72 / 253
6 8
Monopol paa Skuespil1), og de fælles Bestræbelser kronedes med
Held. Udbyttet blev den første Sten til en dansk Skueplads, hvor
fjernt noget saadant end maatte ligge deres Tanke.
I November var de to Kompagnoners Supplik gaaet ind til Kancel
liet og var bleven modtaget med en vis Velvilje. Den foreløbige Re
solution (Decbr. 1719) var imødekommende: „Naar de var i den Stand
noget godt at kunne agere“, hed det, „saa kunde deres Ansøgning
dem vel vorde akkorderet; man vidste ellers ikke i hvad Stand de
var, om de det ogsaa meriterede“2). Overvejelserne tog Tid, først
næste Foraar kom Privilegiet. Von Qvoten var i Mellemtiden gaaet
ud af Sagaen — han drog i 1720 tilSkaane8) — og Bevillingen kom
til at lyde paa Capion alene. Der foreligger et Udkast, som meget
ligner det endelige Privilegium, men som aldrig er udfærdiget eller
har faaet Kongens Underskrift4), maaske nærmest fordi en Passus deri
om Capions Brug af det lille Gæthus kunde knytte hans Teatervirk
somhed fastere til dette Sted end Søetaten fandt det ønskeligt. Privi
legiet, der udstedtes 17. Maj 1720 og hvori denne Vending var strøget,
afveg ogsaa fra Udkastet deri, at hans Ret indskrænkedes til Ageren
med levende Komedianter. Hans Stilling efter dette Privilegium var
Gamborgs lig: ingen Komediantbande skulde have Lejlighed til at faa
Publikum i Tale uden gennem ham, og han skulde drage Omsorg for,
at det var dygtige og uberygtede Personer, „som med deres Spil
menige Mand kan fornøje“ 5). Den lavere Kunst, Marionetspillet og
Linedansen, fik han derimod ikke Herredømmet over.
Otte Dage efter Privilegiets Udstedelse fik Capion Rejsepas til
Holland og Tyskland for at hverve Komedianter til den tyske Komedie
i København6). Tør man tro ham paa hans Ord gjorde han sig Umage
med at faa dygtige Folk. Vist er det, at han kom hjem med en
Suite Komedianter og Komediantinder og gav tyske Forestillinger paa
Gæthuset i Vinteren 1720-21 med et Personale paa omkring 30 Per
soner1). Udbyttet svarede dog ikke til Forventningerne og atter var
J) Rep. Nr. 4.
)
Bruun trykker det som Konseillets Indstilling (Danske Saml. II, 356),
men det er selve Kongens Resolution (DK. Ekstrakt af indk. Supplikker 28.
Juni— 20. Decbr. 17 19 , S. 162).
3) Wilh. Berg, Anteckn. om Göteborgs äldre Teatrar I (1896), S. 15 ff.
4) Rep. Nr. 5. At det ikke er endelig udfærdiget, fremgaar af, at det
ikke er indført i Kancelliets Underskrivelsesbog.
6) Rep. Nr. 6.
6) Patenten 1720, 25. Maj.
7) Rep. Nr. 1 1 og 12 . — Gabriel Müller, der sammen med sin Broder
Christian oprindelig havde været Medlem af Veltens Bande, optraadte i
Marts 17 2 1 i Stockholm kommende fra
København
(Dahlgren, Antecknin-
gar, S. 22); utvivlsomt har han spillet hos Capion paa Gæthuset.