59 / 253
55
særlig Betjent til denne Bestilling. Snart efter, indrettedes dog et
Kostumekammer paa Operahuset og der ansattes en Teatermester, men
Gamborg blev det ikke1).
Skønt han saaledes heller ikke denne Gang havde Heldet med sig,
belønnedes dog omsider hans Standhaftighed. Under Paaskud af at
lægge en Hæmsko paa de fremmede Bander af Komedianter og Mario
netspillere, der jævnlig kom til Hovedstaden, bad han 1706 om et
Privilegium, hvorved han kunde regulere Tilførslen af scenisk Kunst,
saaledes at kun de Trupper, han antog, fik Adgang til at agere; han
haabede det skulde blive Kongen „til Fornøjelse“ og Staden „til Orna
ment“2). Forslaget faldt i god Jord, skønt det betød et Indgreb i
Magistratens Ret; Privilegiet fik han (4. Decbr. 1706) og til dette
knyttedes den udtrykkelige Betingelse, at han skulde „forskrive saa-
danne Personer, som med deres Spil gemene Mand kan fornøje s).
Kongen havde saaledes ogsaa sørget for det bredere Publikums dra
matiske Opdragelse, og at Gamborg benyttede sin Bevilling, det er
sikkert — men i hvor stor Udstrækning, er umuligt at afgøre4). Efter
Pestaaret 1711, der paa flere Maader sætter Skel i denne Tids Teater
historie, hører man i hvert Fald ikke mere til ham.
Ind i det attende Aarhundrede benyttedes den store Sal paa Sta
dens Raadhus til Skueplads for de fremmede Trupper; endnu 1708
kaldes den i Regnskaberne „Komediantsalen“, men Navnet forsvinder
efter at Politi- og Kommercekollegiet i dette Aar er flyttet ind paa
Raadhuset og har faaet Lokaler indrettet i en Del af det store RumJ).
Ellers tog de mere ansete Trupper deres Tilflugt til Bryggernes Lavs
hus, de mindre ansete til Skrædernes, der allerede i Kristian den Fem
tes Tid var benyttet af de franske Komedianter6). Begge disse Lavs
huse gik til Grunde i den store Ildebrand 1728 og der kendes intet
til deres Indretning før den Tid. Bryggernes Lavshus, der senere var
det største og smukkeste i Byen, indtog det østre Hjørne af Skinder-
gade og Klosterstræde; det opførtes atter efter Branden og var en mæg
tig Bygning, der ud mod Klosterstræde laa langt tilbage fra Gadelinjen
og kun havde en lille Stump Facade mod Skindergade. Endnu i sidste
x) RA. Supplikker til Rentekammerets kgl. Resol. 1704, Nr. 41 (trykt i
Pers. Tidsskr. 6. R. 111, 7 1 f.) og Kammerkollegiets Protokol (Ekstraktprot.)
1704, Nr. 4 1 ; Hof- og Civiletat. Afregn.- og Assignationsprot. 0 260.
2) DK- Supplikprot. 1706, April-Septbr., Nr. 687.
3) Sjæll. aabne Breve 1706, Nr. 198. Privilegiet trykt i Hesperus V,
4 4 1, hos Overskou (S. 124) og i K.D. VII, 790.
4) Ogsaa Werlauff (S. 293) misforstaar Gamborgs Opgave; det var ikke
Meningen, at han skulde sætte sig i Spidsen for en indkaldt Trup.
5) RSA. Kbhvns Kæmnerregnskaber.
6) Sml. Side 40.