66 / 253
62
Foreløbig blev von Qvoten i Jylland. I Snapstingstiden (Marts
1718) drog han til Viborg, men ogsaa her bragte hans altfor emsige
Færd ham kun Ulykker. Samtidig var kommet til Stiftsstaden den
hamborgske Bandeprincipal Gerh. Rudolph Hascarl, og da han med
førte levende Komedianter, medens von Qvoten kun havde Marionet
ter, var Forholdet altfor ulige; von Qvoten fik da overtalt to af Has-
carls Komedianter til at træde i Tjeneste hos sig, hvad der atter med
førte Retssag og Dom, som heller ikke denne Gang faldt ud til von
Qvotens Fordel1).
Han høstede saaledes hverken Guld eller Lavrbær i Jylland. I April
1718 var han atter i Randers og søgte derfra at opnaa Tilladelse til
at spille i Hovedstaden. Da han 1717 paa Grund af Fasten var bleven
tvunget til at slutte sin „Skuebane“, havde han lovet Spektatorerne
at indfinde sig igen næste Aar med en god Bande, og havde ogsaa
været i Hamborg og forsynet sig med Agenter2). Men Magistraten
var uvillig, og von Qvoten maatte gaa til Kancelliet for at faa Lov til at
aabne sit Theatrum. Denne Gang havde han Medbør — han fik den
længe eftertragtede kgl. Bevilling til at spille Komedie, men den gjaldt
kun Hovedstaden og kun „indtil videre“. Det er den af mange Litte
ratur- og Teaterhistorikere efterlyste Spilletilladelse af 18. Novbr. 17183),
der dog ikke danner Udgangspunktet for von Qvotens Teatervirksom
hed; den var begyndt før. Magistraten, der 1717 havde maattet høre
Bebrejdelser af Politi- og Kommercekollegiet, fordi von Qvoten spil
lede ind i Fasten, hvilket var strengt forbudt (selv de franske Hof
komedianter laa stille), ønskede blot paa den Maade at fri sig for An
svaret.
Tre Plakater, der netop stammer fra de nærmest følgende Maane-
der, giver os Indblik i von Qvotens sceniske Virksomhed. De er op
rindelig fremdragne af Werlauff, gengivne af Overskou og derefter om
talte af en Række senere Forfattere 4). Alle Steder er disse „Hoch-
teutsche Comoedianten“, hvis Præstationer Plakaterne fortæller om ,id en
tificeret med Spiegelbergs Trup5), og dog er det ingen anden end
vor egen von Qvotens nys samlede Bande. Kriterierne er mange og
afgørende, rent bortset fra, at Tid og Sted passer nøje ind i Rammerne
for hans Virken. Paa Skrædernes Lavshus, hvor von Qvoten stadig
*) Mollerup, Vildskud, S. 20 ff.
2) Kjbhvns Hist. og Beskr. VI, 232 f.
8) Rep. Nr. 1.
4) Plakaterne i KBK., jvfr. Werlauff 295 ff. og Overskou 13 5 ff.
5) Dog ikke hos Martensen; han er forsigtig og nævner ikke Spiegel
bergs Navn, der ogsaa kun er et ganske løst Paafund af Overskou. Men
han omtaler netop disse „hochteutsche Comoedianten“ i Modsætning til von
Qvoten (V, 120).