135 / 433
127
Amalio, jeg ved ikke, hvad Du synes, men Pinedød om
jeg vil derhen.»
«Hvor hen lille Sørensen?» spørger
jeg. «Paa Assistens Kirkegaarden lille Amalie» siger
han, «Du kan tænke Dig der er fugtigt derude, og Du
ved jeg har aldrig kunnet taale Fugtighed eller skurede
Gulve for min Gigt og Pinedød om jeg vil ligge der skøndt
vi jo har Familiebegravelse til To.»
«Ja, men søde
Waldemar, siger jeg, der ligger jo dog din gamle Bedste
moder.» «Ja det kan nu være godt nok siger Sørensen,
og maaske har hun vænnet sig dertil for hendes Mand
var Vaskeribestyrer og nan havde en Broder der druknede
som Koffardikapitain, men jeg vil dog heller? have mit
paa det Tørre, og nu skal jo desuden alle vore Venner
og Bekjendte ud paa V ester Kirkegaard, saa der bliver
det da mere gemytligt.» Og saa blev vi da enige
om
at vi vilde forære Dem, søde Fru Schrøder, den Familie
begravelse til Geborsdagspresang ude paa Assistens-
kirkegaard, og der er som sagt Plads til
To,
saa De
kan tage en god Veninde eller Familie med derud og
behøver ikke at ligge alene med Sørensens Bedstemoder,
som De jo ikke har kjendt, og der harDe Skjedet, og
nu Farvel, sødeFru Schrøder, og gid
De maa leve
længe inden De faar Brug derfor, og nu skal jeg op i
Taarnet til Frits og høre om han har faaet Kig paa
Nordenskjøld. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.
B e n e f i c e -F o r e s t i l l i n g e r .
jAkpril er en kjedelig Maaned, Vinteren har sluttet
sine V i n t e r e v e n t y r , Sommeren er ikke begyndt med
sine S o m m e r n a t s d r ø m m e , i April er man i O v e r
g a n g s t i d e n , April er Beneficernes Maaned. 1 et Redak
tionsmøde en Gang i forrige Uge blev P u n c h greben af
denne Tanke og besluttede strax at foranstalte afholdt en
Række Benefice forestillinger til Fordel for v o r e V e n n e r ,
som i den snart forløbne Vintersa ison dels oftere ere op-
traadte i P u n c h , dels ved deres Optræden paa andre
Steder bave glædet Kjøbenhavns Publikum.
Efter den foreløbige
Bestemmelse vil Programmet
blive følgende:
Til Benefice for:
Borgemester Ehlers
Borgemester Hansen
Borgemester Fenger
K omm ersraad Heymann
Folkethingsmand Tauber
Folkethingsmand B ajer
Folkethingsmand Berg
Folkethingsmand Alberti
Folkethingsmand Busk
M inister Fischer
P rofessor Erslev
P rofessor Nordenskjbld
Fru E lfrida Fibiger
Frk. Pauline W orm
F ru Cam illa C olltt
Forf. Holger Drachmann
Forf. D r. Schandorph
Skolebestyrer Belm s
Forf. Vilhelm Bergsoe
Dr. Rudolph Schm idt
Theaterchef Fallesen
Frk. Augusta Schou
Forf. C arit E llar
Forf. Richard Eauffmann
Meteorologen, K apt. Hoff
m eyer
B aron G edalia
Journalist Herman Bang
Han bestiller Ingenting,
I
Kommunalbestyrelsen.
En Tale, Sovedrikken.
Slægtningene, En nyttig On
kel, Han er af god Familie.
En Valgdag, EnSjæl eft. Døden.
Stegekjælderen, Je g spiser hos
min Moder, Han drikker.
Fruentimmerskolen.
Den Usynlige paa Bogø.
Nej.
Rekrutten, Husarerne, E t Stæv
nemøde i Ermelunden.
Den skjønne Helene.
