191 / 433
183
Krumkagen sad han og fældede Taarer over et Papir; Som
en havde givet ham. Men vilde ikke sige hvad det var.
Og gik iseng; Hvor saa Malle Knallerup; Der er nysgjerig
tog Papiret op af Bordskuflen og der stod.
30. Mai 1881
Samfundet» Stetter.
Konsul
B e m tc k
..................... Hr.
Stephensen.
Fra
B ernick
. , ....................... Frie.
Lange.
Oscar deres Søn 13 Aar gammel Hr.
Avgust Jensen.
Frøken
B e r n ic h
..................... Frk.
Sansen.
Johan Tm n esen
..................... Hr.
Madsen.
Lona S e sse l
............................Frk.
Lønborg.
H ilm ar T onn esen
Hr.
Adolph Jensen.
Adjunkt
B ø rlu n d
................... Hr.
Smith.
Grosserer
B um m el
................. Hr.
Bloch-Suhr.
Kjøbmand
V igeland
, . Hr.
G.
Jensen
(2.
Debut).
Kiøbmand
S a n d s ta d
Hr. S.
Jensen
(3. Debut).
V ina D o r f
............................. Frøken
Jensen
(1. Debut).
Fuldmægtig
K r a p
................. Hr.
Louis Petersen.
Skibsbygger
A u n e
................. Hr.
Søren Jensen
(3. Debut).
Grosserer
Bummels
Frue . . . Frøken
Bertelsen.
Postmester
S o lis
Frue
Frøken
Sørensen.
Doktor
L yngs
Frue
Frøken
W insløw.
Frøken
B umm el
..................... Frøken
Anthonsen.
Frøken
S o l t
......................
Fru
Jensen.
—
Saa det var ingen Under; Han græd.
Tunge Melodier
I Andledning a FREDERIK MADSENS
Bortreise te F y n anslaet a
^Te Vaaren sier jæ »Gomaaren!»
Aa letter Hatten mæ et Sving,
For Vaaren ha nu immer vaaren
Min Ven i Livets Beverding.
Nu Skovens nye grønne Kjole
Saa evi daili hinner klær,
Nu ka T a l i as Børn sole
Saj i Skyggen af Bøjetrær.
Dov » der dem, som lidt bestiller,
A v g u s t a for Ægsempel, — hun
I London siar di lette Triller,
Som vejer flere tusend Pund.
A vores hele Konstnertrop fandt
Kuns Fredri k Ma d s e n vari Plads
Hos de Fynicier, som fest opfandt
•Fynsk Banko», da di hade Glas.
Ak, Ma d s e n ! Ve Du esjapere
Fra vores Konstneres Athen,
Saa Publikom nu inte mere
Ka se sin ejen Øjesten?
Gæra Ungdoms Minder i din Barm, som
Kuns slo for Konstens Kald aa Pligt;
Min Tak den faar Du lisaa varm, som
Den kommer fra min Sjæls Gestrikt.
Daj, T e v e d a a r , maa jæ bebrejde,
A Du Baa let gier Slip paa ham,
Der ka mæ fin Mimik gelejde
Hvert Kvæk , — de æ en evi Skam.
Men hvis om Grunde Du ve gøre
Maj Spørsmaal, sier jæ som saa:
En Tevedaare om mer ka spere,
End mine Viser ka svare
paa.
Nu er han Vækkenberg, aa fløjten
Æ mæ de samme hans Madam.
Ve Du ha Trøst min Sjæl,saa soj den.
I Mindebajere for ham.
Min Hjærtekval ka inte stilles.
For jæ har taft en Ven saa kjær.
Tungt æ et naar to Hjærter skilles
Som Tykmælk under Tordenvær.
Man kan stille sig midt i Butiken, lukke
Øjnene og paa Maa og Faa nævne en Ting.
Naar man aabner dem igjen, ser man den.
Der sælges 370,000 Æsker Tinsoldater
aarlig, 574,000 Penneknive.
Muligvis
ere Tallene overdrevne. Skal jeg for
tælle Dem en lille Historie? En Dag
kom en ung Dame ind og spurgte, om
de ogsaa havde Strømpebaand.
Jom
fruen smilede og førte hende gjennern
en tætsluttende Dør med Yalelaas ind
i en stor Sal. Der laa Dynger, Bakker
og Bjerge af Strømpebaand. 633 unge
Damer ere Dag og Nat beskjæftigede
med at tage Maal.
Intet mandligt
Væsen faar Adgang her. Jeg fortæller
det kua. Naar man hører det, tror man,
at man er i Tyskland og læser Mü n c h
h a u s e n s Eventyr i Originalsproget.
Har De læst Münchhausen, min Frue?
Muligvis vil De sige, at han er over-
truffen. Man siger saa meget, og især
lade Kvinderne undertiden nu til Dags
haant om Literaturens mest uomtviste
lige Perler. Hvoraf kommer det, Knud?
Det kominer af, at baade Din og min
Søster rnaa opdrages om igjen. Vi maa
lære dem at gaa til Bunds, at søge
Tankens Dybder, i Stedet for at svømme
paa Overfladen. Næste Gang skriver
jeg Noget om Frøkenerne Johnsens
Svønmie-lnstituti
Nu er der ikke mere, siger Jomfruen.
Og jeg var lige ved at takke hende
derfor.
Stoffet var i Begreb med at
overvælde mig. Man kan ikke realistisk
faa fat i alle disse Syæsker, Plaid-
remme, Vifter, Necessairer, Trommer,
Buxeseler, Glansbilleder, Flag, Aske
bægere, Penneskafter, Blyantspidsere,
Fotografi rammer, Naalehuse,
Cigar
rer, Fingerbøl, Gibsfigurer, Garnvindse-
ler, Gumrniboldte, Ringspil, Haamaale,
Brystslej fer og Bievpressere. — Man
drukner i Mængden, man tumler med
Tal, som et almindeligt Menneske —
og jeg er ikke noget almindeligt Men
neske — vanskelig kan udfylde. Saa
bliver, hvad man skriver, snarest kun
Vrøvl, det skildrende bliver borte, man
lader det bero ved Indfald.
Thi det er for meget forlangt, at man
skal kunne male Noget af dette — naar
man ikke er Hurtigmaler.
Men i alt dette er det dog frem for
Alt Feuillotonisten selv, der er Hoved
sagen. Tbi for ham gjælder det om,
overalt at blive set, lagt Mærke til,
omtalt. Derfor maa han midt i alle
disse Pakker og Gjenstande bestandig
behændig forstaa at stikke Hovedet frem,
som om han vilde spørge:
Har D e s e t m it Por t ræt ?
Sr. Manhang.