187 / 433
179
inde i den græske Myttelogi, men menendes det
fauvnartige varendes D r a k m a n d s tre Alen som er
lig en Fauvn, og derfor ikke kunnendes komme ind
a f de almindelige Døre men tagendes
• døren med sig og dens hængsel*
varendes et billeje fra det gamle Testement og
indeholdende derigjennem en fin Hentydning tel
a D r a k m a n d er liesom Samson og har vaaren
gode Venner med Brandes
,
men Einherrieme paa
de Stei værendes ikke mæ gav sig til at spøtte
temaals etter Dovrefjeld nejenunner følgende ikke
Brajes Deklamasjon, saa gamle Odin maatte give
dem Anmærkning i Protokollen for Uopmærksomhed
,
men spidsende Ører som glaje Pindsvin
,
da Braje
saa læste om
•Konge-røgelse og munke-snus*
innéhollendes en Finte allienveller til den gamle
Odin sæl og
•svindsot i romantisk dus*
som jo va r tyjelit nok at de siktede til Braje men
værendes en haard Hund loj som han ikke mærkede
det og blev ved at sla sine strenge i trefjerdedels
Takt søngendes om
•venetianske Sange*
og
klissede Opfostrings-plunder»
og da han saa kom til den sidste Strofe værendes
•Jeg ælsker dig du er ei som de andre*
raabte alle Einherrieme: Det er horti kilendes
løs paa Skingestejen med Begeistring og den seje
lille Freja klappendes i kendes smaa Fløjelspotef
og sennendes gamle Fertignant et Stjærneblik paa
Vélærværtihedens Vejne
;
som Underteineje tillader
sig vedlagt a fremsende, myjendes Postvæsenet
nemli ellers ikke turdende formedelst Brandfarlihed.
Hohol Deres Velærværiihed l Tror de Drakmand
kan stikke Velærværtighedcns sidste, skrivendes et nyt
Drapa omVelærværtigheden ogVelærværtigheden om
ham, og han om Vélærværtigheden
,
derigjennem
oplysende Samtijen med Geniets Nordlysglimt og
Lynblink, bulrendes begge to som el sexdobbelt Tor
denvær over Norjes Fjelde og Danmarks Slettevarer
slaaendes ner imellem i Morjenblajet og Dassavisen
,
værendesLynavlejere forsamme
,
Unnerteinede haaben-
de paa en righoldig Tordensommer, foranledigendes
Afvexling a f lave og høje Lofttrøk paa Literaturens
Værkort, Altsammen tjennende til Vélærværtighe-
dens og Drakmands Forherligelse og Venskabets
Størkdse og Repoblikkens Befæstigelse gjennem
V
el
ærværtighedens ejet immervæk grinagtige Badut•
springeri. Som den gamle braknæsede H e r m o j
forlejen kom rennendes mej, havendes Tongen
hængendes uj a Halsen og linende en trangbrøstig
Vanskræksmoppe og me et Nommer a
«Værtensgang»
i Boxefikken, innehollendes Velærværtighedens splin
ternyeste Byldetænger anbelangendes Adressen om
di gamle Stadsrødders Deltaelse i de evi gemytlie
Storting og den ellers immervæk staute og staal-
hærdige S v e r d r o p s dera flyjendes mulie Fordopen,
formedelst Velærværtighedens Unaaje, Samme væ
rendes endnu mere staalsat og villendes ha Extra-
spark i Lojsausen omstørtendes de svenske Fri
murerhandtlongeres Hofsnogespøttebakker og væl
tendes Konge og Stadsrødder og hele Mollevitten
nej i Fieldstupet rundjulende de svenske
«Gæsterf
hjem igæn hvor de kom fra men selv storhaukende
og karmangjodlends Marsælijæsen fra Dovres fu-
ruklædte Fjeldtinder giejende derigjænnem Ingen
mere end Velærværtighedens immervæk gamle glaje
Ty roter-Tertignant
p. t. Valhalla.
Det har man for sin Villighed.
(Se Å Ib e r tis Kundgjørelse.)
Stakkels A l b e r t i, din Skæbne er trist;
Hør up har været dig troløs forvist.
Trofast du stedse har støttet hans Vej,
Ej til hans Ønsker du svarede: Nej.
Glemme han kunde, — ja Verden er slem! —
At du i F r e d e r i k s v ær k holdt ham frem,
At du i K j e g e ham svigted’ ej,
Aldrig du nænned at sige ham Nej.
Selv har du hjulpet i T i n g e t ham ind,
Baaret ham op til hver Tillidsposts Trin,
Naar vod R e v i s o r v a l g han kom til dig,
Fik han dit Ja, men dog aldrig dit Nej.
Nu, da han ikke behøver dig mer,
Han over H'o’det Beskytteren* ser.
Hvad skal du sige til saadan en Streg?
Ja, du sku’ bare i Tide sagt: Nej.
Stakkels Al b e r t i, hvem skildrer din Harm?
Næret en Slange du har ved din Barm!
Hor op i Tide, mens god er slig Leg,
Spar paa din Tillid, men ej paa dit Nej.
Mketkeatret I Pilandet
og
paa
Ihintn français.
Efter For
lydende
i
D a s s - A v i s b n
v ilF r u H o ls t samt Herrerne W
u 1 i f ,
Z in c k , K o llin g og S tig a a r d efter SaisonensOphør gæste
Tyskland og Frankrig.
Efter lig e s a a s ik k e r t Forlydende have ovennævnte
Konstnere modtaget Engagement foren Serie af Forestillinger
paa
„théâtre fra n ç a is
," som netop for Øjeblikket — paa
Grund af forskjellige Permissioner — er berøvet flere af sine
bedste Kræfter. Bl. a. skal nok
VEtrangère
af
Dumas
fils
den Yngre besættes saaledes, at Fru
Holst
spiller
S a r *
B e r n h a r d t s ,
Wnlff
C o q i b l i n a ik é s
den Ældres,
Zinck
G o t 6 ,
Kolling
T h i r o n ’s
eller
M a c b a n t ’# ,
og endelig
Stigaard
D k l a v n a y ’s
Roller. Der skal være gjort store Anstrængelser
for ogsaa at formaa Hr.
Pio
til at optræde, men han har
des værre — paa Grund af et tidligere Engagement til Aal
borg Sommertheater maattet afslaa Tilbudet. — Impressario
er Hr.
Bob. Watt.