167 / 433
159
Over lampepudserens Dagbog,
fortsat af hans Datter,
S ond a g den 2. M aj.
D en bandsatte Bon dedren g-,
Af Holberg; »Som det var rart at se en Gang igjen og han og
Sjæfen er maaske bleven bedre Venner; End for; Fordi der var
Plader «de; Og Olaf var Bondedrengen ; Som kommer til
Byen ; og bliver Rigsdagsmand, Under en Forer; Som var
Sol'uspetersen; Og ingen Penge har i Kassen; Hvorfor haa
giver Bondevennens Parti; og driver Brandkassepolitik.
Nemlig ved at bilde den solle Bonde ind, at han er
Noget; Hvormed han narrer dem Ållesammen. Og de tre
Ministre i deres rede Uniformer gjer sig behagelige og
Fru Andersen spiller Jødinden; Af Brandes Skole; Og
bliver narret ligesaadan; Fordi Føreren render sin Vej
til sidst; Med Kassen; Og der bliver kun lange Næser og
ingen Svovlsyre; til Aktionærerne; Men som maa slaa sig
til Taals, fordi hvad kan det hjælpe at skælde den band
satte Bondedreng nd; Som har ladt sig vælge; Af bare
Dumhed og Mangel paa politisk Opdragelse; Som vores
Rigsdagsmænd faar nu til D ags; Gjennem Fribilletter; Og
Sjælens Faaredrag i Landsthinget; Og bærer Frugter,
nemlig for Em ii; Som er bleven kongelig; Men Olaf ikke;
Som kun er folkelig endnu. Hvorefter vi havde Recen
senten med en ny Viva; Hvorfor? Men som ikke gjer
Noget saa længe vi kan holde Trop. Ved Theatret med
Rosenkilde; der er udødelig; I Retning af det Grinagtige
især hvor han bliver dødelig; Forelsket i Fru Keller, Som
lader ham glemme Fru Levinson; Men som Publikum ikke
gjor; Saa let.
T o r s d a g 6. Mai.
Sø stren e
p a a
K in d k u le n .
Som
foregaar i Sverrig og i gammel Stil. Nemlig den roman
tiske;
Og
i første Agt er Frøken Antonsen moralsk og
dydig og viser sig som en flink Elev; A f Sjæfens Bataljon;
gamle K læ r
,
fordig lian er tilses og ka igge mærgr. dat
,
a ltsa a
,
og i annct K apitel ser hun etter, om der er IHlliet
tel henner fra Kunm ichaelsen og er floo ved det
Men i
tredde K apitel er hennes M and kommen jern og finner
sin Garterope deransjeret og gor sai gal i Hodet og hun
slesker for han, som Fruntimerne ger altid og han vel
igge gie sai og faaer en sørreli Enne antar jai, men N o
-
t
'cellen er igge fært innn saa det ka hlie got engang innu,
na ar m an henvenn er sai til Dnlsgaar derom næste For aar. Og de er Nr. 6 5 , 66 og 67.
D o r f Nr. 7 4 har en regti rask Sedreng, som har
vaaren p a a de salte Vover og brodder sai derfor igge om
di ferske, saa han gaar m it i osendes Rainvær og er
ganske tor, fordig han skyder Vannet som en Viland og
synnes de er cvi Spænd.
Saa er der N r. 69 a f en med et langt Navn, som
va r volsom t fint og endte paa IS o lm f e i d , og han har
m alet Voxkabinetsfigurerne derude fra Bonnestuernc paa
Udstillingen ifjor, vor vi va r me Skolen en I)a unner Hr.
K labstrups Anførsel og
vi
feg M al bageller fordig vi hade
|
rori ve Bonnemannen, og di er der alesamen og man ka
j
goi se di er igge levende, som di heller igge var, og der
I
er komet en a f D a s s a v i s e n eng, som ska paa K arn eval
I
bagetter og gier en Baandjede.
