159 / 433
151
t
Valget af dø udstillede Gjenstande haft nogle vel laxe
Begreber. Russiske Ruser staa ved Siden af mediske
Medestænger, Kuber fra Kuba er sat sammen med
Tran fra Trankebar, og i et vildt Kaos ser man tune
siske Thunfisb, ægyptiske Mafisch, tyske Bachfisch blande
sig|med franske Guldfisk og hollandske Zwiebelfisk.
Åabningshojtideligheden fandt som ovenfor sagt
Sted igaar i Overværelse af Hs. Durchlauchtighed
Kronprinsen, der ankom til Fiskestedet Klokken elleve.
Efter at første Del af en Fiskesang paa Mel. «Ro, ro
til Fiskerskjær» var afsungen, holdt Hr. Gøneralfiskal
von Fischbein
Festtalen, der mest drejede sig om de
moderne Fiskefarcers Smagløshed, hvorpaa Udstillingen
erklæredes for aaben efter Afsyngelsen af anden Del
af Fiskesangen paa Mel. «Har jeg min Baad, mit Sejl
og mit Net». Blandt de Tilstedeværende saa man alle
her attacherede Ministre med Undtagelse af den italienske,
der ikke var iudbudcn, fordi hans Gemalinde ikke havde
taget mod en Indbydelse af en af Hovedstadens vig
tigste Grosserere. Efter Aabningshøjtideligheden be
søgte Hs. Durchlauchtighed samtlige Afdelinger og
havde den Naade i den danske Afdeling at bemærke:
«Es freut mir zu sehen, dass Danemarks Fi scher in
seinen Cultus so popular ist».
Vi skulle her i al Korthed omtale vor Afdeling,
der er, særdeles vellykket, takket være D’IIrr. Adjunkt
Edder sen og Fiskedommer Biedlers forenede An-
strængelser. Ved Indgangen til den danske Afdeling
staar en Model af en Fisker fra Skagen, udført i over
naturlig Størrelse af Digteren Hol ger Drachmann,
og ovenover samme er anbragt en allegorisk, stærkt
smykket Fremstilling af Fischeriet i Danmark efter et
Udkast af Georg Brandes.
Blandt de udstillede Gjenstande skulle vi henlede
Opmærksomheden paa
Skydebanens
veltrufne Skive
fisk,
Vartovs
gammeldags Rokker og
Holmetis
faste
Stokfisk; endvidere lægger man Mærke til Borge
mester
Hansens
billige Gravlax,
Gieses
afnakkede Klip
fisk, Brandinspektør
Schønheyders
Alt overstraalende
Sprøj t efi sk,
Schandorphs
sorte Præs te f ly ndere,
Gjellervps
store Tanket orsk og Fru
Marie Bojesens
Knur hane, der dog smager stærkt af Mudder.
En særegen Stilling indtager
Folkethingets
sær
delos righoldige Samling af Flyndere, Aalekvab-
ber, Os t er s osv., der danner flere Grupper til de
forskjellige Sider. Vi indskrænke os hevaf til at nævne
den bekjendte
Krabbe
fra Grenaa, der dog kua er af
ringe Kvalitet, hvorimod der findes et sjælden udmær
ket Exemplar af en
Berg
fisk fra Kolding, som ved
sine overraskende Vendinger bidrager ikke lidet til
Tilskuernes Morskab; skøndt de lange Rejser, den har
maattet gjare, har den staaet sig usædvanlig godt.
Et stort Udvalg af Skaller, som var tilbudt Folke-
thingsmand
Ole Christensen
af de kjøbenhavnske Un
derofficerer, blev desværre vraget, Hel t en slap fri.
Endvidere ses
Scheldes
Sugefisk, der konsummerer
utrolig af vaade Varer, ligesom
Tauber
har udstillet
betydelige Kvantiteter af Indmad, Herhen hører og-
saa
Leths
røgede Sager. Han bruger en særegen
Afpresningsmaade, der ganske vist ikke gjør Sagerne
billigere, men som gjør Forretningen desto mere ind
bringende.
Af andre Udstillere kao nævnes
Wessel & Veit,
der fra Magasi n du Nord leverer en udsøgt Sam
ling af Fi skeben, Maller, Net, Vant er osv.,
samt Etatsraad
Tietgen
, der som Direktør for diverse
Aktieforetagender fremviser meget vellykket Pl ukfi sk
foruden flere sindrige Slags Madding for at faa Lyst
havende til at bide paa Krogen, Mere end almindelig
Opmærksomhed har ogsaa nogle smaa Tobieser af
eget Tillæg tildraget sig, de er imidlertid efter Sigende
kun daarlig behandlede.
Fra S t a d e n s Grunde .
1
,
■
,1*
S c h a r l i n g , livi lod dog saa voldsom
En Klage, hvi blev du saa grum,
Fordi man har revet vor Vold om
Og ikke til Kirker ladt Rum?
Du kan ikke fatte, hvorlunde
Borgmestren kan sælge hver Plet!
Jo den Ting begriber man let:
Han har sine Grunde.
Naar Grundene blot ere gode,
Saa faar han dem udhokret nemt:
Thi bringes ej Kassen paa Fode,
Saa var det i Grunden for slemt.
Saa længe der findes en Kunde,
Udsælges Parcel paa Parcel,
Og Kirkeplads slaar man ihjel
Med daarlige Grunde.
Hvor mangen en livsglad Krabat stod
Paa Ho’det og Møller har vendt,
Nu stikker i hver en Kvadratfod
En Guldmine saadan- omtrent.
Bor ikke Kommunen man unde
Den Indtægt, som heraf den ta’er?
Til Spekulation den dog har
De gyldigste Grunde.
Det dyrt er at holde Manien
For Sparsomhed højt i sin Gunst,
Forvaltning af Ökonomien
Den faar man dog ikke omsonst.
Naar sligt man vil tænke til Bunde,
Naturligvis snart man forstaar,
At Kirker med mer man ej faar
A f Mangel paa Grunde.
Og grundig man Skjønheden fjerner
Fra Finansensgades Kvarter;
Thi spekulative Kaserner
Som Forgrund og Baggrund man ser.
Mens Repræsentanterne blunde,
Bli’er grundlagt for dem et Palads,
Hvor Smagen, af Mangel paa Plads,
E r gaaet til Grunde.
P a a Kafeen .
— Hvordan
er saa S
ech ers
Roman
lÆgtemænd»?
— Z o la l a !