![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0064.jpg)
60
conioedus ad tempus“. Medens Veltens Trup kun kunde mønstre
fjorten Scenekunstnere, rejste denne Medicinal-Komediant med et Følge
af 24 Personer og havde Heste m ed1).
Vor hjemlige Salomon Paulsen von Qvoten er en Affødning,
i beskeden Maalestok, af disse fremmede „Empirici“. Sandsynligvis
er han selv Udlænding, formodentlig en Tysker, der er kommen her
ind som geworben Soldat; hans Navn tyder derpaa, man finder mange
andre af samme ejendommelige Klangfarve i bevarede Ruller over de
hvervede Tropper. Selv fortæller han som bekendt, at han stod otte
Aar ved Garden til Fods. Nogle heldigt udførte Operationer, som
Magistraterne i Aarhus og Horsens gav ham Attest paa, førte til, at
han opnaaede et kgl. Privilegium (af 31. Jan. 1716) som Okulist, Sten-
og Broksnider samt Tandbrækker. Han vilde være privilegeret Kome
diant tillige, men blev det ikke, skønt Ageringen utvivlsomt var det
centrale i hans Virksomhed2). Men ogsaa uden denne Eneret kunde
han give dramatiske Forestillinger, naar blot den stedlige Øvrighed
indvilgede deri. Allerede for flere Aar tilbage havde han produceret
sit italienske Marionetteater i Hovedstaden, men da Dukkespillet efter-
haanden viste sig mindre lønnende, besluttede han i Foraaret 1716 at
drage til Hamborg og samle sig en Komediantbande. Atter søgte han
Privilegium som Komediant i Danmark, Norge og Holsten, og skønt
han ikke fik sit Ønske opfyldt, fordi det høje Konseil fandt, at han
havde spillet „til liden Fornøjelse“ og alene arbejdet paa „at spille
Folk Penge af Pungen“ 3), saa synes han alligevel at have sat sin Be
slutning i Værk. Thi den tyske Bande, som i Tiden omkring Faste
lavn 1717 agerede paa Skrædernes Lavshus og som baade var dyr
med Pladserne, ringe i Tal og slet forsynet med Klæder og „Maski
ner“, og som desuden spillede langt ind i Fasten til Politi- og Kom-
mercekollegiets store Fortørnelse — det var uden al Tvivl von Qvotens4).
Hovedstadens Publikum fordrede levende Komedianter, ude i Lan
det tog man endnu til Takke med Dukkespillet eller en gøglende
x) Patenten 1702, 7. Marts, 16. Maj, sml. Partikulærk. Regnsk. 1699-1703,
S. 168, 170.
2) Sjæll. aabne Breve 17 16 , Nr. 8; Politi- og Kommercekoll. Memorial-
prot. 17 14 -16 , S. 496 ti. (RSA); Hubertz, Aktstykker om Staden og Stiftet
Aarhus II, 176. — Om von Qvoten, der er omtalt en Mængde Steder i Littera
turen, er navnlig givet Førstehaandsoplysninger af Werlauff (472 ff.) og Oluf
Nielsen (i Kjbhvn. paa Holbergs Tid og Kjbhvns Hist. og Beskr. VI). Hol
ger Hansen har samlet de fleste foreliggende Oplysninger i en Artikel i
Tandlægebladet 1907.
3) DK. Supplikprot. 17 16 I, Nr. 220.
4) Oluf Nielsen, Kjbhvn. paa Holbergs Tid, S. 2 3 1 f. At det i de der
refererede og citerede Aktstykker øjensynlig drejer sig om von Qvoten, ses
ved at sammenholde dem med et andet, der er gengivet i Kjbhvns Hist. og
Beskr. VI, 232 f.