146 / 433
138
Forarsfornemelser i Danmark,
. /
[
\,\
'"s,. -
f
i ' U . P
m t
. M ,
Jg je n milde Vaarhift kvæger vore Lunger,
Og Solen smiler til de grønne Grene;
Men Fclkekaarnes folkelige Tunger
Opliver endnu Folketingets Scene.
Hvad nytter vel et broget Blomstertæppe,
Hvad nytter Anemoner, Hyazinther,
Naar
S ø r e n K j æ r
os maaler fuld sin Skjeppe,
Og Ændringsforslag laves af
G e e r t WINTHER ?
Hvad Glæde har man vel af Lærkens Triller
Og af at høre muntre Svaler kvidre,
Naar Landets Talsmænd os bestandig driller
Med Vrøvleri, der aldrig kommer vid’re?
Hvad kan det nytte, Foraarssolen skinner?
At den gjør lyst for oven som for neden,
Naar i de Folkekaarnes Trop man finder,
A t det ser mørkt nok ud med Enigheden?
Kort sagt, naar man skal trækkes her bag Muren
Med H ø g s b r o e s k Tørke og med S c h e l d e s k
Fugtelse,
Hvad kan saa det os nytte, at Naturen
Gaar over disse pæne Folks Optugtelse?
I l *
er vanker
en
Minister imellem
B e r g
og
K j æ r ,
Roser disse yndelige Blommer.
Han tænker paa den Hæ r l o v , som volder Besvær:
Den skulde være færdig til Skjærsommer.
HIN L e d r e h an sk jæ v er til BERG o g h an s
Hær,
Skoser
disse ynk elige B lomm er.
Han mindes T a b u r e t t e , som han har saa kjær:
Den faar han vist knap i Skjærsommer.
De menige beregne lunt Diæternes Værd,
Roser de rummelige Lommer,
De tænke: «Kan vi bare blive siddende her,
Saadan rigtig langt ind i Skjærsommer!»
Men JEPPE TANG h an
drømmer
om sine
grønne
Trær,
Roser
FISCHERS
yndelige Blommer.
Med S k o l e l o v e n er man endnu dog lige nær,
— Den bli’er ej heller færdig i Skjærsommer!
I I I .
JJanmark, deiligst Vang og Vænge!
Stakkels aabne Vraa,
Hvor man har saa mange Penge
Og af Mænd saa faa,
Hvor de Saxer, Slaver, Vender
Ud og ind din Tilstand kjender,
Og man ter sig i din Have,
Som man er af Lave,
Hver en Øretuder kunde
Faa hos dig Gehør,
Saa til Dato med din Bonde
Fælt i Ring han kjørk
Dannevang, du fostred’ Masser
F olkebanker, Sparekasser,
Og med bitter Svovelsyre
Vangen har sin Hyre.
Til dit Forsvar redebon man
Ofrer nok af — Ord.
Sikken værdig Folkeaand, man
Træffe kan
i
Nord.
Dannevirket udi Brystet
Er det Værn, som den har trøstet,
Sligt den støtter glad og villigt,
For det er saa — billigt.
Dannevang, vi dig kan ligne
Ved en Folkebank,
Hegnet li’e saa godt som hine,
Der med Skændsel sank!
Det ei nytter stort at nægte,
A t skal du mod Fjenden fægte,
Vil du snart, trods
B e r g
og
Z a h l e
Ende med Skandale.
Toraarsgrent.
Kere B
q
^ Helmer.
/£ '
v
N>
/ ... v iaHlw
j ej jtm tenge
,
Du lenges
svert etter a høre vordanne
det gaar her nede og det
gaar got
,
uden je j Jig en
Lusing forleden a Mor,
fo r dig jej hade pellet Viseren
a hinners Ur jo ra brue
den til Spyd fo r en a mine
Tcensoldater, som. hade bruggen sin Bajonet og de
gaar osse frema me Avisen og ida har vi fr i
,
fordig
di annet'e ska ud og raave Hurra fo r Nortenskjold,
fordig han kommer, men som jeg vil igge, fo r Erslev