Previous Page  158 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 158 / 433 Next Page
Page Background

150

.ar I hørt en tung og trist

Nyhed uden Lige,

Som berettes os for vist

Fra «der Greises» Rige?

Noget fæit der snart er sket,

Hvortil Magen ej er set,

Siden Jødelands Skræk

Sodom blev til Vandsbæk.

B ism ark vil St. P a u li ha'e

Den Ting er nu givet,

Derved vil han Hamborg ta’e

Hjertet ud af Livet.

Snart hans sejrrige Hær

Falder ind med dragne Sværd

Og med Ild og Svovl i

H am b o rg s Blomst, St. Pauli.

Moltke, denne gamle Bad,

Vil gaa selv i Spidsen

Og vil H e in e s kjære Stad

Gjøre helt

„zerrissen

Jo, paa Hamborg-Berg den Dag

Kan det hænd’s der bliver Slag

I de mange Buler

Og i Lastens Huler.

Stakkels Hamborg, denne Streg

Bringer dig i Vinden,

Til «Ligkisterne» hos dig

Vil den blive Pinden.

Naar du nu skal ud paa Sold,

Maa du først betale Told,

Det bliver bitre Sorger

For en

„sittlich “

Borger.

Det bli’er ham et Hjertesaar,

Naar til Harpetoner

Der han paa Tallerknen faar

B ism a r k s Annexioner.

Hos hver Mø i korte Klæ’er

Maa med Dydens Grænse der

Han desuden ænse

B ism a r k s nye Grænse.

Er St. P a u li tabt, er ej

Nogen Hindring for, a’

Hamborg snart gaar samme Vej

Som en Gang G om o rra.

Ak, man snarlig spørge vil,

H am bo rg er ej mere til,

Og til Gravskrift har den

Faa’t: En Bule var den!

Fiskeri-Udstillingen i Berlin.

(F r a v o r s p e c i f i s k e K o r r e s p o n d e n t )

Iforgaars vilde Enhver, som besøgte Udstillings­

pladsen, have sagt, at det var umuligt, at Udstillingen

kunde blive færdig, den er det da heller ikke i Dag,

skøndt den blev aabnet igaar. Endnu i Dag ser man

den ene Fiskevogn efter den anden fare af Sted i en

saa vanvittig Galop, at Hestene ere nærved at faa

Kuller, fra alle Kanter flyder frisk flydende Kaviar

herind i massevis, i kassevis, i glassevis og fisketunge

Læs med de bagpaa anbragte Kuffertfisk rumle hen

over Fisketorvet. For nogle Dage siden trode Komi­

teens Medlemmer, at de vilde blive til Aal, og de var

paa Fortvivlelsens Fiskerand, men de sidste Dages

Trawlhed trak Udstillingen velbeholden i Land, og

Komiteen har fiskeskjællig Grund til at være tilfreds,

naar den i Dag kan avertere: «Imorgen indkommer den

store Vogn med friske, nyfiskede Fisk», tbi saa er Ud­

stillingen fisk og færdig og vil have det Udseende, den

vil beholde i den Fiske-Maaned, den staar aaben.

Selve Fiskeri-Udstillingens Terræn har sit Fisker­

leje paa et meget heldigt Sted midt i Byen. Den

ligger ved den gamle Strand, og en Fiskestank slaar

En strax i Møde, naar man drejer om Hjørnet. Paa

højre Side støder man først paa Fiskerhuset Nr. 4, og

derefter følger i samme Række Fiskerhuset Nr. 3, Nr.

2 og Nr. 1. Alle disse Huse, dsr ikke have noget

videre appetitligt Udseende, forestodes tidligere af nogle

Duu s brødre, men da deres Fiskeyngel efterhaanden

uddøde, bemægtigede fremmede Fiskere sig disse Fiske­

pladser, begrundet paa, at fremmede Fiskere have deres

Garn ude alle Steder, hvor Landets egne Børn ikke

tør fiske. I disse Fiskerhuse kan man i store Vand­

bassiner se den kunstige Fiskeavl fremstillet, og navn­

lig forbavses man over at opdage, at de sprællevende

Fisk svømme om der paa Ryggen, Noget, som Fisk

ellers sjelden ere tilbøjelige til, ligesom det ikke und­

lader at vække Enhvers Beundring at se det tjenende

Personale fiaa Fiskene, uden at disse saa meget som

give et Kny fra sig.

Naar man fra Fiskerhusene vil begive sig til den

ligeoverfor liggende Del af Pladsen, maa man først

passere en Rendesten med fersk Vand, derpaa en bro­

lagt Gade og saa igjen en Rendesten med brak Vand.

Her staar i en tæt Rad Kar ved Siden af Kar og bag

hvert af disse troner en velnæret Matrone, der igjen

har en Karl og i Reglen et Fyrfad under sig (dette

sidste for at vedligeholde en ensartet Temperatur).

Det er en Fornøjelse at se, hvorledes Fiskene her ret

af Hjertens Lyst kunne ligge og bade sig i Solskinnet,

og det vilde have frydet afdøde B læ sb e rg at være

Vidne til den forretningsmæssige Maade, hvorpaa Aale-

skind her præpareres.

Felve Udstillingens Hovedbygning, den saakaldte

Fiskehalle, er mærkværdig nok endnu ikke færdig,

skøndt der forsikres, at Stadens vise Mænd har tænkt

paa den i flere Decennier.

Ellers er Alt her i B e rlin overordenligt fiskenet

arrangeret, og de store fiskefilerede Garn vinder almin­

deligt Bifald, Hver nok saa lille Fiskekrog af Lokalet

er benyttet, men Komiteen har ogsaa med Hensyn til