147
holder med deres Vogne der, kan lære, hvad Ludvig
Aagaard var for en Mand, at han er stegen op af
Dybet og naaet til at være kongelig Overhofbuketfrem-
rækker ved højtidelige Lejligheder, og nu maa jeg af
Sted, søde Fru Sørensen, for jeg har lovet at gaa hen
og kjøbe et Fotografi af Palan ler til Petrine, og jeg
skulde ogsaa se at skaffe hende Hovgaard, men han
er nok desto værre ikke til at faa, og derefter skal
jeg hen paa en Generalforsamling og hjælpe Fru Marie
Bojesen med at være ubehagelig mod Bestyrelsen, som
jeg skylder hende, fordi hun er jo et af mine gamle
Basarbekjendtskaber. Og nu Farvel, søde Fru Schrøder,
og det er sandt, De har jo selv været paa Udstillingen
saa i Aar behøver jeg ikke at giye Dem noget Referat
og jeg har ogsaa kun været der en Gang, da Sørensen
narrede sin Stok med ind, for han lod som han haltede,
da han kom til Døren og saa slap han for de ti øre,
men jeg var meget malkontang, fordi jeg syntes der
var saamange mørke Prikker og Streger i Malerierne,
og først da jeg kom ned paa Gaden, opdager jeg, at
jeg har glemt at slaa mit Slør til Side, som var af de
moderne prikkede og det var derfor og nu Farvel, søde
Fru Schrøder og Tak for Kaffe!
Kere Bob!
J a i har igge T id a lt skrive dai
et regte B rev til fordig ja i skal
ner og sias me fjære K lase, som
har kalt os fo r Snotunger, v a vi
igge vil finne os i, fordig det er
en Engjurric, som bor avvaskes
i
Bio.
Vorfor ja i sænner dai
bare Fortsættelsen a f B istaarie-
m alleriet.
N r . 1 0 7 a A k s e l H e l
s te d .
D et er et rnajet stort
m ed K lipper, og p a a en a dem
er d er sad l et G ravskreft
,
liesom p aa Basterne p a a Frue-
p la s m ed Guld p a a Latin, vori der fo rta les
,
a der er
væ ldet en fornem H erre m ed sin Fceton, vilket er en Drosje,
ner i A vgrunnen og knæggen H alsen, og der er nole D a
m er if a r m ed a t gaa i Vannet, og har Vandskræg og tu
der derover, saa det m aatte ku røre en Steen, va de dog
igge gør, fordig de blier staaende, og A ron Jacobsen sier
de ska v a re en A ltertavle tel Marmerkirgen og forestille
Agsjonærerne der a Sorg forvandles til Hængetrær.
N r. 1 1 0 . E nlilleO bstramm er av
B e n n i n g s e n er
eenli kuns et hal H istaariem alleri, men ja i laer de her,
fordig m an kan tran ge til en Obstramm er ovenpaa den
forrie Vangang, og fordig de tilhører Philipheymann torn
osse tilhorer H istaarien og ka osse blie A ltertavle i Af-
holdighedsforeningen tel Avskræggelse for Diliriummerne
og Tomermænd.
N r. ISO .
F r u J e r ik a u .
F i s k e r e .
