194 / 433
186
Vens tres Pastoraisympathi ,
D e L ø n n i n g s l o v e volder Besvær
For Folketinget at fremme.
Vor Embedsstand har det ikke kjær,
D et lader sig klart fornemme.
D e velvise Herrer gange paa Rad
Rundt om Diæternes fulde Fad
Og gi’er Humaniteten
Paa Planeten.
O g kommer et Lønningsspørgsmaal frem
For i Tingets Lys sig at sole,
Saa er det i Regelen et af dem,
Hvor der muligt er noget at hole.
I P r æ s t e r n e s Lønning man trænger til Bunds
A t lave et Fond, der gi’er Mad for Mons,
Og levner kun Resterne
Til Præsterne. •
Mod T i e n d e n slynged’
A l b e r t i
Lyn
Og Torden i uhyre Masse.
— Slig Kapital er et fristende Syn
For en folkelig Sparekasse.
Ja, fik man paa Tienden lagt Beslag,
Saa tog det et Opsving med P'olkets Sag;
Sin Lyst det kunde styre
Til Syre.
. Hr.
R a v n
sig ogsaa følte i Stand
T il med noget ædelt at møde,
Der kunde forvandle en Præstemand
Lidt tidlig til Ravneføde.
Han Sagde saa skjønt, at en Præst, der var fed
Var hannem en sand Vederstyggelighed.
— Sligt være skal betegnende
For Degnene.
Se, den Slags Taler kan Venstre li’e,
O g Bifaldet bliver ej svagere,
Fordi den vort «fede» Kleresi
Forvandler maaske til — Ma g e r e .
— Faar Præstestanden af Smør for lidt,
A f
S ø r e n K j æ r
den faar nok sit Fidt.
D et g i’e dog kan Skelettelse
Og Mættelse.
%
Ja V e n s t r e s Sparsomhed aldrig dø’r
Utrolige T ing den mægter:
Den sluger, lig Faraos magre Kør,
D e «fede» Reformprojekter.
— En mager Reform vil
A l b e r t i
nu ha’e,
Og har han lidt ondt. ved at sige et Ja,
Da siger han ej ja, men
Kun
A
m e n
I
Fru Sørensen.
Ja, sode Fru Skroder, det kan
man da smage er af Lauritsens damp maskinbrændte
extra fine Javakaffe Nummer et til hundrede og fem
og tyve tusinde Kroner i velgjorende -Øjemed, det er
virkelig rart at være velgjorende, som jeg er saa bjed
af, at Sorensen og jeg ikke var tilstrækkelig ved den
russiske Basar, saa jeg kunde være bleven russisk Ridder-
inde af det røde Kors, som jeg nok tror jeg, uden at
rose mig selv, kunde have baaret med Glans paa gul
Silkekjole med sort Besætning, men saadan noget tænker
man jo ikke paa i det Øjeblik, og maaske var Sørensen
ikke fornem nok og var kommen til at staa i Parentes
lige som Konditoren, og det vilde have kreperet ham
og været generende for mig ogsaa, men man skal nu
for Resten ikke lade sig genere fordi det hører ikke
Tiden til mere og, som jeg siger Dem sode Fru Skroder
jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke kan sige for
Exempel: Lopper ganske rent ud det vil sige til Dem
sode Fru Skroder og imellem os for Herre Gud vi ser
dem jo dog hver Dag og hvad ban de gjore ved det
de stakkels Dyr, og desuden skal de være ligesaa trofaste
som Hnnde og ligesaa kloge som Elefanter saadan som
Frits Grønbæk fortalte mig om en Loppe, der har
fulgt Nordenskjold og Palander, det vil sige ikke dem
selv, men En af Besætningen paa Vega hele Vejen
rundt om Asien og holdt dem vaagne i de lange Vin-
ternætter saa det er maaske dens Skyld Vega kom tilbage