S_Punch_1880

122

, ,N o r d e n s k j ø l d .

!i P " %

- T V v M f e

>,' ^

,-vs- * .

. ^ I g ^ p r l

/ ' • ' • - : i

P i f 4'-'

‘ W ^

‘

V^ær hilset vor Frænde, som heldig har søgt

Med Mod og med Kløgt

En flydende Landevej rundt omkring Asien!

Du Søridder uden Dadel og Frygt,

Hvis Hvalplads har været Nordostpassagen!

Hvor Bjørnen er hvid og Ræven er blaa,

Den ubekjendt laa,

Af Isdrift saa godt som bestandig optaget,

Kun Sæler og Hvaler i Vandet man saa.

Det gik til en Tid — men saa blev den opdaget.

Hvor Vinternatten har sit Palads,

Og ta ’er Dagenes Plads,

Men dog ikke pranger med fuldt saa slet Lys,

Som

EHLERS

stadsøkonomiske Gas,

Hvis Lysstyrke anslaas til tre Spermacetlys,

Hvor Blæsten gaair næsten helt ind til vor Sjæl,

Hvor Kulden er fæl,

Hvor Luften i Hytten af Tranos kvalm er,

Hvor selv enhver er kun nærmest en Sæl,

h v o r d e r er lang V ej til E r s l e v s P alm er,

denne Udørk Passagen du fandt,

Og derfor du vandt

Med Rette et Navn som Ishavets store H e lt;

Slig Daad gjør vi ald rig !—Jo, stop det er sandt,

Vi gaa jo med Isbaade tvers over Storebelt!

Ja, Vej har du fundet, trods Isbjerges Favn

Herhid til vor Havn.

Og denne Bedrift skal ej let gaa af Minde.

Som redelig Finder skal teres dit Navn

Og nævnes med Ros af hver redelig Finne.

r-t r?-

Fra Byraadsmodet.

X-borg XVI.

I Byraadets Gaarsmode

forhandledes Sagen

om even-

tuelle Festligheder

Anled

ning af N o r d e n

skj o lds An

komst til Landet.

B o rg em esteren

hsévdede, at

siden

Kolumbus’

Dage havde

ingen Opdager opnaaet saa for

bavsende Resultater som Nordenskjold; og han skuld«

præcisere deres Betydning nærmere, idet han urgerede, at

i Sammenligning med Kolumbus maatte Nordenskjold ab

solut vinde Fortrinet

Thi Kolumbus havde 3 Skibe,

Nordenskjold kun l , Kolumbus havde fulde 12 0 Mand,

Nordenskjeld næppe fulde 3 0 ; og endelig havde Kolumbus

da et ordenligt Land at rejse efter, som han ikke kunde

tage fejl af, mens Nordenskjeld skulde udfore en vanskelig

Passage under Klimatforhold, der vare af en saadan Art,

at Taleren ikke skulde omtale dem (Bevægelse).

Denne

Mands Hjemrejse gjennem Evropa havde været og var et

Triumftog; og saaledes dekoreret vendte han tilbage, at,

naar hans Portræt nu skulde males, maatte det være af

en Dekorationsmaler.

Og denne Mand, som Neapel og

Lissabon, London og Paris havde hædret, skulde han

glemmes i X -b o rg? N ej, denne By, der altid gik i Spidsen,

naar de aandelige Interesser krævede det, — denne By

vilde sikkert ogsaa ved et Festmaaltid mindes den store

Opdager

og der drikke hans Skaal som Æresborger i

X-borg! (Vedholdende Bifald).

Materialist

Svcdsk elsen

havde haft sin Geografi i

Hodet, som ban havde glemt i Skolen (Latter.)

Ja , det

havde h a n; men han vidste det vigtigste, at der var 4

Verdensdele, som laa paa Kortet ogsaavidere. Men lian

vidste ikke, hvad Ostpassagen var, som Nordenskjeld og

Kaptain V e g a havde opfundet; og hvad kunde det nytte,

at de havde fundet den Passage, naar de sejlede fra den

ig je n ; for saa var den der maaske ikke, naar de kom

igjen.

De burde da i det Mindste have sat et Mærke i

Isen, saa man kunde se det.

Glarmester

S ven d sen

trode,

at man maatte holde

paa Nordostpassagen, naar man huskede paa, at man

aldrig for havde rejst den Vej, som man nu havde rejst

og som man nu kunde blive ved at rejse, naar man vilde

skyde en Gjenvej til Sibirien.

Kjebmand

S ø ren sen

beklagede, at X-borg ikke laa

ved Kattegattet, saa man herfra havde kunnet bringe den

hjemvendende

Nordenskjeld en

ferste Hilsen.

Hvor

smukt havde det da ikke været, hvis man paa en Boje i

Havet havde stillet en Udkigspost, der kunde anmeldt

Vegas

Komme f. Ex. ved et Pistolskud, der saa skulde

være besvaret med en tordnende Salve af Byens

Sving

basser, den tredie var desværre sprunget i Vandet ved

Saluteringen i Anledning af sidste Dyrskue. Men ua Byen

nu en Gang laa, hvor den laa, maatte man nojes med

paa Afstand at fejre den store Mands Hjemkomst. — Hr.

Svedskelsen havde i Dag unægtelig vist sig som en

Materialist af ferste Svedskeskuffe, idet han ringeagtede

Nordenskjolds Opdagelse. Naar Svedskelsen talte om, at

Nordenskjold burde have sat et Mærke i Isen, aaa skulde

Taleren blot bemærke, at det havde han ogsaa; thi han

havde skrevet sit Navn i Polarisen.

Det var et Mærke,

der yel kunde kaldes et Frimærke; thi det frankerede

hans Berømmelses Adelsbrev og expederede det til E v ig 

hedens Døjrtærskel (Bravo!)

Vinhandler

L a n g

kunde ikke nægte, at han nærede

en særlig Interesse for Opdagelsen af Vinland, som L ejf

havde gjort over 500 Aar for Kolumbus.

Han vilde dog

ikke p aastaa;. at denne Opdagelse forringede Værdien af

Nordenskjolds, som han ogsaa satte meget højt.

Og han

fandt, at ep saadan Mand ikke kunde hædres paa rette

Maftdé, haaf ?Jkke Kuverten blev sat til mindst 1 5 Kroner,

thi kun for denne Betaling vilde man kunne erholde Vine,

der vare den fraværende Hædersgjæst værdige. — Taleren

havde nylig faaet en Chateau; se, det var en Drue! Mør

kerød og fyldig laa den hed og tung i Glasset, havde en

glimrende Buket og efterlod en mærkværdig Velsmag i

Munden (Rore). Men den stod ogsaa i 4 Kroner Bou-

teillen (Ure). A f mousserende Vine havde Taleren faaet