170 / 433
162
En Overraskelse.
denne Verden længe kan bestaa?
Menstro dens Glæde ikke snart er ommel
— I hele otte Maaneder vi saa
Vor Rigsdag spilde Tid i dyre Domme;
Og hver en Dag vi gik og vented’ paa,
A t «det v i du n d e r l i g e » skulde komme.
Dybt i vort Bryst blev Tvivlen mere kjendelig,
Men lie’som den var størst, saa kom det endelig.
Hvem havde troet, de M o d e r a t e s Ag t
Var andet end at holde T rit med Sneglene?
A t disse Danskes Vej til Ros og Magt
Var andet, end i Vandgang tvætte Fejlene?
A t vor Marine skulde just faa bragt
F ra B L Æ S E N B O R G
en gunstig Vind i Sejlene?
Tænk, hvor vidunderligt! Nu har
H IN L e d r e
Selv stemt for Flaadens Tilstand at forbedre.
ja, undskyld, kjære Læser, har man døjet
Slig Overraskelse, saa bii’er man rørt,
Og vi maa puste lidt, mens vi faa tørt
En stille Glædestaare os af Øjet;
Thi det er længe siden, man har hørt,
H in L e d r e h a r p a a
d e n
V is os fornø jet
O g skaffet v o r t b ek lem te H je rte L in d rin g ;
Vi derfor nok skal ha’e ham i Erindring.
Vel ved vi nok, vorProtevs var i Færd med
Sit nye Standpunkt skyndsomt at forlade,
A t lave Sammenkoblinger og hermed
Faa hele Sagen i en anden Gade ;
Ja man var næsten kommen under Vejr med,
A t Loven bare blev en Assens-Plade.
Men, vips, fra Fristelsen han saas at vige t
Maa sligt ej kaldes «det v i d u n d e r l i g e » ?
Blot nu de Tider ikke er for fjerne,
Da man et gavnligt Resultat har faa’t
Paa Sagen, om vort Rige man skal værne
I anden eller første Linie blot.
En Ting er klar, at skøndt vi tror saa gjerne,
A t Venstre mener det saa grumme godt,
E r deres Forsvarsplan dog kun en Lavelse
Til Hæren af en Linie-Begravelse.
Øttnfe ett lii&et &nu$3ug
til
Urdmcftctt otnm
Jmnscftriigctt.
Wi o Miffuer ati berette omm
^uorhmbe tfjet gig -¡Ularrffen
§rr. ^ a u fma n n obi tjamté
©tritb nietfi bgnberne.
£g
famme ttttarff
i
uærenbté een
meeget mgnbidfj odfj felofloeg
©ta^Sttlan b, uilbe et) ljo§ noegen
1
aff tijen foerte fcfjoele IRoeb eg
beller tdieipp erfyotte, menn ganfeffe alleene figerc Kodilijen.
£)d), meebeni f)anb 9ta un uærenbté een erfaeren ©øc=
Capitaine bolt fi<b førft nær til ttinben fjof§ $u i l f t e j n
SBlceåf enb orre/ odj gig bereffier offuer ©taeg/ laebeitbeø
SSerre giffue ftd) Uittb ubi ©egicne, titt ^anb fomm poe
£øgben aff tljen onge $ l aoé berntfen, odj ucb ljann§
bieftanb feglebe rumfiiøbS fiege inb ubi føaffn ocf) be=
fomm tfjerfor atte føe*fgnbic|e fomanbørerl bifall ubi
fian^tinget ocf> eenSpeech aff Warnerfjerr uon ^e£fen,
ucercnbiø fefff een fjafffbefaeren ^ongmanb poe Sanbfc
joeren, foe tfjen arme ttftarrff odfj brecfebe ftcfj gutj=
jammerligen odfj befomm fnart een ®tørte=
6
øe fra
Uenftre odfj fnart een ©iørte=®øe fra §øgre/ enb Ijanb
fjaffbe fSerre fom $attaft i Saaben, uærenbté bodb
¿erer obi Navvigatzion poe fégfanbet 23oegø od) tjafk
uenbeø felff forliifet uoe !Jolcfe-'£>affuet mangen een ftottt
©fuebe. Øcfj bleff @nnen, att Stttarrffen bieff ett fjeelt
Uraeg ocSj fomm briffuenbeS fomm foebann inb ubi
Santjtinget titt gotjegerne, fjopenbeo att tfje/ ucerenbeS
emot oføebgdfjticfje ©ftebe barremfjijertie, nitte bannem
fjannfeå Lækasijer ftoppe odfj fjannå ffroeg een nge
9Jlaft, ett ngt
2
)ecf, een nge $jøi odfj een ni) fteonn inb-
fette, fonnenbeå ba moffee iljet gammele fttdjterfpegl
metfj fjannfeå gammelc Siaffnebrebt poe fpaere. Dcfj
tfjerubaff fanb man ffjønne/ ati man fid) Rettere poe
tørrt £anb fdjatt opfjotte/ naar manb ba eg idjoemmet
fomm een ffifd)er poe ttfgfenftecn. Cd) miner al tfjert
Parlement odfj §orfomfjeg faebfjar.b tfjen iiiben
S&
og
S
br oe
ganijffe ftille metfj fcfjocfefouen, od) bilte een armt bunbe
inb/ att fjan fd)ulbe famme emot tljen foerte fd)oete
fegerriig døfendere/ enb famme arrme bunbe fjaffbe fiin
fijæbe eg noegen tiib før oplat. fJtten fjuab icmb man
eg bitte bgnber inb.