Men del er nu bare G rin, vorimod Nr. 8 0 En ong
Fordi hun slider i det; Baade med Rokken og Deklama-
sjonen. Hvorimod Fru Ekkart, er som Lilierne paa Mar-
j
ken; Og hverken spinder eller deklamerer; Men er dejlig;
Alligevel. Og Poulsen og Skram slaar sig paa hendes
Parti; Fordi de vil ogsaa helst lade være at sige saa J
meget af Rolien; Som muligt og lade Suffløren; Derom;
Saa det er ingen Under at Fjeldkongen; Der optræder
j
som store Jensen; Har inere Sympathi for Ulrikke; Og J
giver hende fast Ansættelse i Kinakulen ved Guldtrække- j
riet; Sammesteds; Hvorpaa der følger en Mellemagt; Der
er lang; Og jeg spurgte Petersen; Hvorfor? Som han be- )
svarede; Saalunde; *Jeg ska helse aa sie dig, Severine, a
naar Du kan spore derom, saa har Du ikke den Entelle-
gens, som du bore, aa er imkapabel tel a debitere som
Resiterendes i de første sex Sæsonger, nernli Du maa
huske paa, a der skal gaa femogtyve Aar imellem, som
man dog ikke kan gaa hen aa snuppe af paa fem Minutér,
sæl om
man boller sig i den allermest romantiske Stil
aa EruEkkart aa
Emil aa Jerendorf aa Debitantinden
skal haye Tid til a blive gamle og Frøken Bertelsen skal
baade fødes og døves aa kumfirmeres aa engetroeres, aa
derfor skal Du holle Din Mund, naar som at Du vjl spore
saa domt, men ta Din Fornuft fangen; Hvis Du har noen;*
Hvorefter Petersen halede tredie Soffit tot; Og saa var der
gaaet femogtyve Aar og Fru Ekkart og Emil holdt Jubi
læum; I hvilken Anledning der blev trakteret med Krandse-
kage; Som Fru Ekkart havde paa Hovedet; Som maaskø
er Brug i Sverrig; Hvorefter vi igjen kom ned til store
Jensen, og Frøken Antonsen sad og fros i Kinakulden og
maa have havt Lampefeber; For vi andre fcransperede;
Formedelst Varme, Og modtog hende dermed; Som hun
fortjente.
Fordi hvad kan hun ved, at hun har mere
Talent til at spille Komedie end Falkmand; Til at recen
sere; Saa han skuide hellere passe sig selv; Og naar han
vil kritisere; Skulde han læse sin egen Stokholmerreise
igjennem; Hvor der er sluppen en hel Flok Ænder ind
gjennem Plankeværket; Og de er lige saa store som
svenske
Gæs; Nogle af dem.
Saa jeg sætter alligevel i
Dagbogen, at Ulrikke er flink; Og talte meget godt Svensk;
Og var lettere at iorstaa; End Fru Ostberg.
Pige, der skriver a . E n g e ls te er sørreli, fordig hun sæl
sitter og tror hun er ong og daili og er maiet fornøiet og
er en ægel gamet Heile, naadan som je ka tange m at for
Egsempel Fru Marie Bojesen, naar hun skriver B reve tel
Bestyrelsen for di gam le Lererinner, og de er sørrelit
naar man taer fail a sai sæl paa den Maade.
Og va der osse er serrelit det er a Bornonvilde igge
oplevede a se sin Kunst forherliet a vores store K unstner
nernli E x n e r , som har malet en a hans Balletter, som
liner Livlæ yem epaaam ager grangivelit med Frogen V a st-
berre som Brud og Priserne og alle di annere fra B a l
leten og som ja i synnes Theatret burde kjoft og hænge i
Fojeen, fo rd ig de er osse som Rornonvildes B a lleter m o
ralsk fordig di har lange Skerder og fordig de viser os a
Menneskene er skafte a Ler oprinnelit.
Og ja i vil ende me Nr, 128, E n P o u s e , vor M an
nen har vellet spele Hillestrøms Komposisjoner og er
fallen i Søvn over dem og drømmer han er bleen M osik-
kreliker og ska anmelde H ildestrøm og griner vem odit i
Søvne som et Fredens Billede.
Far va l kere Bob og stik bare Bjørn K rogstad p a a
Snuden, vor Du ser han.
Din hengivendes
E i n t & r J ø r r e n s e n *