202 / 433
Folkelig Økonomi.
■M
{t g k k k
vTWV4|
im s
?f
f f
KWSP
i
-— - J
(gpmsider blev Rigsdagen — hvilket Mirakel! —
Fra T i l l æ g s b e v i l l i n g s l o v e n befriet:
Man offred’ til Slut de femtusinde Kroner
T il Fordel for K a l k b r æ n d e r i b a t t e r i e t .
En saadan aldeles ufattelig Flothed
Man træffer ej hver D ag hos Venstrepartiet,
Og end ydermere som Tilgift gav man
T il bedste en liden V its om en Havmand.
Des værre er Flothed ikke det Grundtræk,
Som er vort Folketing ejendommeligt.
Lønningsbetænkningen viser os klart nok,
A t Tinget er mildest talt lidt for sparsommeligt,
Uagtet det véd, med vor E m b e d s s t a n d s Lønning
Er Livet for Tiden fast uoverkommeligt,
Er mer eller mindre Betænkningen smittet
A f en Politik, der med Grund kaldes fedtet.
Men hos et Parti, der har Brandassurancer
Og Svovlsyrekilder og Folkebanker
Og Grundlovsværneforeningskasser
Til Dækning af finansielle Skavanker,
V il daarlige Tider og Pengesorger
V ist ikke saa let falde nogen i Tanker;
Saa Venstres Mening for saa vidt er klar nok,
A t Embedsmænd ta’er nok, naar ikke de har nok.
Og skriver man den Moral paa sin Fane,
Om ej just i Rigsdagstidendens Spalter,
A t Embedsmanden, som ikke har Raad til
A t ofre sig gratis paa Statens Alter,
Kan slaa sig igjennem anstændig og redelig
Som en Slags Ø k o n o m i f o r v a l t e r ,
Saa har man dog anbragt vor Frihed omtrent paa
D et Standpunkt,
A
m er ika
nu har Patent paa.
'Cffenlig ^Brevvexling.
Til
'en og Politikeren (g jern stjm e £ jm \zo n ,
p. t. Chri st i ani a.
Ho hot Dereses Velærvær
-
tihed! Der har Samme slået
et ordentli Slag
,
og Unnertej-
nede spadserendes samme Aft-
ning en Maaneskinstur paa
den dertil indrettede og med
Bakvirk nogenlunde forsynlie
B i f r o s t og hørende degamle
gemytlige S t o r t h i n g vedtaen-
______
^
des nix Veto men uden Pro-
mul
—
værendes ~foTsvær en Glose og ikke kunnen
des knuse samme fortsætter, nemli kom farendes som
et Bitsausk Tællegram mod Extrabetaling lie ind i
den store Spisesal mæbringendes den glejelie Etterret
ning. Og alle di gammele Ejenherrier værendes i en
lidt overberuset Tilstand og ikke udenfor al Utelrej-
nelihej men ellers humane i alle mulie Retninger, ud-
støjendes et simprisk Hylenberg a bare Gieje i samme
Anlejning og nejsættendes øjenblækkeli sig sæl som
Storting i samme Mormænt, diskuterendes om gammele
Odin, sittendes oppe i L i d s k j a l f som. en skiggeli
gammel Mand men et mejet overflødelit Apperat for
Resten
,
kunne, ha Absélut- Veium i Grurilovsførandrin
ger proberendes Samme strax, nemli gamle S t æ r k
-
oj j e r værendes nok en Ojjer men en staut Karl allie-
veller foreslo Medlemmernes Diæter fordobbleje, nemli
mæ to Lisppund røjet Skenge og fem Paatter Mjød
dagli samt to Extraknuder og en lille Spids om Søn-
daen, som ble vedtaen mæ Begejstreng og oversendt
tel gammele Od in me Anmojning om sammes kun
Gjørelse gjennem Bærlinske som ubrøjeli Grundlov
og den Gammele nejede sig osse liestrax og sae
«Gujbevares mæ Fornøjelse
».
Og alle Ejenherrierne
slikkede sig om Mundskægef vennendes Skraaen ve
samme Lejlighed. Hvorpaa TJnnertejnede ville gi dem
en lille Omgang foredragendes en a Velærværtihedens
nyeste
«
Salmer
•
af Sammes nye Visebogr men i de
Samme kom Mutter F r i g g a brasendes ind a Eykken-
døren, værendes saa røj i Gesigtet som en Garder
-
offiser i Stadsmondering og smigendes Fajébursnøjlen
lie i Fasaden paa gamle S t æ r k o j j e r s Kvistetasje
erklærendes vos allesammen fo r graajige Stipendie
-
sluere og forædte Appenasjeedere%nejlæggendes Potte-
føljen som Husmor og havendes sagt alle Asynnierne
op med samme Begrunnelse. Hoho! Dereses Velær-
værtihed! Der sku D i ha set en Ballaje! Den lille
JLagbart h, værendes ellers almindeli Piernes Jens
og en ordenli Dunjohan liefra Si gne tel Velærværti
hedens immervæk uforglemmelie Le on arda, gik hen
og smiskede ganske gelinde for Madammen men Pyt
f
Han bekom en Opvækkelse paa Næsebenet a Gujindens