67 / 253
63
tyede hen, fandt disse Forestillinger Sted, og den ældste Plakat med
deler, at de gaves „mit lebendigen Personen“. De store tyske Trup
per, der ikke befattede sig med Dukkespil, vilde ikke haft nødig at
underrette Publikum om denne Kendsgerning, derimod von Qvoten,
som endnu knap nok havde sluppet Taget i Marionetterne, og for
ham (der ikke var nogen beskeden Mand) faldt det mere mundret
end for mange andre at kalde sin Bande „die welt-berühmte“. End
videre ses af Personlisten, at Tallet paa Komedianter var ti, medens
Veltens Trup og dens Aflæggere sædvanligvis talte mindst fjorten.
Dertil kommer de afgørende Momenter: dels blev disse tyske Kome
dier givet med „allernaadigst kgl. Bevilling“, og ingen anden end von
Qvoten havde paa dette Tidspunkt nogen saadan Adkomst til at agere,
dels blev en enkelt Forestilling givet til Æ re for Ditlev Vibe, og ham
var det netop, der i sidste Instans havde skaffet von Qvoten den
kongelige Bevilling. I Kancelliets Supplikbog hedder det nemlig, at
„Gehejmeraad Vibe tog Supplikken til sig [for] at tale med Kongen
derom“ 1).
De tre Forestillinger, vi kender gennem disse Plakater, fandt Sted
i Januar og Maj 1719. Den 12. Jan. blev givet „Der groszmühtige
Rechts-Gelehrte Æmilius Paulus Papinianus oder der kluge Phantast
und warhaffte Calendermacher“, oprindelig en Tragedie af Andreas
Gryphius, men ikke helt let at kende i von Qvotens og hans Agenters
Fremførelse; til Æ re for Gehejmeraad Vibe opførtes 23. Jan. „Des
Glückes Probier-Stein oder der im Krieg verirrte und in der Liebe
verwirrte Liebes-Soldat“, en god gammel tysk Komedie, der bl. a. var
spillet af Veltens Trup. Den 9. Maj gik atter „Papinian“, men under
den ændrede Titel: „Der unschuldige Bruder-Mord oder das blutige
Rom unter der Regierung des Römischen Kaysers Antonini Bassiani
Caracallæ“; alene Titlen viser, at Stykket frembød rig Lejlighed
til Udfoldelsen af kraftige dramatiske Virkemidler2). Alle tre Fore
stillinger endte med en Nachkomödie, som i Maj bestod af „Arleqvin
eine verstellte Mumie“, en italiensk Maskekomedie, hvis Sujet paa
J) DK. Supplikprot. 17 18 11, Nr. 308.
2)
„Adam og E va“ , som Holberg i Hekseri eller Blind Allarm (4. Akt
5. Sc.) tillægger von Qvoten, kan godt have hørt til hans tyske Komedian
ters Repertoire, da Emnet var almindelig benyttet. I en svensk Plakat (gen
givet i Faksimile i Nils Personnes Svenska Teatern under Gustavianska
tidehvarfvet, Stockh. 19 13 , S. 54), der hverken har Aar eller Ugedag, an
melder „Hochteutsche Comoedianten“ et Stykke af samme Navn til Op
førelse 25. Novbr. „auf dem Königl. Theatro“ . Det Stykke, Holberg saa i
sin Barndom i Norge (Epistel 332), hører rimeligvis til samme Kreds af
tyske Komedier, ligeledes Sangspillet „Der erschaffene, gefallene und auf
gerichtete Mensch“ , hvormed det nye Operahus i Hamborg aabnedes 1702
(sml. Lindner, Die erste stehende deutsche Oper, Berlin 1855, S. 4 ff. og 152).