Va der er
ubtgrivelit, a di dog har faaet P ias til hinnes
store
Hummere
t
di sm aa Hummere p a a Sjalottenborre, men
som di dog har og det er mærgelit hun igge har sent hele
Busen tel Fiskeriudstillingen i Bærlin, vor den ku ha ju l
ben p a a D anm arks Anseelse men maaske har hun sent
nole H avfruer derned og kun la t os beholle Havfruhalerne^
i Bunnen a K vasen , og det skal nog osse være en Allegori
forestillende K ultusm inister Fisker som styrer Statens Sktv
og alle Torskene og F lynnerne skal være Alegori p a a
G runtvigianere og Fritengere og K vinner, som han har
fanget allesamm en
»
sit Garn og de skal henges op som
A ltertavle i Tangs heiskole,
—
Men det va r Alsamen a den nyere H istaarie og nu
m aa vi gaa baglæns og kommer saa til M iddelalderen
og der har vi forst Nr. 15 3 a F. C. L u n d , vor di stor
mer, og di Danske kloer Svenskerne ud igjen og di er i
deretes bare Sjorter fordig di har sa t Vinterfraggerne
for a t faa Penge i K riskassen tel Fyrverkeriet og der
sta a r den gam le K omm endant som er igge Kam erherre
F allesen, fordig han har ingen B laataarn, men som han
her h ar p a a sin venstre H aand, og er got julben, fordig
han har osse B orsen tel a dægge Omkostningerne i Røggen
og Niggelaj T aarn med Sjenheiter og Sprøjterne tel a
slogge og K aan g Frederik den tredde som Forgrunslom -
mel, sa a de er ingen Unner, a Svenskerne m aa begi sig
p a a Retteraden og gaa tebage tel Tivoli, som Aron Jacobsen
sae de v a r igge saa forunnerlit, a man tra f saa mange
Svenskere om Sommeren i T ivoli, fordig di gig innu og
spikkulerede p a a vordan de ku være, di ku igge hitte den
N orostpassasje og di sitter p a a D en og drigger Puns og
kikker derover, men igge i bare Sjorter men i Næse-
klemer og blonde Knæ velsharter og m ajet skiggdie og igge
nær sa a frøglelie som her.
N r. 1 5 4 o s s e a L u n d .
Som forestiller en K erke-
kunsært a Sisilieforeningen, som sønger Drotogmask, men
igge i sorte K joler som i K asino men i K ostym er og brø
ler um aadelit saa man sku troet di ku vægge Dode op,
ves igge det hade voren gort saa grundi som der sta a r i
Erigm ennved nem li om gam le Pale, som var maiet ægelt
a læse om om Aftningen fo r man sku i Sæng, men nu
er vo x et fra saa man 'ka igge gyse m eer over den men
kuns over Græven a M o n te-K n slo i Dassavissen, som
j a i har igge læst, men kuns seet Malleriet a p aa Jernerne
og Aron Jacobsen sier a M onle-K risto paa Iteliensk er
de omvente a K resten-B erg paa Dansk men romantisk,
som er Vaas, vorim od Kresten Berg er realislig og M alle
riet er daitit.
Vorpaa vi igæn venner os tel de Bibslshistaariske og
K a r l R a s m u s s e n , der frem stiller Flogtcn tel Æ gypten
og den staggels Jøsef som har spist forrnajet a Æ gyptens
K ydg ryd er og ligger og holler sai p a a Maven fordig han
har Ont i den og bare han hade lat Marie spise lit mer,
fordig hun ser ud som om hun va r sulten m en d ek a være
hun er igge saa apillet ves man saa hinne angfas og det
er Numcr 2 1 0 og det annet Numer er osse m avert.
Men det er Numer 2 81, A s p a r s ia , igge, fordig hun
k a r en Byste, som ka sie Sparto nem li hinners Son Per
Rikles. som er hugget ved Siden a, og ja i ka nog huske
a K ofods H istaarie vem Asparsia var, nem li hun va gift
me Sokrates og en vemmelig K jæ lling som hade nær ta t
L ivet a den sølle M and ves han hade igge sæl besorret
de nem li ve a svinge Giftbegeret eienhændi og Sartm and
m aa være en stor M aler fordig han har kunnet gjengi de
Vcmmelie og de Æ gele hos den Santipe, og sku det brues
tel A ltertavle motte de være i Abelkatrines Steftelse eller
i Varto, men di har igge kjoft det innu og de ku osse
brues tel a henge ob i den nye Fiskehale, n aar vi fa a r
den, næmli som advarendes Ægsæmpel for Fiskekælingerne
a di m aa igge blie alfor arie og groue saadan som A spar
sia
,
som osse hed Santipe.
Og derme er
vi
færie me H istaariem alleriet og gaar
saa tel Sjangerm alleriet men som ja i vænter m ed tel næste
Gang, fordig nu vil ja i sæl ner og malle, nemli fjære
K lases D ine, baade gule og blaa, som er de di kalier a
spartle. F arvel
Din hengivendes
E i n u r J o r r e n s e n .
P. S. Ves din Mor Sku ha nole Makroner tilovers
ka Du maaske hole et P a r hos hinne og senne mai.




