147 / 433
139
er allievel barestens en L erer og har tyrran iseret os
D renge m ed hans vemmelie Geografier og B otanig og
je j og A ro n Jakobsen har vaaren istedet p a a Sjalotten-
bo*re og set p a a M a lterier, som v i skriver K r itig
over og vel D u høre v a v i mener saa senner je j D e j
den hermed osse bagi B revet og den ska i vores A v is bag
-
etter m ed Tejninger som je j gø r noen a liesom p a a
D assavisen s F o rsid e men bedre og nu begønner je j.
—
R ealism en s ennelie Sejer over alle gamméle P a -
rygger ogpedandiske L e rere er fuldkomm en slåen fast iaar,
og d i gamméle Malerm estere ka lie saa got f ø s t som
sisi stigge H alen mellem Benene
,
fo rd ig v i Onge er
allievel mejet mere b rillian te, og det det kommer an
p a a er om let er S jo v , og om der er Slag i og er
der igge, saa er der igge rea listisk, fo rd ig saa er det
kedelii og saa v il v i injorere d e l
S aa v i skriver
kun om det realistiske og ga a r fø r s t til det H i s t a a
r i s k e som tilhører F ortiden og deretter til Nutiden og
Frem tiden, som kommer siden
.
I . H i s t a a r i e m a l e r i .
Nr , 6.
M i c h a e l A n c h e r .
V il han klare
P yn te n ? Og det er rig tig G rin, fo r de blæser vemm élit
og L a rsk ru se sta a r m id t i og er igge gaaen ud ennu
og gaa r igge f ø r han har fa a e t s it K o rs, som nu
Kaangen har købt det saa fa a r han d etm aaske, naar
H erredsfoden deroppe engang dø r eller gaar a.
N r . 12 . A n n e r s e n . E n Vaabenhanlers B o tik.
Va v i nok gad ha F in gre i , fo r d ig det skulle være
evi Spend a leje B øvere og Soldater me d i Geværer
istedet f o r den gamméle M and m aa nu leje d m ud
tél Stodenten som ska p a a K a rn eva l og er m alet v id
og rø d i Ansegtet og svertet sine Øjribryn me en Told.
N r. 3 6 a C a r l B l o k og bibelhistaarisk nem li
Jonas som er kommen ud a Valfisken og som di
b iir m ejet forskræggede over fo r d ig han ser u d som
en Spejesild i Maaneskind, va der v is t kommer a
han har m aattet leve a bar T ran som er ægélt a ta,
som je j gore i et halt A a r f o r K erteler og det ja lp
bedder p a a m ej en p a a J o n a s , men maaske ska han
p a a K østhospetalet i Somm er og f a a K u lø r i Kinnerne.
N r. 3 7 som osse er a K a r l B lo k og som fore-
steller den gam le Menister K a a s , der f ly r K risja n den
fjæ re Nøjlen, fo r d ig han har igge mere B ru f o r den
da han ligger i Scengen og er d a a li
,
og Vaagekonen
laver ham den siste Olle i F orgrunnen, men som
verker mere p a a T ilskuren en p a a Menisteren, fo rd ig
han nærmer sig sin Enne.
Og lie ve Siden a er man ude p a a H . N .
H a n s e n s K e rk e g a a rd , som der har vaaren skreven
saa mejet om og det er nog et Støgge F rijo rd fo rd ig
de er tarvélit, og tyn slit, saa de ku trænge tél a
Oberst Abrahamsen kom derud f o r a pønte l it , som
han jo ska ha totusinne K ro n er fo r og Kællingen
der ligger og luer Gravene, ta r den ellers med B o,
saa hun kunde osse trenge tél en Overhaling.
Og
der er sa t et G ravvers osse i K atteloget som A ron
Jakobsen sa v a r noet H . N . Hansen hade taet ud a
Søren K erkega ard , fo rd ig han studei‘er „Enten
—
E lle ru og „S ta dier p a a Begravelsessagens Veju f o r
Tiden og de ved je j igge v a er og A ron heller igge,
men han lader bare.
O g nu m aa je j holle o p , jo r d ig jej ska ing og
skrivve dansk S til og je j ska forsette neste Gang.
D in hengivende
J E J n a r J i ø r g e m s e n .
Det kommer igjen!
'a Vaaren er yndig og deilig,
Naar hver en Knop springer ud,
Den kommer saa rar og belejlig
Ovenpaa Vinterens Slud.
Forbi er nu Sneen og Snavset
Og Solet fra Gaderne, — men
Bliv bare ikke forbavset,
— Det kommer nok igjen.
I Borgerrepræsentationen
Hver Mandag slides der haardt,
Nu ■ B i n g e n » alene gi’er Tonen,
Siden H e y m a n n gik bort.
Begravelsessagen for denne
Gang slumrede sødelig hen;
Saa fik det Vrevl da Ende,
— Det kommer nok igjen.
Vort Landsting krasbørstig og trodsig
Sig rejste mod Venstre med E t;
Men E s t r u p sa’e: *Er Du tossig?
Nu har vi det netop hedt!*
M ensKaufm an n for C h r e s t e n snakker
Og gjør med Di n e sen Spænd,
Ta’er F i s c h e r T a n g til sin Makker,
— Det kommer nok igjen.
Ved Marmorkirken der Brokker
Ligger af Mursten og Grus,
Hver Gang man forbi den sjokker,
Ligger der atter et Hus.
Det maa dog koste en farlig
Hoben Penge, min Ven!
Plager ham Fanden skinbarlig?
— Det kommer nok igjen.
For N o r d e n s k j o l d og P a l a n d e r
Vi flaged’ og fested’ min Tro;
Men hvem var iblandt os den Maud, der
Styred’ det hele Hallo?
Professor E r s l e v vi nævne:
Han havde et Slid og et Rend,
Saa han var færdig at revne,
— Det kommer nok igjen.