210 / 433
$0%
I Dyrehavstiden
I.
J ||)e n skjønne Sommertid er arriveret
T il største Fryd og Glæde for Beskuerne.
Den glade Lærke slaar i Sky sin Trille,
Og nede under Løvet kurre Duerne.
Begejstringen og Thermometret stiger,
Snart blomstre Roserne og modnes Druerne;
Men som det sorte Punkt i Horisonten
Formørkes Sommerdagene af Fluerne.
Ja Fluerne er Landets værste Plage!
— Naar
BERGS
Veltalenhed er vild og skummende,
Naar
H o ls t e in
gaar
i
Vandet med en Havmand,
Og
SøRENKjER
somLandmand sidder brummende,
Naar
H øgsb ro
sukker, og
G e e r t W in th e r
fylder
Med Syltetøi nok et af Udvalgsrummene,
Da kan i disse varme Sommerdage
I H o ’derne man Fluer høre sutnmende.
I denne hede Rigsdagsperiode
Er det især, at Fluerne formere sig.
— Trindt om de store Fluer ser man Sværme
A f sorte smaa i Hobetal gruppere sig.
I FISCHERS
Flødefad de stikker Næsen,
Thi det er Væsener, som ej genere sig.
Og tidt en Flue til en Elefant bli’er,
Naar blot med Snabel den kan præsentere sig.
IL
lin e Herrer, vær saa artig!
Træd kun indenfor i Hulen!
Strax skal Bakken præsentere
Dem sin allerbedste Kunst.
Snart for deres Øjne har de,
Hvad paa hele Verdenskuglen
Ingen vil os plagiere,
Og det hele sker omsonst!
Fænomener skal vi vise
Dem , hvis Væsen er en Gaade;
Skryde kan de som et Asen,
Men kun handle sam et Faar.
Her er «Kunstnere», der spise
Fæstningsværker, Hær og Flaadø
Og forvandle hele Stadsen
Øjeblikkelig til Blaar.
V i har Vaffelbagerier,
V i har Folk med fire Maver,
Mænd, der altid staa paa Ho'det,
Skøndt de intet H o’de har.
Til jer Morskab man indvier
M e s t e r J a k e l s
Talegaver,
I hans Dukker blev indpodet
Evnen til at sige: S p a r !
Mine Herrer, vær saa artig!
Efter Loven otte Uger
Varer Bakkens Tid omtrent i,
Men er endnu ej forbi.
Tingen ligger aabenbart i,
Naar det hele Aar vi bruger,
Gaar det til ved lidt Behændig
hed, men ej ved Hexerii
m .
$ T n Betænkning endelig for Dagen
Kom i K u n s t u d s t i l l i n g s - B y g n i n g s - s a g e n .
— Men hvis Kunsten venter Hensyntagen
Fra Demokratiet, saa beklag’en!
— Her fordufter hver en Illusion.
BOISEN
og de Moderates Skare
Siger: «Luxus kan vi ej forsvare!
Statens første Formaal er at spare!
V i gi’er ingen T ing; vi laaner bare.
— I kan bygge jer en Bygning selv!»
BERGS
Parti er mere flot i Munden,
Siger: «Staten er jer højst forbunden
Og en Bygning reiser jer fra Grunden;
— Men saa tager den Udstillingsfonden!
Den vil have Renter af sit Pund.»
Heraf læres, at de Radikale
Kunne ogsaa være «liberale».
— D og i de charlottenborgske Sale
Véd man, at hos andre Aagerka’le
Faar man Pengene for bedre Kjøb.