199 / 433
191
Over lampepudserens Dagbog,
n n p e n o o u r g . 5. J u i n . La j o i e de l a m a i s o n
et L o l o t t e . Ou Petersen et moi et Malle Knalierup
était. Parsque nous n’avons pas conseil a aller à Paris;
Comme Wat t . Pour voir Comedie française; Là. Et nous
nous amusons très bien chez Monsieur le conseiller de
chambre G i n d e r o u p .
Et la joie dans sa maison était
grande en voyant la petite Mademoiselle D e f o s s e z ; Qui
était fetyr pifant unb fortjusande; And saved her Père and
Madame sa mère from ettngeè Unglütf; Begrundet i en
Bellemêre; Qui était horrible. Uni» bie Uebe ÜKafle fînaflerup
fagte, b(ig eè iuar fe^r reaiifitfdj.
Ayant eu sept Belle-
mêres luimême, with her seven engagements;
2
lber fe^r
moraitfdj bodj. With exception of Monsieur de Beaulieu.
Qui était grinagtig. 2lber ber SSatçr ^atte beinabe gone to
the rats. Unb inet
ïoax
©cfyulb baran? Caroline! Qui était
une sorte Niniche. Sffiorauf mit faben L o l o t t e ; Qui était
instructrice en Comedie et très belle. Avec Balladebat and
svart sidenrock och bandskor; Unb tear grau ©djmarj; ©eljr
abnlidj; 3 n ifyren 33emegungen. Mais elle ne voulait
pas boire champagne; Et la petite baronne mat immervæk
fortjusande; Unb mit grinfelten unb ïlatfdjten dans nos
mains; Og var enige i; That we cannot jouer comedie;
Comme les Français; SfBeii mir finb too slow for that;
Being fe^t langl'am. Îlbet che va piano va sano et che va
sano va lontano, Unb bafitr îonnen n>ir ja fein fe^r brane
fieute; Alligevel. Unb biefeê Ijabe id) unb Malle Knalierup
unb Madam Petersen jufammengefejjt um Her i nan Ban g
ju beweifen, que nous autres Danois comprenons le Français
aussi; Unb 2)eutfdj; Unb
6
nglifd>; And Suédois; Et la
langue de Klampenbourg. Qui est; Une Mélangé.
EDVARD BRANDSTOK.
DANSKE GJØGLEEE.
Portrætstudier fra Bakken.
Med Tegninger af
Punch.
FRITZ FULDMANN.
Fremstilleren af
Drukkendiderikkerne paa
Bakken, den Gjegler, der
k friskest har reproduceret
,Typen paa dansk intelli-
•
gen t Drukkenskab, saadan
jlsom Kars havde op
kastet den, er ikke selv
Drukkenbolt. Ja, hvad mere er, han
har aldrig baaret en Blyhat, gaaet med
et Skab eller trukket med en Björn.
Paa Ladegaarden havde han næppe
været, ferend dens Beboere fejrede hans
femogtyveaarige Jubilæum som scenisk
Ladegaardslem under Inspektørens Til
syn; og med Ka r s har han kun talt
et Par Gange i sit Liv og flere Gange
i Karses, tilfældigt og flygtigt: for den
oft'enlige Politiret eller i et af Deten
tionslokalerne.
Han vandt sin faste
Stilling, da han kvalte
Abekatten
i
Stykket af samme Navn.
Fra nu af
drak han af sit eget Snapseglas, hvor
lille det end var.
I.
Tilfældet gjorde Fuldmann til Skue
spiller. Han var Malersvend; og en
Dag, da han malede nogle Trætoppe
paa Seenen, faldt han pludselig ned
mellem Kulisserne og blev en forslagen
Skuespiller.
II.
Han blev den geniale Fremstiller
af Ladegaardslemmerne.
III.
Hvormed tilbringe egenlig Lade-
gaardslemmerne deres Tid ? De ere som
Lilierne paa Marken og Himlens Fugle,
der hverken saa eller høste eller sanke
i Ladegaarden.
IV.
Nu kjeder man sig paa Ladegaarden.
Der er ikke En, som ikke véd, at det
at være Ladegaardslem vil
6
ige snarest
mulig at skulle have Kosten over
Nakken og Vandkanden under Haanden.
Dog udtaier man det sjældent.
V.
Vist er det, at Tilskuerne bange
vende sig bort, naar Ladegaardslem-
merne komme hjem fra en Udgangslov.
Styggere Syn kan Ens Øje ikke godt
hvile paa.
VL
At give et Aperçu over alle de
trehundrede Drukkendiderikker, Fuld
mann har fremstillet, staar ikke i min
Magt. Desuden have de lignet hin
anden som to Draaber Brændevin.
VII.
Skidt med Heiberg og ned med
Overskou.
VIII.
Arnesen freml
ADOLF ROSKILDE.
I.
Denne Gjøglers særegne
Natur trænger til min
Sympathi.
II.
Men jeg kan ikke skænke
ham den.
III.
Den er nemlig bortgivet til Høedt
og Arnesen.
IV.
Ikke desto mindre blev Roskilde
til en Latterkilde.
DANIEL GEISLER.
Ovenstaaende Billede viser i yppig
Haremsynde den smukke Madam Gejsler.
Man véd ikke meget om Gejsler.
II.
Dette synes mig interessant.
III.
Derfor har jeg tegnet dette Billede
af hans Kone.
IV.
Den Teaterhistoriens Filosofi, som
Overskou ikke bar leveret, vilde jeg
nok levere.
V.
Saa var Overskou leveret 1