171 / 433
163
Punch drømmer.
4 ^ i É 7 ^ r f å ^ ^ ^ z K aiitanietræ ernø
G e n fo r
P u n c h '8
Havestue, gramsede med deres
(jh^La
saftige grønne Fingre begjærlig
ud i den klare Luft efter
a
SB
k
.Æ wåføMi
næsv^se Solstraaler, der
søgte at trykke deres gio-
dende Kys paa
Punch s
hvæl-
vede Pande.
Punch
var nemlig
den Dag flyttet ud paa sit Land-
J rø /#
sted, havde faaet sin Hængekøje
hejset op og laa nu med en duftende Havannacigar i
den ene Haand og et Krus iskølet Carlsberg-øi i den
anden, behagelig henstrakt, medens hans halvlukkede
Blik fulgte euSommerfugl paa dens Flugt mellem
Blomsterbedene.
Var det den ensformig piadskende Lyd fra Spring
vandet, var det Spurvenes Kvidren i Trætoppene, eller
var det det skummende Øl i Kruset? Vist er det, at
Søvnen sagte, ganske sagte, lagde en Flig af sin mut-
tumsforede Kappe over hans øjne, medens Morfevs
samtidig aabnede sin store Billedbog for hans indre Syn.
Punch
drømte, at han var Brygger J a c o b s e n
junior
, og at han stod i en stor Sal fuld af Statuer
af Nationens mere eller mindre bekjendte Mænd, Alle
sammen huggede af S t e i n .
Punch
bryggede paa,
hvilke offenlige Pladser han vilde resolvere, at Borger-
representasionen skulde samtykke i, at Statuerne skulde
pryde, og hver Gang der faldt en Resolution, greb
usynlige Hænder Statuen og førte den gjennem Luften
hen paa den anviste Plads, medens S i n e Mø l l e r
stod ved Siden og klappede i sine smaa Hænder af lutter
Glæde og Beundring.
Først kom Politikerne.
H o l s t e i n L e d r e b o r g i overnaturlig Størrelse
blev, paa Grund af sine Fortjenester af Søværnet,
anbragt i Nyboder, Hjørnet af Krokodillegade. Det
var en meget smuk Statue, støbt af kasseret Assens-
Pladejern. T a u b e r blev sat i Proviantgaarden, S c h e l d e
paa Hjørnet af Vingaardsstræde. Til Z a h l e fandt
man en smuk Plads i den anden Ende af Rahbeks
Allé, hvorimod man havde meget Hovedbrud med An
bringelsen af Statuetten af B a j e r , da han ikke passede
i nogen som helst Gruppe, og var for Jille til at staa
alene. Han blev derfor foreløbig hensat paa en Kakkel
ovn i kvindelig Læseforening. Alle de øvrige Venstre-
mænd var fremstillede i tre store Grupper, der egenlig
skulde pryde Frontespicerne paa det nye Parlamentshus,
vi trænger saa haardt til. A l b e r t i s Gruppe kom
imidlertid til at smykke den gamle Trommesal, hvorimod
H ø g s b r o s blev benyttet til Pryd for det nye Kvæg
torv.
Med Hensyn til B e r g s Gruppe var
Punch
meget i Beraad med sig selv, hvor den egenlig hørte
hjemme; men han fik pludselig en lys Ide og lod
den bringe op til Krigsminister K a u f f m a n n . Budet
skulde bare hilse og sige «Værs’go'!»
Efter saaledes at have faaet Politikerne fra Halsen,
lod
Punch
i en Hast S t e i n hugge nogle Digtere og
Forfattere. Af disse skjænkede han H o l g e r D r a c h *
m a n n til Havneraadet, for at opstilles paa den nye
«Landdannelse» som Symbol paa Vandgang,
Doktor
S c h a n d o r p h derimod blev henstillet ved Gammelstrand,
med Næsen mod Loppetorvet og den modsatte Side
mod P l o u g s Vinduer. Statuen var, som alle S t e i n s
Værker, et mageløst Kunstværk, og Folk, der havde
været udenlands, forsikrede, at den mindede levende om
det bekjendte florentinske «Metalsvin». Ot t o B o r c h -
s e n i u s blev stillet op i Integade og E r i k S k r a m
ved Langelinie pegende ud mod de militære Badehuse.
Punch
havde ogsaa bestilt en Statue af H e r m a n
Ba n g , men S t e i n kom aldeles fortvivlet rendende og
paastod, at den Opgave laa over hans Kræfter, eftersom
Herman Bang aldeles ikke lod sig plastisk fremstille i
hel Figur.
Punch
befalede strax at skære Hovedet
af ham, da dette Yar ganske godt, hvorimod Resten
rigtignok var temmelig miserabel. Det blev derefter,
som Buste, anbragt over Hovedindgangen til «Dukke
hjemmet» paa østergade.
Og derefter kom Turen til Kunstnerne.
Punch
grundede længe; thi at sætte en Statue op af nogen
nulevende Kunstner vilde være en altfor stor Aner-
kjendelse af den danske Kunsts Betydning overhovedet.
S t e i n lod et beskedent Vink falde om, at i Mangel
af bedre,
t
rode han nok, han kunde hugge sig selv.
Men den Tanke forekom dog
Punch
for humoristisk,
hvorfor han
bestilte «Melddhl
»>.
I en Geschwindighed stod han fix og færdig.
«Til Kasino med ham!» kommanderede
Punch,
og Mel da hl forsvandt.
Men et Øjeblik efter traadte et Bybud ind ad
Døren
og
meldte, «at her var de med ham igjen».
«Med hvem?» spurgte
Punch
forbavset.
«Ih natyrligvis med Etatsraaden. Og saa skulde
jeg hilse og sige, at vi havde ikke Brug for ham der
Steds, og om Herren vilde være saa venlig at give
Kvittering?»
«Hal» udbrød
Punch
, «utaknemlige Fædreland,
utaknemlige Valgkreds! Men han skal alligevel derud;
T i e t g e n tager ham nok tii Marmorkirken!»
I det samme lød tunge Trin udenfor, Doren sprang
op, og paa Tærskelen viste gamle M a d v i g sig.
«Stands formastelige!» begyndte han —
•Ja undskyld Deres Excellence, jeg skal strax
være til Tjeneste, men jeg skulde bare have expederet
et Dusin Statuer endnu — »
«
Silentium!•
tordnede Ma d v i g og kastede sin
store latinske Grammatik lige i Hovedet paa Punch.
Bevidstheden forlod ham; Stjerner og Sole dansede en
lystig St. Vejts-Dans for hans Øjne, som om det kunde
have været Pinfsedagsmorgen.
En voldsom Smerte
kaldte ham til Live igjen.
Punch
vaagnede. Han stod
paa Hovedet midt imellem en hel Del Tulipaner og
Hyazinther, Hængekøjens Tov var bristet ved Hoved
enden. Vandspringet pladskede, Fuglene sang, men
Kruset med Carlsberg-øllet laa knust ved hans Side.
«S
ic
transit gloria mundil»
udbrød
Punch
og gik
ind for at faa Blyvandsomslag paa Blyhatten.