70 / 253
66
tjeneste som Dekoratør og Teatermester ved den franske Trup, en
Post, han næppe havde særlige Forudsætninger for at kunne be
strid e1). Sin borgerlige Næring som fransk Kok (Traktør og finere
Spisevært) fortsatte han; i 1717 boede han i Pilestrædet2). Det er
muligt, at Capions Forhold til Kongen og Hoffet er blevet styrket
ved hans Optræden under den skotske Fribytter John Norcross’ Anslag
mod Kronprinsen i 1718, thi hans Datterdatter fortæller mange Aar
efter i et Bønskrift til Kongen, at det var hendes Morfader, der op
dagede Planerne om Prinsens Bortførelse og satte Løvenørn, den Gang
Kongens Generaladjutant, i Kundskab derom8).
For den vindskibelige Capion var Springet fra kongelig Teater
mester til privat Komedieentreprenør ikke langt, i von Qvotens Fore
tagender maatte han tilmed finde en kraftig Tilskyndelse. Opmuntret
af det Held, der begyndte at tilsmile von Qvoten, var det kun rime
ligt, at Capion, som gennem sin fleraarige Teatervirksomhed ved Hof-
truppen havde erhvervet en Slags Indsigt, ogsaa forsøgte at friste
Lykken. Kongen gav ham mundtlig Bevilling til Indrettelse af en
Marionetscene, og mod Slutningen af 1718, netop da von Qvoten stod
i Begreb med at begynde sine Forestillinger, søgte han at opnaa Pri
vilegium, saaledes at ingen fremmede Komedianter eller Gøglere kunde
agere i København uden hans Tilladelse og Tilsyn4). Det han attraaede
var en lignende Ret som den Gamborg i sin Tid havde haft.
Skønt Sagen kom saa vidt, at Konseillet lod den indstille og refe
rere for Kongen, strandede den dog paa den kongelige Resolution.
Hvad der traadte hindrende i Vejen, var næppe andet end von Qvotens
Spilletilladelse. Myndighedernes Retfærdssans, ikke mindst i saadanne
Enkeltmands Smaarettigheder, er netop et karakteristisk Træk i Ene
vældens Administration. Capion havde under disse Omstændigheder
intet andet at gøre end at træde i Forbindelse med von Qvoten. Det
lykkedes dem i Forening at faa overladt til Skueplads det saakaldte
lille Gæthus paa Kongens Nytorv5), en af Bremerholms talrige Byg
ninger, og her spilledes der fra 1719 til ind i 1721. Riegels refererer
x) Hof- og Civiletatens Afregn.- og Assignationsprot. Litr. BB, 159, samt
Rep. Nr. 56.
s) RSA. Indkvarterings-Mandtal 17 17 , Købmager Kvarter Nr. 79, jvfr.
Oluf Nielsen, Kjbhvn. paa Holbergs Tid, S. 2 12 . Naar Marthe i Jean de
France taler om „en fransøsk Kok i Pilestrædet“, sigtes der næppe til
Capion, snarere til Matthieu Toyon eller Etienne Peche, der begge 1722-23
boede i Pilestrædet (Werlauff 65 og Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. VI, 79);
den sidste nævnes som bekendt ved Navn i Jean de France.
3) Pers. Tidsskr. 6. R. III, 79. I Casp. Peter Rothes John Norcross’ Levnet
og Trekker (Kbhvn. 1756) findes dog intet, der bekræfter dette Udsagn.
4) Rep. Nr. 2.
s) Rep. Nr. 4.