134 / 433
126
God t op a t kjøre,
(Motivet lempet efter H ej B e r g ! )
ort gamle Landsting holdt en Støj,
Da Folk de spidsed’ øren
Og den Finanslovs dumme Tøj
Blev baaret ind ad Døren.
Paa Bukken sad i Kammen rød
Vor PI oug, og han var inte sød!
Han blæste, han blæste:
Da da! Da da! Da da! Da da!
Et Udvalg fik man sammensat
At vise ufortrøden,
Vor Embedsstand er ej forladt,
Men Venner har i Nøden.
Og for vort Universitet
Man tog paa Vej, og i Trompet
Man blæste, man blæste:
Trara! Trara! Trara! Trara!
Men E s t r u p han blev ikke glad;
Han Sagen tog alvorligt.
Han sa’e: «Hør, Godtfolk, véd I hvad!
Det Mandsmod klæ’er jer daarligt!
Her hjælper Konsekvensen ej,
Og ad jer dumme Panteleg
Jeg blæser, jeg blæser:
Ha ha! Ha ha! Ha ha! Ha ha!»
Strax Tinget med sagtmodig Sjæl
Holdt Styr paa sine Kræfter
Og sa’e fornuftig til sig selv:
«Den klogeste gi’er efter!»
De rykked’ ud med deres P an t;
Og Vinden fra en anden Kant
Den blæser, den blæser:
Ja ja! Ja ja! Ja ja! Ja ja!
F ru Sørensen
: Ja søde Fru Schrøder, jeg tror nok
Deres Pose har havt et lille Hul i Dag, men saa har De
da saameget mere Grums at spaa i naar jeg er gaaet,
men der er én Ting, som jeg dog ikke tror De kunde
finde ud af, om De saa sad til i Morgen og det er hvad
det er for en Foræring, jeg har med til Dem fra Sø
rensen og mig, for det var jo Deres Geborsdag igaar,
og det husker jeg først i Morges, og saa siger jeg til
Sørensen — «Hør lille Waldemar, siger jeg, idag er det
saamæn Frederikke Schrøders Geborsdag, og hvad synes
Du vi skulde give hende?» hvortil Sørensen slet ikke
sagde Noget fordi han var morgengnaven og aandsfra-
værende over Børssexaeu for Nordenskjøld, som han jo
skal med til og han har maattet sælge for 3000 Kroner
Aktier i Maglemølle for at kunne have Kaad, men det
kan jo ikke gaa an at lade være for Kredittens Skyld
og jeg havde heller ikke Fritz Grønbæk til at hjælpe
mig, eftersom han har ladt sig ansætte som Adjudant
hos Erslev og har siddet de sidste fireogtyve Timer oppe
i Frelserens Kirketaarn med en lang Kiggert og en Flaske
Portvin for at kunne opdage, naar de kom sejlende med
ham men saa sidder Sørensen og læser Nationaltidende
om Kirkegaardssagen og saa paa en Gang siger han: «Hør
E t Brudstykke af
den nye realistiske Rom an:
« N a a n a a ! »
af
Schola.
XXI. Kapitel.
1 B o g b i n d e r v æ r k s t e d e t .
Værkstedet var 1 5 AI. 1 8 T. langt,
6
A l. 2 3 T . dybt og med en Hejde af
3 Al. 13Va T. Lyset faldt ind gjennem
3 1/* Fag Vinduer meden Hejde i Vejret
af 1 Al. 22*/* T. og en Bredde af 20 7/s
T .; det halve Fag dog kun halvt saa
bredt.
E t Vindue mod Sydvest stod aa-
bent; men den kvalme Luft i den
snevre Baggaard formaaede ikke at hjælpe
paa den stramme Lugt af raaddent
Klister og gammel Menneskesved, der
opfyldte Rummet.
Paa den kalkede Væg til Venstre
var der med altfor rigelig Anvendelse
af Lim og Klister opklinet Illustrationer
og Artikler af Vittighedsbladene »Dags-
avisen*,
»Morgenbladet*,
»Ude og
Hjemme* og »Ravnen*. Ikke et eneste
Højreblad var repræsenteret.
Langs den længste Væg vare For
gylderpressen,
Stokpressen,
Oktav
pressen, Foliopressen, Beskærepressen,
Afpresningsmaskinen, Beskæremaskinen
og Valserne opstillede. Midt paa Gulvet
stode to Fyrretræsborde, paa hvilke der
var opdynget færdige Bøger og Proto
koller i Folio, Kvart og Oktav, ind
bundne i Franskbind, Velskbind, Shir
tingsbind og Papbind.
Henne ved det aabne Vindue stod
Svenden, den 37aarige Jensen, og ind
savede en Bog i Ryggen til Seglgarnet.
En Duft som den, der siver op af en
beklumret Ølkippe, strømmede En i Møde,
naar man nærmede sig Jensen, og
røbede, at halve Bajer og smaa «Sorte»
vare hans Hovedernæringsmiddel.
Fluerne summede omkring ham i
den lumre Sommermiddag, og navnlig
svirrede en stor lodden Spyflue, brum
mende som den fjerne Lyd af Kontra
bassen fra en
Dansebule,
skiftevis
mellem Klisterbotten og Jensen.
Ved
Lyden af Fluens Bas kom Jensen til
at tænke paa den Aften med Slag i,
da han for tre Maaneder siden sidste
Gang havde været paa »Klodsen» med
Stine Petersen, havde sparket hende ud
af Døren, da det kom til en lille Scene
mellem dem; hin Aften, da han havde
havt en særlig stiv Kæfert.
Fluen satte sig nu paa Hefteladen
og var just i Færd med at suge en Klat
gammel, skimlet Klister op med sin
Sugeskive.
Hvad kunde den Flue dog
ikke fortælle!