Ouverture til »Nordstjernen»,
Guldkorset, Den
honnete
Ambition (med nye Dekora
tioner).
Den Fremmede, Besøget i
Kjøbenhavn.
Kvindens Vaaben, En Pok
kers Tøs.
En Kvinde af Folket, Valby-
gaasen.
En højere Dannelsesanstalt,
Dronning Crinoline.
Ringen Nr.
1
, Geniets Komedie.
Ringen Nr. 2, Et Fischeparti.
Moderne Kristendom.
Sandt og Usandt.
Philosophus udi egen Ind
bildning, Geniet fra Ods
herred.
Hun s k a l debutere, Plader
(NB. Alt udsolgt.)
Ude og hjemme, Koncerter
for Rejsende.
De brutale Klappere.
Pariserliv,
Redaktionssekre
tæren.
Vaarluft, Stormeu, Tordenvejr,
Feiltagelserne.
Baron Odeland,
Skikkelige
Folk,
Nøglen til Kassen,
En Fødselsdag i Slutteriet.
Han er gruelig gal 1
Da den forgangen Dag forste Gang,
besøgte Værkstedet, havde det været
en særlig delikat Dag.
Den havde paa Morgenstunden
været henne i den mæskede Etatsraads
bugnende Spisekammer og havde smavset
i Levningerne fra en bedre Middag,
hvorpaa den sa* havde kjørt en lille
Tur med Skraldemanden og glædet sig
over hver ny Bunke, der blev kastet
op fra Rendestenskanten; navnlig havde
en
Bunke
raadne
Blommer været
• gefundenes Fressen* for den.
Den kjorte med ham ud paa Gla-
ciet.
Her havde den i en Afkrog bag
nogle Buske fundet en uvasket »Trekant*
og et Stk. gammelt Linned, mrkt: S.
P. og Rester af en gammel Maskerade
dragt, et Tyrolerpigeliv.
Efterat have gottet sig der, flej
den ind af Vinduet til en forædt Præste
mand, der snorkende sad og tyggede
Drev ovenpaa en lukullisk Frokost, og
spadserede en Tur over hans blegfede,
svedige Ansigt, for den atter fløj ud i
det dunstsvangre Sollys.
— I Dag
havde den lokkende L u g t af det sure
Ølklister, der var begyndt at gjære i
Bøtten, strax draget den ind i Bog
binderværkstedet.
Jensen stod netop og bankede en
Psalmebog rund paa Ryggen for bag
efter at beskære den for Enderne, da
Fluen kom summende fra den halv-
skaldede Klisterpensel og satte sig i
Vinduet paa hans Brændevinslærke, fra
hvilken Fuselen sendte en kildrende
Duft hen til Jensens rødblomstrende,
fidtede Næse.
Fluen flej
brummende omkring
Tolden og mindede ham om mangen
en gammel Kæfert.
Han tog sig et
ordenligt Sut af Flasken, før han gav
sig til at forgylde Bogen paa Snittet
og ansætte den med Klister og Lim .
Luften i Lokalet var efterhaanden
bleven kloakagtig, og Spyfluen svang
sig lystig fra det ene Dunstlag til det
andet.
Jensens Fingre ravede videre med
Arbejdet, mens bans Øjne faldt paa den
Avis, hvori han netop vilde tere sine
limede Fingre af. Forbi hans blakkedo
Blik svævede Bogstaverne
spøgelse
agtig, idet de fortalte ham et Stykke
af en Virkeligbedsroman, og Ordene
• Barnemord»,
»Dølgsmaal»,
»Stine
Petersen», Tugthuset» kjørte rundt til
Fluernes Summen i hans Hoved, medens
han anpappede de yderste Blade til
Bindet.
Jensen tømte i een Slurk Flasken,
satte hikkende Guldkorset, om end
lidt skjævt, udenpaa Fløjelsbindet og
faldt ravende omkald.
Saaledes laver man nu til Dags en
Bog.