174 / 433
166
E n g e l s k Liberalitet.
u har J oh n B u 11 vendt Bøtten om:
B e a c o n s fie ld gik og G la d s to n e kom;
Alt skal na paa den syndige Jord
Bringes i splinternye Spor;
G la d sto n e var Mand for at dekretere:
Ingen politisk Svindel mere!
Styre han vil det ganske Land
Som en solid Forretningsmand.
For hans Program paa Trommerne slaas;
Tyrken skal reformeres og flaas!
Tak ske den britiske Garanti
Er det med Stortyrken snart forbi,
Og blandt hans øvrige Plager ses der
Jøder og Græker og Albaneser.
— Hvad kan den halve Maane forslaa?
Den vil ej G lad sto n e laane paa.
Ikke han gjorde os Tiden lang,
Før han «det nye System*, fik i Gang.
B e a c o n s fie ld s Krigsgalskab var det nu først.
Den skulde ha’e nogle vældige Borst.
Kab u 1s Erobring blev fundet og vejet;
Anvendt en Slump Millioner for meget
Havde Lord B e a c o n s fie ld s Krigspolitik;
Rene Ord man for Pengene fik.
Men det blevbag efter G1a d s t on eklart,
De Millioner han skulde ha’e spart.
Mod D is ra e li havde han her
Været lidt vel familionær.
— Nu for sin usikre Vexel han trøster sig
Med at forklare sin Grovhed mod Os te r rig;
Venskabet, som han har slaaet itu,
Kan blive godt en Gang endnu.
Talen, hvori han mod Ost er rig fnøs,
Gjør han nu død og magtesløs.
Man bør hans Ord ikke nær sig ta’e,
For han har slet ikke ment, hvad Hansa’e.
Derfor hans Ytringer ikke skal være
Nogen til Skade paa Navn og Ære,
Og han forsikrer for sin Part bestemt,
At det Hele skal snart være glemt!
Dog det er ogsaa i den Sag klart,
At han sin Note kunde ha e spart,
Hvor er paa Kortet den Plet, hvor man tror
En Tøddel af engelske Statsmænds Ord ?
Der er man vant til at desertere
Fra sine Ord og Løfter med mere.
Hvorfor da slig unødvendig Blæst,
Naar man som Engelskmand har Attest?
'Foraarsgrønt.
Kere Bob!
K a n Du se, a t H e r m a n d
B a n k e rig g e sa a fjo lre t, som Du
trode, fordig nu er han osse be-
gyn t a skrive B reve til en Ven,
han har, og som heder Knud,
nem li om Litteraturen og
sot
sæl og sine Fornæmeiser i den
Hensende, og ja i og Aron J a
kobsen satte ham unner Dæbbat i den Anledning, nem li
fordig ja i ville angasjere ham tel a skrive i vores A v is;
men Aron sa e: *Nai,han komer igge i voreses A visj,
fordighan har
gori N ar a S j e k k e r og kalt ham en
V idenskapsm and, som er de Værste man kand sie om en
D egter.• Vori ja i ga Aron R æ t , fordig han har alievel
T aget m e di Dele, skønt de ku ha vaaren m yrderli Grin
a diskuterreK vinnespørsm aalet
me Hæ rmand, som han jo
sæl
sierhan er dreven i, og ja i gad nog høre, va han
for Eksæm pel kunne sie om M i d e l b o s N r. 1 8 0
,
E t
Kjæ restebrev fra Skaane, fordig ja i ve igge, va ja i ska
sie om det
,
annet end a ja i ka got begribe, a K ålen bag
ved grinner a di to Pier, fordig han ku enten væ lle a
grede over dem, eller a grinne a dem , og ja i synnes, det
er meiet raskere a grinne en a grede, untagen n aar man
faa r P ry l a H r. K labstrup, fordig saa slipper man næm
ere ve a grede stragx, men helst degti.
Og de gør Jøderne osse, nem li p a a Nir. 2 2 5 a A u
g u s t S j ø t t , som forestiler Jøderne, der gaaer og hyler,
fordig Ingdustribangen er daarli, og G edallia i K asjoten
og H ajm and fallen igjennem og Brandes igge bleven P ro -
fæ sser
,
som er Altsamm en de di kalier Risjes, liesom
n a a r vi raaber Hep! H ep! tel Aron Jakobsen, men som
han bryder sai igge en Døit om alieveller, n aar vi bare
køver Knabber a ham bagetter, øg S jøtt ve osse got a de
har igge saa meiet a sie m ed Jødernes Vrælen, fordig han
m aler dem ganske rosenfarvede allievel. Men derimod er
der et sorrelit Stogge a E d v a r d P e t e r s e n , fordig de er
di væmmelie Svin, der komer og roder lie ing i M an sjet-
sjortern e, som di staggels Vaskepier lie har ligget og