65 / 253
61
Pickelhering. Her laa et stort Arbejdsfelt for von Qvoten, skønt han
jævnlig stødte paa Konkurrenter, der kom til Ulejlighed. I Somme
ren 1717 vakte Johannes Radinius, en „fyrstelig sachsen-eisenachsk
Medicinæ Practicus og Land-Operatør“ med Fyrst Johan Wilhelms Pri
vilegium i Lommen, saa stor Opsigt i den lille By Kalundborg, at
det var umuligt for von Qvoten at tiltvinge sig Offentlighedens Inter
esse. Han rettede sine Vaaben mod Medbejlerens ømme Punkt, hans
Kvalifikationer, og saaledes udæsket lod den fremmede Komediant-
Kirurg von Qvoten stævne for Bytinget, men da Sagen trak i Lang
drag, maatte Tyskeren forsvinde1). Von Qvoten var da bleven Herre
over Valpladsen. Da han samme Efteraar kom til Randers, var Radinius
imidlertid ogsaa der kommen ham i Forkøbet; paa Byens Akseltorv
havde han med Magistratens Tilladelse opslaaet sit Theatrum for
„derpaa til Liebhabernes Anseende at bruge sømmelig Spil og Lystig
hed“8). Atter gik det paa med Stævnemaal. Von Qvoten anklagede
Radinius som fremmed Landløber og fik Gæsteretsdom over h am ,
inden trende Solemærker skulde han nedbryde sit Theatrum og for
lade Byen. Men Radinius vidste ogsaa Raad i denne vanskelige Situa
tion: han lod roligt Sagen gaa til Viborg Landsting og fik saaledes
flere Maaneder at løbe paa. Forbitret og forarget klagede von Qvoten
til Kongen over denne formastelige, der vovede at rejse „omkring udi
Landene8) og mig udi min Kunst og Profession at fortrykke og for
hindre ved sit offentlige Theatrum saavelsom ved sine falske Vare,
som han gøgler den enfoldige Almue paa“4). Thi det gjorde von
Qvoten nemlig ikke!
Kongen og Kollegiet rakte ham dog ingen hjælpende Haand; hans
Ønske var atter et udvidet Privilegium, der kunde give ham Hals- og
Haandsret over Medbejlerne, men det fik han ikke5). Ved Landstin
get gik det ham ikke bedre; Byfogdens Dom over Radinius blev
ganske og aldeles underkendt, von Qvoten maatte bære Sagens Om
kostninger og Byfogden betale Kost og Tæring (Decbr. 1717). Den
Randers Byfoged havde ladet sig skuffe af von Qvotens kgl. Privile
gium af 1716, Landsdommerne derimod forstod, at det kun gjaldt
København og ikke hjemlede ham nogen Forret andet Steds6).
J) LAS. Kalundborgs Bytingsprot. 1714-29, 129 ff.
2) Magistratens Bevilling af 26. Septbr. 17 17 , indført i den nedenfor
citerede Landstingsdom.
3) o: Rigets Provinser. Radinius var fra Sjælland draget til Fyn og der
fra til Jylland.
4) Kjbhvn. paa Holbergs Tid, S. 244 f., og W. Mollerup, Vildskud (Kbhvn.
19 17), S. 2 1.
3)
RSA. Politi- og Kommercekoll. Memorialprot. 1716-20, S. 2 37; DK-
Supplikprot. 17 17
II,
Nr. 262,
6) LAN. Viborg Landstings Domskoncepter 17 17 , 16. Decbr.