Previous Page  64 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 253 Next Page
Page Background

60

conioedus ad tempus“. Medens Veltens Trup kun kunde mønstre

fjorten Scenekunstnere, rejste denne Medicinal-Komediant med et Følge

af 24 Personer og havde Heste m ed1).

Vor hjemlige Salomon Paulsen von Qvoten er en Affødning,

i beskeden Maalestok, af disse fremmede „Empirici“. Sandsynligvis

er han selv Udlænding, formodentlig en Tysker, der er kommen her­

ind som geworben Soldat; hans Navn tyder derpaa, man finder mange

andre af samme ejendommelige Klangfarve i bevarede Ruller over de

hvervede Tropper. Selv fortæller han som bekendt, at han stod otte

Aar ved Garden til Fods. Nogle heldigt udførte Operationer, som

Magistraterne i Aarhus og Horsens gav ham Attest paa, førte til, at

han opnaaede et kgl. Privilegium (af 31. Jan. 1716) som Okulist, Sten-

og Broksnider samt Tandbrækker. Han vilde være privilegeret Kome­

diant tillige, men blev det ikke, skønt Ageringen utvivlsomt var det

centrale i hans Virksomhed2). Men ogsaa uden denne Eneret kunde

han give dramatiske Forestillinger, naar blot den stedlige Øvrighed

indvilgede deri. Allerede for flere Aar tilbage havde han produceret

sit italienske Marionetteater i Hovedstaden, men da Dukkespillet efter-

haanden viste sig mindre lønnende, besluttede han i Foraaret 1716 at

drage til Hamborg og samle sig en Komediantbande. Atter søgte han

Privilegium som Komediant i Danmark, Norge og Holsten, og skønt

han ikke fik sit Ønske opfyldt, fordi det høje Konseil fandt, at han

havde spillet „til liden Fornøjelse“ og alene arbejdet paa „at spille

Folk Penge af Pungen“ 3), saa synes han alligevel at have sat sin Be­

slutning i Værk. Thi den tyske Bande, som i Tiden omkring Faste­

lavn 1717 agerede paa Skrædernes Lavshus og som baade var dyr

med Pladserne, ringe i Tal og slet forsynet med Klæder og „Maski­

ner“, og som desuden spillede langt ind i Fasten til Politi- og Kom-

mercekollegiets store Fortørnelse — det var uden al Tvivl von Qvotens4).

Hovedstadens Publikum fordrede levende Komedianter, ude i Lan­

det tog man endnu til Takke med Dukkespillet eller en gøglende

x) Patenten 1702, 7. Marts, 16. Maj, sml. Partikulærk. Regnsk. 1699-1703,

S. 168, 170.

2) Sjæll. aabne Breve 17 16 , Nr. 8; Politi- og Kommercekoll. Memorial-

prot. 17 14 -16 , S. 496 ti. (RSA); Hubertz, Aktstykker om Staden og Stiftet

Aarhus II, 176. — Om von Qvoten, der er omtalt en Mængde Steder i Littera­

turen, er navnlig givet Førstehaandsoplysninger af Werlauff (472 ff.) og Oluf

Nielsen (i Kjbhvn. paa Holbergs Tid og Kjbhvns Hist. og Beskr. VI). Hol­

ger Hansen har samlet de fleste foreliggende Oplysninger i en Artikel i

Tandlægebladet 1907.

3) DK. Supplikprot. 17 16 I, Nr. 220.

4) Oluf Nielsen, Kjbhvn. paa Holbergs Tid, S. 2 3 1 f. At det i de der

refererede og citerede Aktstykker øjensynlig drejer sig om von Qvoten, ses

ved at sammenholde dem med et andet, der er gengivet i Kjbhvns Hist. og

Beskr. VI, 232 f.