S_Punch_1880

175

Flagermusen

Straus

hos

Vat-,

Som jeg havde Malle

Enallerup med henne at se, fordi han elsker det Franske;

Som man faaer der, Og vi bleve rystede; Som ogsaa var

Meningen ; Eftersom det var et Ægteskabsdrama og i første

Agt fremstiller Rolling og Frøken Sjagt et lykkeligt Ægte

par men hvori der er to Slanger; Som er Stigaard og Pio;

Og forstyrrer deres Paradis ; Stigaard i sort Frakke og Pio

i broderede Unævnelige, men aligevel Slanger og meget

arsenikholdige. Og Pio bliver heldigvis sat i Forvaring,

hvorved Moralen frelses; I første Agt. Og t andet Agt er

man til et Orgie hos Fru Holst øg der er en Mængde

fine Herrer men ikke den italienske Gesandt, hvorimod

Damerne er ikke saa fiue, men voldsomt bedaarende; At

see til. Og Fru Eosenbaum er bleven forfremmet, som

jeg antager; Fordi Fru Borehsenius gaar.

Og Frøken

Sjagt kommer i højrød Silke og med Maske fo r; For at

være endnu deiligere; Og bliver Rollings Ruin; Nemlig

formedelst han sætter sit Uhr; I Pant paa sin Rjærlighed;

Og saa ved man nok, hvad Klokken er slaaet. Og Dæmo

nerne triumfere over Dyden; Hvorpaa han og Sink hengiver

sig til Drik og man venter det skal ende i Fortvivlelse

men det gør det ikke; Men paa Bidstrup; Som er hele

tredie Agt. Og man ser Cellerne; Og alle Personerne

kommer ind og er vanvittige, den ene værre end den anden

Hvilket er grueligt; Og meget værre end Rong Løvengjæld,

hvor de bare bleve slaaede ihjel i. Saa man kan nok

forstaa at Straus er Fritænker; Og Realist; Naar man

ser dette herre; Og Malle Enallerup forstod det slet ikke,

men troede det var Romers og var saa glad over Musiken,

som hun ønskede; Der var een der vilde skrive en Ballet

til; men som vist ikke bliver til noget; Fordi det er kon

gelig Hof-Musik; Som der er Patent paa.

R a s i n o.

B ru d og P avekron e

; Som er et Heltestykke;

med Direktoren i, Som begejstrede os ved sin Figur; Og

Stemme; Der er Wiehes; Aflagte. Malle Enallerup, der

bar Blik for det Dramaturgiske sagde ligestrax; At det

nok vilde gaa Sangen-Berg godt; Fordi han begyndte med

at foragte Pengene og holde sig til Hjertet; Som slog til;

Og det var første Agt. Andet Agt begyndte med at Hel-

seugreen holdt Sesiliekonsert med Omkvæd Bratsch og

Forte; Som de sang; Piano. Hvorpaa der fulgte Dueller

og Bortforeiser og Enoblauch i sort Dom ino; Som Munk,

Og Aagaard afgik ved Døden. Men jeg synes det var en

Skam at Annersen vilde forlange, at Enoblauch skulde

spille den Aften; Fordi han var svagelig med Krykker og

Mavepine. I tredje Agt var vi saa ude i Ordrup i det

kathol ske Kapel og Albrægt kom derud lige fra Sørge

magasinet; Og sort fra Taa til Top. Og skrev Dokumenter

med en Ravnefjer. Men paa hvidt Papir. Som var det

eneste Lyse; I hans Tilværelse; Hvorefter de fik Fru

Krum til at lade sig konfirmere om igjen. I Kapellet;

Som var en stor skam for hendes Moder; Der var Frøken

Lærke; Og var meget sørgelig; men grinagtig; Som saadan.

Hvorpaa Direktøren og Sangen-Berg kom ind igjen og vilde

slaas men saa dør Paven. Og Stolen bliver ledig; Og

Embedet opslaaet vakant; Og dermed er det Agt forbi. I

fjerde Agt er vi i den hellige Borg; Og den hellige Borg

er vel forvaret, fordi der sidder den hellige Borgervæbning;

Og har Madsen til Borgerkapitain; Og drikker sig fulde.

