Previous Page  222 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 222 / 433 Next Page
Page Background

214

Fra Skuffelsernes Verden,

0 Fis che r, med Bette man sige kans

At du i vort lille urolige Land

Er Situationens plagede Mand.

Du fremkom med store og mægtige Planer.

Des værre de fleste fandt deres Baner

Og bortreves af Politikens Orkaner.

Vor Hø j sk o l e , som i Stikken man lod,

Den vilde saa gjerne du hjælpe paa Fod,

Skøndt Venstre tørstede efter dens Blod.

Dit Forslag blev til for dens Modgang at ende;

Din gode Hensigt var let at kjeude;

Men hvor i Alverden er Sagen nu henne?

1 Haabets straalende Morgenskær

Din S k o l e l o v syntes alt Sejren nær,

Bekranset med Lavrbær fra Tang af hans Trær.

Nu kan du i disse Bedrøvelsens Dage

Vente forgjæves paa Lovea og klage:

«Langt er der frem», — mens du ser tilbage.

Hvor kan det dog være, at Berg med Et

Slaar op og vil dyppe dig her i dit Fidt!

— Var det, du bød ham, kanske for lidt?

Din U d s t i l l i n g s b y g n i n g ved Akademiet

Blev ogsaa til Skuffesystemet indviet.

Uheldig du er, man kan ikke forti’et.

Paa selvsamme Standpunkt omtrent vi staar

Som først i Oktober forrige Aar;

Ja saadan i Kigsdagens Verden det gaar.

Sessionen begyndte for dig saa lovende,

For du havde Berg og Konsorter paa Skovene;

Nu ender dit Arbejd usaligt hensovende.

Og saa skal dig sluttelig times den Tørt,

Mod

H a f n i as

Lærer at komme tilkort

Med at stoppe den tiltænkte frie Transport.

I Hjertet du sikkerlig ikke fortrød det,

Om bort man fra Kjobenhavnerne skød det,

Som dem var bestemt til St ockho lme rmøde t .

Dog selv en saa ringe Triumf man

saa,

Du maatte til sidst give Afkald paa.

— Ja, hvad kan saa Venstres Bistand forslaa?

Thi, Fi s che r , hvad Venstre har ofret til dig, led

Baade af Mangel paa Penge og Billighed.

— Ja, der kan du se, hvad du har for din Villighed!

Statistisk-topografisk Beskrivelse

af

K o n g e r i g e t D a n m a

i

1880

.

Indledning.

Etatsraad T i e t g e n udtalte

paa Borsmedet en Beklagelse

over Pressens Mangel paa Del»

tagelse

overfor

Øjeblikkets

brændende økonomiske og han­

delspolitiske Spergsmaal. —

Punch

har — ligesom dens

Kollega

Nationaltidende

felt sig ilde berørt af dette

Paasagn. Spergsm aaletT ietgen

har i hvert Fald,

6

om det i økonomisk og finansiel Ret­

ning interessanteste Problem, ofte nok været sat under

en grundig og udtømmende Debat i dets Spalter, medens

rigtignok til Gjengjæld Levy- St amme, der jo forretter

Tempeltjenesten i flere finansielle Allerheldigster endnu

savner den omhyggelige historiske Behandling, sotn et

sligt Emne kræver.

For ikke ret iang Tid siden har desuden en anden

Nutidsstorhed, nemlig He rma n B a n g i høj Grad ansporet

vor Begjærlighed efter at vise vor Lyst og Evne til sand

og oprigtig Granskerflid. Ved nemlig at give

Dassavisens

Redaktor Attest for at være «Videnskabsmand» har be­

meldte unge Humorist i høj Grad vakt

Pitnch’s

slumrende

Ærgjærrighed. Ganske vist redigeres, trykkes og udgives

Dassavisen

med et ganske andet Endemaal for Øje end

Punch

, men naar selv

Aftenbladet

faar Videnskabsstipen­

dium, kan.

Punch

dog ikke godt trække sig tilbage fra

dette Sankt Hansdags Væddeløb om F i s c h e r s Ærespræ­

mier, men

starter

glad ud paa Videnskabens Bane i

Haab om, inden Løbet er endt, at have distanceret sine

Medbejlere.

Da Aarstiden imidlertid ikke synes os gunstig for

den strængere Videnskabelighed, og Tiden og Forholdene

desuden synes at favorisere den mere populære, lette,

sommerlige og seminaristiske Art, har

Punch

sat sig

for at udgive en statistisk-topografisk Beskrivelse af Dan­

mark i Aaret 1880. Skulde Universitetet senere finde sig

foranlediget tii at give

Punch

en Doktorgrad for denne

Afhandling om de Danske, saaledes som Brygger Ja ­

c o b s e n fik paa Grund af sin Behandling af Bajerne, skulle

vi tage imod Hatten med Tak, men dog under det ud­

trykkelige Forbehold, at vi ville have Lov til at bære vor

Hat, som vi selv vil.

NaiorforhoMeae'

Danmark er et lille Land med meget Vand.

X

Vandet lever der Vandmænd, der er røde og brænder.

Paa Landet lever der Landmænd, der er brune og bliver

brændte. Nemlig af Solen, naar den skinner (se herom

• de klimatiske Forhold»).

Landet deles i to Dele: »Gamle Danmark* og *Det

unge Danmark».