Previous Page  72 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 72 / 253 Next Page
Page Background

6 8

Monopol paa Skuespil1), og de fælles Bestræbelser kronedes med

Held. Udbyttet blev den første Sten til en dansk Skueplads, hvor

fjernt noget saadant end maatte ligge deres Tanke.

I November var de to Kompagnoners Supplik gaaet ind til Kancel­

liet og var bleven modtaget med en vis Velvilje. Den foreløbige Re­

solution (Decbr. 1719) var imødekommende: „Naar de var i den Stand

noget godt at kunne agere“, hed det, „saa kunde deres Ansøgning

dem vel vorde akkorderet; man vidste ellers ikke i hvad Stand de

var, om de det ogsaa meriterede“2). Overvejelserne tog Tid, først

næste Foraar kom Privilegiet. Von Qvoten var i Mellemtiden gaaet

ud af Sagaen — han drog i 1720 tilSkaane8) — og Bevillingen kom

til at lyde paa Capion alene. Der foreligger et Udkast, som meget

ligner det endelige Privilegium, men som aldrig er udfærdiget eller

har faaet Kongens Underskrift4), maaske nærmest fordi en Passus deri

om Capions Brug af det lille Gæthus kunde knytte hans Teatervirk­

somhed fastere til dette Sted end Søetaten fandt det ønskeligt. Privi­

legiet, der udstedtes 17. Maj 1720 og hvori denne Vending var strøget,

afveg ogsaa fra Udkastet deri, at hans Ret indskrænkedes til Ageren

med levende Komedianter. Hans Stilling efter dette Privilegium var

Gamborgs lig: ingen Komediantbande skulde have Lejlighed til at faa

Publikum i Tale uden gennem ham, og han skulde drage Omsorg for,

at det var dygtige og uberygtede Personer, „som med deres Spil

menige Mand kan fornøje“ 5). Den lavere Kunst, Marionetspillet og

Linedansen, fik han derimod ikke Herredømmet over.

Otte Dage efter Privilegiets Udstedelse fik Capion Rejsepas til

Holland og Tyskland for at hverve Komedianter til den tyske Komedie

i København6). Tør man tro ham paa hans Ord gjorde han sig Umage

med at faa dygtige Folk. Vist er det, at han kom hjem med en

Suite Komedianter og Komediantinder og gav tyske Forestillinger paa

Gæthuset i Vinteren 1720-21 med et Personale paa omkring 30 Per­

soner1). Udbyttet svarede dog ikke til Forventningerne og atter var

J) Rep. Nr. 4.

)

Bruun trykker det som Konseillets Indstilling (Danske Saml. II, 356),

men det er selve Kongens Resolution (DK. Ekstrakt af indk. Supplikker 28.

Juni— 20. Decbr. 17 19 , S. 162).

3) Wilh. Berg, Anteckn. om Göteborgs äldre Teatrar I (1896), S. 15 ff.

4) Rep. Nr. 5. At det ikke er endelig udfærdiget, fremgaar af, at det

ikke er indført i Kancelliets Underskrivelsesbog.

6) Rep. Nr. 6.

6) Patenten 1720, 25. Maj.

7) Rep. Nr. 1 1 og 12 . — Gabriel Müller, der sammen med sin Broder

Christian oprindelig havde været Medlem af Veltens Bande, optraadte i

Marts 17 2 1 i Stockholm kommende fra

København

(Dahlgren, Antecknin-

gar, S. 22); utvivlsomt har han spillet hos Capion paa Gæthuset.