S_Punch_1880

158

S om e t h i n g ro t t en .

¡1

>•■)

rA ^ 2

1-----

~-=^5GSmW*

**$

1 Danmark er der ikke godt at være,

Det siger da

S tan dard

vor gamle Ven;

Dets Referent kan her sig daariig nære,

Fordi man nærer Fordom mod hans Pen.

— Nej gaa til EDgland! Der er Mænd af Ære!

Der er de alle sammen Gentlemen

Fra D is ra e li, paa Pegasen flyvende,

Til Journalisterne og Lommetyvene.

Korrespondenter har man der til Pressen

Af den Slags Folk, som findes kan i F r o s t

Og Slud og Blæst paa deres Nyheds-Post,

Kapable til at vække Interessen

Selv for Skandaler som

„gefundenes F ressen “.

En saadan Herre har just Løn og Kost

I Ejøbenhavn, det har

Standard

ham givet;

Og dettes «Pund» blev nu hans Lod i Livet.

En Linieskriver af en slig Kaliber

Har her kun liden Medgang, det er klart *

Han tør ej løfte højt, hvad man begriber,

Ideens Fane, men kun dens «Standard».

Af Æren faar han ikke Løvens Part,

Han nøjes maa med Æslets, naar det kniber,

Men han er glad ved Lidet, thi han tjener

Dog Livets Ophold ved at fede Ænder.

Og Dyden bli’er belønnet. Naar ham møder

Fra alle Sider Spot, Foragt og Had,

Er her i Landets Presse dog et Blad,

Som sligt et ulyksaligt Liv forsøder:

Af »Upartiskhed»

Morgengnavet

gløder

Og ta’er imod hans Floskler himmeiglad,

En Holdning, som dog ingen har forbavset;

En Plet jo taber lettest sig i Snavset.

Nys har den samme „Gentlemen“ leveret os

Af sande Skildringer en ny Portion;

Han skriver, at vi har prostitueret os

Samt N o rd ø n s k jø id s højt ærede Person

— Da Referenten vist har distanceret os

I Kjendskab til vort Lands Prostitution,

Saa tor man næppe ganske slaa Ideerne

I Hartkorn her mod Sladder fra Kafeerne.

Dog Lønnen, her han faar, er ikke stor;

Vi er for smaa for ham, skøndt nok vi praler.

Men i et Land, hvor Pressen staar i Flor

Ved Ægteskabs-Processer og Skandaler,

Man lytter gjerne til de gyldne Ord,

Der komme fra en udenlandsk Bagtaler;

Og derfor har han indlagt sig for stedse

En stor Fortjeneste af Englands Presse.

JForaarsgrent.

K ere B o l!

J a i v e l fe r s i fo rta le dat, horledes

det gig m e a spartle fjæ rc K la se,

J-'/r

*om ja i skrev om sist, nem li a

gig ikke, fo rd ig di v a r stæ r-

^ere en<* som °*

m ulede os og

y ii,

vffi

f r i

m alede os a l fresko i Ansegtet m ed

vores eiet Næ sebio alesam en, uden

A ron Jacobsen, som sa k an va r

l a J —-I

ig g e

i Stem ning tel a sias den

»¿¿SEaSI,! ivk.-••'T.jPptftaB

j) n „g sad bare p a a P la n g e-

virget in d tel B averen s og skæ lle ud, vilket

h.an

gor m ed

K unstfæ rdighed, fo rd ig han er \a n t tel det fra A visen og

siger han er liesom sin store Stam fa r Sam son, som Blok

m alede, og som slo F elistern e me en A senskjæ ft og A sens-

kjæften h ar A ron osse, m en slo igge Felistern e a llievel

uden da de fig fa t i ham telsedst kjofte sai fr i fo r en

fa lsk Fem ore og en K n iv

som kunde igge skæ re, og nu

er K rie n ent fo r denne G ang og vi holier F red , fordig

v i h ar saam ange D rænge m ed M æ slinger i K lasen, saa vi

er fo r svage innu og derfo r vel j a i gore F red en s G er

ninger, som de heder og skrive om M a llerier.

—

S ja n g rem a llerier kalies a lle d i Stegger, som er sm aa

og vo r der er unge D am er eller M odre me B o rn eller

Tjenestepier eller B on ner, og som D am erne sta ar og ser

læ nge p a a og terrer T o u rern e a G in en e etter

fo rd ig deres

F elelser p a av erges derigennem .

K r.

13. A n n

e r s e n : E n ong D am e ved et K la v er,

og som er kneven fordig bun h ar kuns tænt de ene L ys

og hun sitter og ham rer væ g og h ar vist læ rt a N oiperi,

fordig hun er da a rli.

N r. S å .

V askepiger a B l o k .

Som er fra den

gam le hollanske Sevevaskekæ ller og di m aa orden li slide i

det fordig di vasker natu rlivis Lintoiet tel a lle Bloks

A ltertavle engle, va der m aa væ re forskræ geligt an stræ n -

gendes saa d i sveder og den E n e er v e a gaa i O plosning

og blie en Sewtboble.

Va den onge Dam e N r. å T

som fo restiller en So m -

erd a i O rdrupskrat a f C a r l s e n er igge i F a re for, fo rd ig

hun er solid nog og alegorisk

nem li fo rdig h un er la n g ,

lys og d a ili som en Som erda er osse

d e vel sie, unnertiden.

M en værn der verkede stærgest p a a m ai og osse p a a

A ron Ja co b sen , som der ska l elers Noet tel, fo rd ig de er i

Reglen kuns P r y l

der bidder p a a ban, v a r D a l sg a a r d,

fordig de er, va ja i k aier F a rvep ra g t og det er en hel

N ovæ lle i tre K a p itler, nem li i de forste ligger hun B illiel

i K a ssen tel E unm ich aelsen, a hun vel sæle sin M ands