178 / 433
170
Kalejdoskopiske
B illeder ,
Jjjiaa Politikens Tumleplads,
Fra Udvalgdybets skumle Plads
Til Skumlepladserne ved «Vinneværret»
Opdager man en broget Flok,
Hvis Holdning dog er taaget nok,
Saa her Ens Farvesans bli’er let fordærvet.
Thi snart kan Øjet møde B
erg
Som den bekjendte røde B
erg
,
Den uforsonlige, den konsekvente,
Snart er hans gode Villie blid,
Uskyldig, ren og lilliehvid
Fast som «loyal Forhandling» var i Vente.
A l b e r t i
har sin Branche kjær:
E t brandgult, rødt Orangeskær,
Der ses blandt sort og spanskgrønt i hans Gruppe.
Her ligner hver Person i hvas
Bataille en Le o n id as,
Skøndt
TAUBER
ynder ej den
s o rte S upp e.
Den ædle
H o L S T E I N L E D R E B O R G
Gjør ej de fromme Fædre Sorg,
Som lærer, at vor Hensigt Midlet helliger,
Han vakler blandt Kulørerne
Imellem Venstreførerne
Som
S c h e l d e mellem
romerske Bouteiller.
Og
HØGSBRO, hvem vil a rv e han s
Højst primitive Farvesans
Véd Overmaling af det lidt for nøgne?
— Trods alt, hvad han har gjort og stridt,
At skjelne mellem sort og hvidt
Det ligger ikke rigtig for hans Øjne.
Naar derfor med Opmærksomhed
Man følger Tingets Virksomhed
For saa vidt, som afTaagen den sig hæver,
Da for vort Blik fremstillet er
En Hoben Taagebilleder,
Hvor grønt og rødt og gult for Øjet svæver.
I I
^ a n anslaar ikke Hærens Lov
Og Pris i høje Toner
Og synger ej til Ærens Lov
I V e n s t r e s Legioner.
Her klinger ej de gamle Or d :
Sit Land man bør forsvare;
Men kun en Hob af vamle Ord,
Hvis Omkvæd er at s pa r e .
I dette Punkt blev Enighed
Blandt alle Venstreklynger,
Og, som i Vartov Menighed,
Om Resten blot man synger.
Om Jætter og om Aser man
I vilden Sky har sunget,
Og tror med den Slags Fraser, man
Sin Fjende faar betvunget.
Den Tid er længst forgangen,
BERG ,
Da Sangen bygged’ Volde!
— Det nytter ej som S a n g e n - B e r g
A t give Gjæsterolle.
Det nytter ej, man Triller slaar
Om Fortids Heltekræfter
Og ingen Ting bestiller, naar
Dens Værk skal gjøres efter.
— Ak, Forsvarssagens lyse Punkt
Var Folkets varme Følelse,
Og den har naaet sit Frysepunkt!
•—
N u
staar den paa Forkølelse.
3 l f S t a b e n s A U u u c r .
H L
SM&oartte, {jøtylærbc,
ftrcuge, tofte £rr. ©ørgcmcftcr.
f benne S8pe§ loulige 33orgerffab§
anfeelige Corporationer fremftiHer
fig unbertegnebe uuærbige dber*
manb for bet anfeelige 'Jlubfen*
.magerlaug fjer ubi ©taben meb
Ieen liiben Suplique og Slnføgning
hil 2>ere§ føøpnelbaarentyeb, om 2)e
i ©ereå opfyøpebe SliiSbom uilbe
forunbe mig ben vacante $oft fom Oeconomie^oruab
tere Ijcr ubi ©tåben, faafom mine SJteritter fpneå at
tunne gjøre mig færlig meritteret til at beilæbe faabant
(Smbebe.
Cm ®ere§ §øuuelbaaren!jeb gunftigft uilbe behage
at oucrueie følgenbe Raisons og Slarfager, Ijuorefter jeg
mener at ocere capable til $often, nemlig:
(1) 6 r jeg en uelftuberet 2Kanb, fom er mægtig at for*
ftaa 20 ©prog,
(2) t>il jeg obligere mig til i ti 9ftinutter „einen ganjen
S3og fjSapir
ju
fdjreibcn!"
(B) at jeg uil tiene par honneur tl)i jeg forlanger intet
anbet for min Sienefte, enb „bie bloffe itoft", og
(4)re, at jeg uuærbig f)ar ben 2©re at uære i ©lægt
meb 2)ereå ^øpuelbaarenljeb, faafom min ©tamtaule
ubuifer, om enb bet falber noget langt ube,
faa Ijaaber jeg, at Sereå |)ppuelbaarenf)eb iile uil tage
min Suplique mtaabig op, . men flilfe mig et gunftigt
©uar paa famme.
35ere§ aflerunterbanigfte og (tflmrrboebigfie Sienere