195 / 433
187
og dersom det bare kunde gaa an, syntes Frits gjerne
Kongen af Sverrig kunde have ophøiet den iFriloppe-
standen og ladt den kalde sig Loppe de Vega for
Exempel, og jeg blev saa rørt ved at høre det, at
jeg samme Aften gik med Frits i Loppeteatret i Tivoli,
fordi man trænger jo ogsaa til lidt af den Slags, nu
da alle de andre Teatre er lukkede undtagen Frederiks«
bergs Morskabs — , der jo ikke er for Damer som os,
og De kan tro,- jeg ønskede De kunde have været med,
søde Fru Skrøder, og set de smaa Dyr. Og der var
for det Første dem dør trak Vogne og slog til Skag
lerne og saa var der Fråulein Johanne und Fraulein
Pauline, som dansede et Divertissemang i Papirskrino
liner og Napoleoa og Bismark, der duellerede og saa
meget mindre blodtørstige ud end man skulde have
troet efter deres Fortid og tils idst kom Fraulein Blanche,
som var Primaloppa ved Selskabet og laa i en Æske
for sig selv og kunde danse paa Line og ved De søde
Fru Skrøder, hvad der slog mig, det var at der var
slet ikke Noget uanstændigt i det, fordi det var alt
sammen Hunlopper, saa vi var lutter Damer naar jeg
ikke regner Frits Grønbæk og Professoren i Loppografi
der viste frem med og jeg synes rigtignok De skulde gaa
ud og se dem, søde Fru Skrøder, men det værste er
jo rigtignok at det er saa dyrt, det koster halvtresins-
tyve Orer og det har De maaske ikke Raad til, men
hvis De kunde skaffe Manden en hel Del Rekruter, saa
han kunde give Forestillinger med Debutantinder, lige
som Fallesen, kunde De maaske faa Fribillet og det
vilde jo være det allerbehageligste. Og nu Farvel søde
Fru Skrøder jeg skal ud til et Møde i Kvindedyrebe
skyttelsesforeningen og bagefter skal jeg ud paa Kiam-
penborg med Sørensen og se fransk Komedie, ligesom
den Gang vi var i Paris. Farvel søde Fru Skrøder og
Tak for Kaffe!
Nyaarsiideps Bersærkergang
•g
det var Rasmus Mor t ensen
Alt med den propre Næve,
Naar han drog ud mod Højres Mænd,
Da maatte flux de bæve.
Den Venstremand i Raad og Daad
Var Formand i et Sogneraad
Og slog, saa det ku’ mærkes.
Det spurgtes vidt i Jyde rup,
Lydt galed’ Kampens Hane;
Til Strid sig rejste Rasmus op
Alt efter gammel Vane;
Som Uf f e s var hans Vaaben faa,
For Hjelm han tog en Blyhat paa
Den var saa tung at bære.
Saa drog han ud paa Ærens Mark,
Hvor der var Ros at vinde;
Han tappert slog med Spænd og Spark
Paa Flugt en Lærerinde.
Hun kunde ikke ham modstaa,
„Men maatte bag af Dansen gaa,
Thi hun faldt ud af Taren!“
Som Vermunds Ætling kort og godt
Han klared* hurtig Resten;
Og drypped’ det paa Frøknen biot,
Saa regned’ det paa Præsten.
Paa Ho’det fik den Herre svært,
Og Rasmus kvad; «Nu har I lært,
Hvad Venstre har for Kræfter!»
Dog snart en Trediemand tog fat,
Og Lykken denne fanger.
— Naar mange Mus er om en Kat,
Til Rotterne den ganger! —
Skøndt Rasmus kæmped’ uforsagt,
Han veg til sidst for Overmagt,
Men Æren dog han redded’.
Slig Kæmpekraft og Heltery
En Venstremand udfolder,
Det er, som læste man paa ny
I «Oldtids Protokoller»
Om Bjarke, som bag Busk og Tjørn
Saa vældig droges med en Bjørn
Til Fryd for Lejrelunden.
Trop: Tror De maaske Hr. Pryssing,
at jeg kan leve af
i
Rd. om Ugen —
som jeg inte faar?
Ser De, først
ved selv at levere noget faar man Ret
til at kritisere andre.
R
ecen sen ten
og
D
y r e t
.
$ a a Ø'pjotdtUxy e tk tc tu t fylndcrttfnede, at j t f
n a w u i t iJU n k o td U t
<£Wnotoam3e
tva t tk z tv d
m in ,
onv
jc f z d v s k a t oiyi dd, v^nvattkedi
$ am fm 3 * -
Dtomcm £U<ytem «en
3
, m m
undtadtz ik k e a t til-
jojc,
a t
kjokcz
m a n
3
m n t cBo<j,
a ktivet jey
<F. <y.
nviy
o je ktik k etiy
m
tit.
&V.
S c e f t c t .
1