150 / 433
142
En S am f u n d s o p g a v e .
/ ^
A
' - - S - !
!
r
-V . u . r
-
¿ 7 4
^ s
-
« t i
' ^ W
r
,
å
l v C
»IV,
r t f j !
A
orbi er Stadsen. Festens muntre Toner
Forstummet er hos os for denne Gang;
Ei længer lyder Tale her og Sang
Om Rejsemindcr fra de kolde Zoner.
— Om Børsbankettens hundred’tyve Kroner
Har Tkomas Nielsen ikkun følt lidt Trang
At lave Spalteføde til sit arme Blad
Og give Embedsstanden der dens varme Mad.
Forbi er Sviren. Ingen fulde Glas
Med skjælmske Blikke os i Møde titter,
Forbi er den Begejstring, der tog Plads
Paa Børsen og bag Slavekirkens Gitter,
Hvor sine Griller man gav Rejsepas
Og sang saa skjent: «Ur Vega, Hoskovitter!»
Nu har kun Tømmermænd og Ve og Ak man
Og saa en taktløs Flovse af Hr. Dr achmann.
Ja, nu er denne Herlighed forbi;
Den var saa kort og syntes skabt af Feerne.
Forstummet er den glade Melodi,
Hvor Merkurs Sønner sværmed’ for Ideerne;
Nu klinger der et andet Litani,
Der stemmer saare godt med Efterveerne:
I Gjerning skal man vise sin Deltagelse
Ved selv at være med til en Opdagelse.
Ja, Svei st rup har i
Morgenbladet
sagt,
At Grønlands-Hvalfart var for os her hjemme
En Sag, som «den bevidste Folkemagt»
Har særlig Pligt og Rettighed at fremme.
Derhos han Venstre har paa Sinde lagt,
At Troens Sag de ikke der bør glemme.
— Saamænd! En slig Mission blandt Eskimoerne
Er bedre end at gjøre Vrøvl paa Kroerne.
Og er der nogen Stamme her paa Jord,
Som ved et saadant Togt vil bære Prisen,
Saa er det netop Venstres Eskimoer
I
Morgenbladet
og ved
Dass-Avisen.
Og deres Hæder vorder sikkert stor,
Naar disse Fremskridtsmænd skal bryde Isen
Og bane Vej til Osterbygdens Strandbred
ForBjørnsonsk KristendomogHøgsbroesk Sandhed.
Saa tager altsaa Venstre paa sin Kappe
Nordvestpassagen som vor Samtids Ro s s,
Thi naar de varme Vafler faar hos Krabbe,
Saa kan de sagtens byde Kulden Trods.
Og har de naaet hint Trin paa Ærens Trappe,
En glimrende Banket vi gi’er hos os,
Hvor Chr es t en Berg er Vært og Zahl e Visevært,
Hvor ScheldeMundskjænk er, og Tauber Spisevært.
J
Himmelbrev
til
Digteren og Politikeren
<§jemstjeme <§j6rnson.
YHoho, Dereses Velærværtig-
Ihed! K u k en Gang, hvor De
I
er! For nu har den gamle
i
gemytlige H e i m d a l liggetpaa,
\L u r efter samme i en hel
j
Maaned, havendes giet sin
j
Kykelikyhane Mundkurre paa
liesom i Hundemorderen i
Amaliegades værendes Etase-
|
raad Gro n e s allerbedste og
|
mest glimrendes Periode men
_______
havendes ilirenvellcr ikke hørt
et Kvæk uden en vældi Masse Brølen Hurraer neje
fraSkandinavien
,
antajendes de fø st at være Velær•
værtighedens Ujnævnelse te Præssedent fo r sammes evi
grinagtie store nordiske Bepoblik, og gjættendes bag
efter paa B a j e r s Emansipasjon og di smaa blaaøjede
Skjoldmøer vinendes a bar Gieje over a fa a L o v te
a spise Kaver hos B i k h a r t fo r dereses eine Moneter
u j a dereses eine smaa P'ottermænixer, værendes illi-
renvel ikke annet end den gamle N o r d e n s k j o l d
kommendes hjem fr a fjerne L am e og E r s l e v væn
nendes Næsen om, havendes logtet liesaadanne, nemli
hjemme i sit eiet immervæk hotgeografiske Selskav.
Gamle T y r bemærkendes den oprinnelie A a rsag te
samme, nemli forlejen i Maarenbrækningen spillendes
et Parti B illiard med Unnertejnede henad de blaa
Himmeltelt bruendes de smaa runde Stjerner te Pyra-
mijeballer og sprængendes Syvstjernen med et Bag
lændsstøj, vorefter krambolerendes med Jomfruen og
dublerendes Tvillingerne i Hjørnehullet, taendes Av-
slag og derefter uden Desæng gjørendes den store
B jørn med et Svin. Va Unnerteinede var ifærd med
at sku gjøre den gamle Tyr etter krittendes sin Kø
paa Emmen men absolverendes i de Samme
,
a Vega i
Lyren var bleen sprængt over Banden, dalendes som
et Stjerneskuj over Nordens Himmelbue, slåendes Kol
bøtter me Glans liesom en Bakst a gamle Am isis
en skøn Sommeraften i de gamle immer glaje Tivoli.
Vorover der kom Uro i Leiren, saa de maatte vægge
den gamle Odin op havendes Koldféber fo r Tijen og
samme gemytlie gamle Sneil sennendes øjenbUkkenlig
og lie paa Sékuntet sin ene Bavn nej paa Jorden fo r
a sku helse og spøre angaaennes om Vega var gaaen