60 / 253
56
Halvdel af det attende Aarhundrede brugtes Lavssalen jævnlig til Kon
certer. Skrædernes Lavshus var næppe mindre anseligt. Det laa i Bro
læggerstræde, paa Hjørnet af Endeløsstrædet, der før
1728
var en cul de
sac, som skar sig ind i Gadens nordre Side, men senere i en Vinkel
førtes igennem til Knabrostræde og helt forsvandt efter Branden
1795.
Lavshuset var en Bindingsværksbygning, den længste i Brolægger
strædet, og maaske var det her, der var „en Vinkande til Skilt og en
Harlekin afmalet udi Gangen“ 1). Efter
1728
rejste der sig tre mindre
Privathuse paa den gamle G rund2).
Endnu i Aarhundredets første Tiaar fremførtes den tyske Komedie
af og til af de gode gamle Trupper, der havde et grundfæstet Ry paa
sig. Ved Hoffet var der tyske Komedianter i Decbr.
1701
og i April
1703
samt nederlandske Komedianter i Marts
1704.
Hollænderne fik
et betydeligt Gratiale, men blev dog ikke takseret fuldt saa højt som en
Luftspringer og hans Folk i
1703
3). Det var uden Tvivl Jacob van Rijn-
dorps Bande, som paa Kongens Fødselsdag
1703
under Festspillene paa
Riddersalen havde ageret en „rar Komedie“ med indlagte „artige Danse“4).
Rijndorp havde selv forfattet dette „Glaedespil“, der bar Titlen „De
blijde geboortedag van Fredrik de Vierde, Koning der Dennen“5).
Ogsaa Veltens gamle Bande, som Enken i en Række Aar efter
Mandens Død drog om med, og de deraf senere udskilte Trupper,
Denners og Spiegelbergs, søgte til Danmark. Selv tyske Teaterhisto
rikere er dog saa lidt paa det rene med Udviklingen i disse Vandre-
truppers Makkerskab, at det bliver tvivlsomt, om det paa et vist Tids
punkt er denne eller hin Trup, vi har for os. En af dem spillede i
Ribe „Der verirrte Liebes-Stand oder der durchlauchtige Bauer“, der,
at dømme efter Udtoget i en bevaret Plakat6), var en typisk tysk Ko
medie, dannet over et spansk eller italiensk Emne. Af Prologen frem-
gaar det, at Skuepladsen var Ribe Katedralskole7); Forestillingen maa
7) Hekseri ell. Blind Allarm 3. Akt 7. Sc.
2) Grove S. 72 og 98; RSA. Matrikul 1755, Frimands Kvarter (gi.) Nr. 78
og Snarens Kvarter (gi.) Nr. 1 1 7 ; sml. Werlauff 295 i.
3) Partikulærk. Regnskab.
4) Kbhvns maanedl. Post-Rytter 1703, Oktbr.
5) Hellwald, Geschichte des holländischen Theaters, Rotterdam 1874, S. 77.
6) Denne Plakat og fire andre, der er benyttet i det følgende, findes i
KBK (Danske Katal. 34 3, 460). De er delvis trykt af Werlauff (S. 292 ff.)
og fuldstændigt af J. Paludan i hans Afhandling: 'Deutsche Wandertruppen
in Dänemark i Zeitschr. für deutsche Philologie XXV (1893), 3 13 ff.
7) Hier wo Apollo wohnt, wo seine Musen-Kinder | ln großer Menge
sind; wo mancher Kunst-Erfinder | Der Griechen Wissenschafft mit Fleiß
und Mühe lehrt, | Wo man die Ziehrlichkeit der Römer Sprache hört; | Da
treibt uns unsre Pflicht so etwas auff zuführen, | Daß unsre Bühne wird
mit lauter Schönheit zieren. | Etc. — Prologen undertegnet L. A. D.