DenDanskeKomediesOprindelse

T eaterm estre v a r:

Vincent.

Etienne Capion, med Løn fra 1. Juli 1713, forblev i Tjenesten ved

den franske Trups Opløsning.

Sangere

var 1704: Develois og Renel, der synes at have været

knyttet til Hofkomedien indtil 1711, hvorefter Hofsanger Meyer over

tog denne Tjeneste. —

Dansernestre

var 1704: Fred. Pilloy, Le Fevre

(tillige Hofviolon), Brede, Le Sueur, Issac; den sidste afgik 1704 og

erstattedes af Lambert, Brede afskedigedes 1708 og 1710 ansattes Hen-

richBrinckman; 1721 var i Tjeneste: Pilloy, Le Fevre, Lambert, Brinck-

man).

Frederik den Fjerdes franske Komedianter spillede i Begyndelsen

paa Boldhuset og derefter en lille Tid paa Gæthuset, hvor ogsaa de

kongelige Herskaber bivaanede Forestillingerne, thi af Regnskaberne

fremgaar, at Kongen paa Gæthuset havde sin egen Stol med Himmel

over1). I de første Aar efter Tronskiftet ageredes der dog lejligheds

vis paa Københavns Slot, hvor der da blev gjort særlige Anstalter til

Komediens Opførelse. Paa Kongens Fødselsdag (11. Oktbr.) spilledes

1701 i det røde Forgemak2), 1702 og 1703 i Riddersalen. Datidens

Presseorganer, der kun sjælden gør Rede for, hvilke Stykker der op

førtes, beretter saa meget des mere om det rent ydre Arrangement. I

1702 fortælles om en „rar Skueplads, udprydet med romerske Illumi

nationer og kunstige Lysninger, hvorudi man saa øverst paa Skue

pladsen Hans Kgl. Majestæts Skilderi tilHest paa

den romanske

Maner fremstillet, til begge Sider de til Hest værendehver at føre paa

en romanske Stang Kongens Brystbillede, hvorover Hans Majestæts

Aarstal og Navn“. Paa denne Skueplads spilledes

i de kongelige

Herskabers og Hoffets Overværelse „et artig fransk Skuespil, og efter

at denne Komødie havde Ende, forflyttedes Kongens Skilderi, som

stod øverst paa Skuepladsen, hvorpaa Pladsen faldt midt fra hinanden,

saa man derimellem kunde straks se et dækt og med adskillige Tanke-

billeder udprydet Taffel“8). Man faar det Indtryk, at den franske Ko

medie ageredes i en Dekoration, hvor Kongen allegorisk hyldedes som

romersk Triumfator. I 1703, da der atter gaves en artig fransk Komedie,

hedder det derimod, „at Skuepladsen mangfoldige Gange udi Hast hel

kunsteligen blev forandret“, men ligesom det foregaaende Aar „delte

sig Pladsen midt fra hinanden“ da Skuespillet var til Ende, og bag

ved var da en Grotte med Panoramamotiver fra Hofjagterne og Frede-

*) Partikulærk. Regnsk.

1699

1703

, bl. a. S.

167

2) Kbhvns maanedl. Post-Rytter

1701

, Oktbr.

8) Samme

1702

, Oktbr.