Sted. Det maa være en Fejl, naar Werlauff (S. 292) siger, at
han søgte Privilegiet i Marts 1695, et Aarstal, der gaar igen mange andre
Steder. Om Uhlich se iøvrigt Bolte, Das Danziger Theater, S. 137, 152.
*) Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. V, 327, 509, Carl Bruun, Kjøbenhavn
II, 67.
4) Werlauff 293.