186 / 433
178
Kalejdoskopiske Billeder.
jvor Tid og Penge man grumt slog ihjel
I «de f a t t i g e s D y r e h a v e » ,
Hvor Kalkbrænderiet gav Materiel
Til diverse kalkede Grave,
Der hæver sig snart over Sundets Spejl,
Til Forsvarssagen indviet,
E t nyt Batteri; man kan ikke ta’e fejl,
Det er Kalkbrænderi-Batteriet.
Bevidne det skal for en kommende Dag,
A t vort Folketing stedse var villigt
T il Ofre at bringe vor Forsvarssag,
Naar, som her, det kan slippe lidt billigt.
Det Fort tynger ikke paa Statens Budget,
— De Venstremænd ere saa snedige; —
Men Kalkbrænderiet kan nu gi’e Sujet
Til en Kalkeballe-Tragedie.
I V .
V^ed Kalkbrænderiet er Sundet
Beskedent, roligt og glat;
Men i dets Dyb har man fundet
En sælsom, underfuld Skat.
Her findes ej graadige Hajer,
Her tumler sig ingen Hval:
Ikkun uskyldige Rejer
Var Farvandets Kapital. •
Før var denne Dybets Egn gold,
Man baded’ sig kun deri;
Nudølgerli’esomi
«R
h e ingold
»
Dens Mudder en stor Værdi.
Man’ flytted kun tvende Kanoner
Og strax var Trolddommen endt:
En fire å fem Millioner
Steg Vandet i Pris omtrent.
Dog i de uhyre Summer
Og i denne kostbare Skat,
Som Dybet derude rummer,
Kan ikke enhver faa fat.
Thi kommer med Net eller Spader
Som Skattegraver en Mand,
Der i k k e slaar A s s e n s Plader,
Saa bliver den bare til Vand.
'Cffenlig fBrevvexling.
Hl
Degteren og Politikeren (Qjømstjerne (§jømsoa.
p. t. Norje.
\Ho! H
o
! Deretes Velærværtig-
[Åed,
de kunne Undertcjncde nok
;ha drukken en røj Snaps
,
væ-
'
rende heroppe et helt Mjødhorn
paa, a Yælærværtiheden vilde
ikke undlade a svare
,
naar gamle
Fertignant tujede i Gjallerhor
-
i
net fra Bifrost manendes Sam-
[
me te la gi en Omgang i al Ven-
________
skavelthed, som Velærværtighed
nar gori givendes vos sine gamle Begte i en ny
Mondpring
,
immervæk formedelst Origenaliteten cerre-
frøgtingyjendes
,
nemli med de Slij Velærværtighed
har hat med a sætte bogstaverne om for a ingen
annen en Velærværtighejens ejen glaje gemytlie
Menihed kan falle paa a lese dem
,
og lisedan
Velærvartihedens immer prisværdige Deplemaii, ikke
trekkendes Degtet om
*Da Norge ikke vilde hjælpe»
rigtig op formedelst den gamle B is m a r k kunnendes
nemt blie støt paa Mangsjettcrne i den Henseende
værendes tilbojelig til at d a uj med Bagbenene
i denne T ij
,
men Vnderteinede og alle di gamle
gemytlie Asener og Vanedyr heroppe i Valhal slog
ordentli Basseralle læsendes Velærvartihedens Begt
til Ho l g e r D r a k m a n d . Samme havendes jo Noet
tegoe hos Velærværtiheden havendes kaldt ham en
„Høvding i Bardelaget
“
og Bollerne værendes
kommen paa Boret, tog gamle B r a j e Harpen ner
a Knajerækken støvendes den a og stemmendes
Strengene
,
songendes derpaa Velarvær lihedens
Drapa om D r a k m a n d
,
sættendes ejen Melodunte
dertil, og da han begønte om D r a k m a n d s
Sange,
der som en Kamplur knægge,
knæggede hans Røst over
som en Flaskehals a f ene bare Rørelse
,
hvoretter
han gik over til at lade dem
s i v e kælne gjennem Eer ved Strand
fremkallendes glaje Minder i gamle Færtignants
Brøst om Gammelstrand og Kanalen og Afløbs
renderne, og alle di Btaaøjede
,
Naada l Velærvær
tiheden kan skære sine Litorne paa, at Samme
blussede som Tullepaner hørendes om
"fauvnartig kærlighed hos vikinglængsel»
ikke kunnende knuse den første Glose værendes ikke