Og falder i Sovn; Over Annersens Eventyr. Hvorefter han

og Sangen-Berg giver Murmesteren og fordufter; Gjennem

Væggen. Og vi kommer ud i Kapellet paa den nye Kirke-

gaard; Der er ækelt og uhyggeligt. Og først gaar Knob-

lauch omkring og har endnu værre Mavepine; Fordi han

vil paa Stolen; Som Pave; Men kan ikke komme ud. Og

Bagtæppet gaar op og viser, at der ligger Fru Krum;

Lige; Udstrakt paa en Baare og er besvimet; Og de hel

lige Borgerinder synger over hende; Og gaar. Hvorpaa

Direktøren og Sangen-Berg kommer op af Gulvet; Og for

tvivler; Fordi hun ikke har kunnet holde sig vaagen. Og

Sangen-Berg fortvivler gribende, men Direktøren; Gemyt

ligt. Som hun ikke kan modstaa. Men bliver vaagen

igjen. Og de vil flygte, men den hellige Borgervæbning

er kommen paa Benene. Og Muren falder ned. Og de

bliver fangne; undtagen Enoblauch; Der slipper ud i

Gaarden. I femte Agt er vi saa oppe i Vatterkanet, hvor

Enoblauch gaar og er stadig meget bespændt. Og venter

Bud fra Kultusministeriet om Embedets Besættelse. Og

Direktøren har gaaet med for smaa Støvler; Af den spanske

Slags; Som har generet hans Ligtorne. Saa han maa

sidde ned. Og være gemytlig. Og Frøken Lærke svæver

ud og ind og er et Sorgens Billede; men med Slæb;

Alligevel. Hvorpaa Hundrup kommer ind som Guberneren

af Gainmelrom med en krum Næse og Fru Krum; Som

Delinkvent. Og han fortæller, der skal nu gjøres Exe-

kution i Fru Krum; Fordi hun har været; Krum, hjerteløs

og fræk. Hvad der Altsammen skriver sig fra Knoblauchs

Domino. Men saa giver de Salut fra Bagtæppet som

betyder, at Knoblauch er kommen paa Stolen ; Hvorefter

han slipper sin Mavepine og fremtræder med Pavemine

og de Elskende bliver lykkelige; Men Albrægt bliver;

Borte.

men og Eng siddere, der jo osse er Mensker, memindre

Foreningen tel Dyrenes Beskyttelse kover den og legger

den eng p a a Avelkalrines Steftelse.

Saa er der N r. 164, Massefa m ilien i Rynkeby Præ ste-

yaar, som ves ja i va r Fischer, vele ja i ha forbut a

her.ge

de ob, fordig der er da ingen Tæologer, der vel soge K aliet

i Rynkeby, n aar de ser

vormange Mus der er, skønt

de Mus, man ser, er sn art tel R olerne, fordig K atten

tar dem og Aron Jacobsen fortalte, de va r symbolsk, for

K utten va r Rismark og Musene Hamborrene, som han

vel ede, og de ka gærne være, Aron ha Ret, fordig han

h ar meien F am illic i Hamborre sæl, saa han ve Besked.

Derefter gaar v i fra Mallerkunsten tel Billethugger-

konsten, som er dem, der laver S lalyer tel a sætte paa

Torrene og B yster tel ooenpaa Kakelonen og vi m aa ned

i Gaaren, for der er di beste, untagen di tre Ellefanter,

der er ovcnpaa og som de ku være redsom Grin a ha

jæmrne tel a leie M enasseri me, og der er saamen mange

fine Folg, der gærne vele ha en a dem denglende

blot

B aan over Brøstet, men i Gaaren er di store og der er

forst den sovende Fysik, Nr. 3 3 6 , som har faaet 2 M e-

dailler, en for Av a r sen og en for Reværsen, som er den

m and ser og fortjcnner dem bægge to og hade ja i vaaren

Brogger Jakobsen, saa hade ja i koft Fysikken og foreret

den tel a steles ob p a a Raadstuen hos M akistraten, fordig

den fremviser, vordan man ka sove sæl i de vanskeliste

Siluasjoner, men han har nu hellere velet gi Stein Arbeidet.

Og vorfor ska Carstensen opsteles foran T orvalsens M u-

sæurn og igge

Tivvoli, vor di har hans B yste iforveien,

men maaske har Carstensen vaaren en go V en a Torvalsen,

men saa synnes ja i di skulle sitte han inne i Musæet,

untagen a de velle være Synd for Stein.

Og nu er ja i feri og Gudskelov, fordig de er allievel

igge noet for en rask Dræng. F arvel, kere Bob.

Din hengiv ende

JZinur Jførrensen.