Previous Page  61 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 253 Next Page
Page Background

57

have fundet Sted mellem Aarene 1698-1707 og kan enten være givet

af Leonhard Andreas Denners Trup eller af Mad. Veltens, hvortil Den-

ner ogsaa oprindelig hørte. Komedien er iøvrigt dediceret og præsen­

teret Stiftamtmand Hans Schack og har sandsynligvis været hvad de

tyske Bandeprincipaler kaldte en „Ratskomedie“, en Forestilling, hvor­

med man oprindelig gav en Prøve paa Indholdet, men senere blot

hyldede Borgmestre og Raad i den By, hvor man midlertidig slog

sig ned — i dette Tilfælde altsaa Stedets øverste lokale Myndighed1).

Mad. Veltens Trup skal have været i København 17032), hvilket

er rimeligt nok, da tyske Komedianter, som nys nævnt, gav Fore­

stillinger ved Hoffet i dette Aar. De „kgl. polske og kurfyrstelig

sachsiske Hofkomedianter“, som i Novbr., formodentlig 170,7, spillede

Hauptaktionen „Statua oder die in ein marmorsteinernes Bild verliebte

Princeszin Adamira“, en Bearbejdelse efter Italieneren Giacinto Cicog-

nini, samt Nachspielet „Pickelherings doppelte Heyrath“ paa Brygger­

nes Lavshus, maa efter Truppens Navn at dømme ogsaa være Veltens

gamle Bande. Mod Slutningen af Aaret 1708 gav Christian Spiegel-

berg Forestillinger i København „med en fortræffelig Bande Komødi-

anter, hvis Lige aldrig før har været her i Staden“; en anden tysk

Bande var allerede i Virksomhed, men ved Gamborgs Mellemkomst

kom et Samarbejde i Stand. Christian Spiegelberg var altsaa paa

dette Tidspunkt selvstændig Principal, og i Sommeren 1709 befin­

der han sig atter i den danske Hovedstad „med sin egen havende

Bande“ 8). Naturligt maa det derfor være at henføre til Vinteren 1708-9

den noksom bekendte Tildragelse, da Truppens Aktricer paa en Slæde­

rejse over Isen fik Forfrysninger i Fødderne og den unge Jomfru Den-

ner, Spiegelbergs senere Hustru, mistede begge sine Stortæer, saa hun

i den nærmeste Tid derefter maatte agere siddende. Denne Vinter

var netop usædvanlig streng og Frosten saa haard, at der over Bæl­

terne og Sundet kunde føres de tungeste Læs4). Den Spiegelbergske

Trup, der opholdt sig i København, vilde i Fasten til en By, der laa

fire Mil søværts derfra, sandsynligvis i Skaane, men man for vild,

blindet af Snemasserne, og naaede om Aftenen tilbage til Udgangs­

punktet5).

J) Sml. Schmids Chronologie des deutschen Theaters, udg. af Paul Leg­

band (Berlin 1902), S. 25, og Creizenach, Gesch. des neueren Dramas III, 73.

2) Paludan, anf. Afhandl., S. 3 17 , Note 7.

3) DK. Supplikprot. 1708 II, Nr. 452. Det fremgaar heraf, at Spiegel­

berg var Principal før 17 10 (sml. Overskou 127). — Den Spiegelberg, der

døde i Bergen 1732, hed ogsaa Christian, ikke Johan (Huitfeldt, Christiania

Theaterhist., S. 4 1); maaske dog Joh. og Chr. Spiegelberg er den samme

Person (se Legbands Udg. af Schmids Chronologie, S. 244 f.).

4) Suhms Nye Saml. II, 7.

8) Denne eventyrlige Hændelse, der i Realiteten ikke har stor historisk