219
C l j r c f t e n
%U \
m
w n b c r j a r b i f k e I c i f t .
($ rit efter § o t»
23
e rg .)
£ re b ie t a b U d ,
SRetfc g je n tte m U b b a lg e tte .
jeg Ijabbe opfjotbt mig nogen Dib beb Sfofefagett,
gtf bet op for mig, at jeg iffe funbe oente mig noget Ubbptte
af famme og begab mig berfor igjeit ub paa fReife.
$aa
bennc Meb jeg SSibnc tit faa mange fpnberiige cg mærfetige
Ding, at berfom jeg iffe fetb babbe feet bet, men fun port bet
omtale af anbre, biibe jeg babe antaget beretningen for en af
fie ire g re b e n g egne .'piftorier.
D et forfte
2
anb, jeg fom inb i, bar U n ib e rfite tg « -
u b b a fg e t. beboerne M * bare ju ft i Segreb meb at grafre en
ftor og bpb ®rab, bborfor jeg troebe, at bet bar Ubbafget for
Ejobenbabng Segrabelfcgboefen, jeg bar fommen inb i, feer ba
ben 3tfbøbe iffe ffulbe foeggeg i inbbiet Sorb; men ba man
fortalte m ig, at ben Slfbsbe bar ei ftorflag af bang Excellence
$uitugm inifteren, ber iffe anfaaeg for at bcere titftrceffetig
orthodox tit, at ban$ Sbrflag funbe fomme i djriftcn Sorb,
Begreb jeg ftra j, bbab fianb jeg bar fommen i. — Snbbbggerne
ber t fiflttbet b«be nceften afie ftrfantebe ^obeber og © ine. Det
bar berfor intet Unber, at be troebe, bet runbe bar firfantet,
og at be bomte atte, ber babbe et anbet Styn paa Sagerne,
4ii ftortabetfe af bereg SDfennefferettigbeber. DiSfe firfantebe
ijobcbet ere meget fette at fomme paa ila n t meb. og ba jeg
iffe fjettber meget tit K a n t (m it fatcgoriffe Im perativ er gaaet
i Jpunbene for fænge fiben), faa bvog jeg ftvaj af Stcb tit en
anben $ant af Unberberbetten.
5
ftterebe i tang Stfftanb fra bet ncefte Ubbalg Meb jeg op-
mærffom paa en ufoebbantig Snorfen, fom føb mig i $Røbe,
og ba jeg fom nærmere — jeg betjøbebe bare at gaa efter
Spben — , fanot jeg en ftor S ort, ober tjbiffen føtgenbe 3nb-
jfrift prangebe meb forgplbtc Sogftaber:
Udvalget for Embedsmændenes Lønningsrevision.
Den, som sover, synder ikke.
beboerne i bette moerfetige IRtge tilbringe be tbPe Dinter
i
Døgnet meb at fobe og anbenbe be øbrige fice Diiner tit at
anftitte upartiffe, fiiofoftffe og menneffefjærtige ^Betragtninger ober,
bbør tibt ©mbebgmoenbene i bet £>ele taget beftitte for bereg
Søn, pbor meget be burbe beftiDe, famt om, bbor meget bur-
tigere atte Stateng Sltbeiber funbe gaae fra $aanben, berfom
man bitbe befbemme ftg til at afjlebige atte Csmbeb§mænb og '
i bereg Steb tabe Sagerne bcførgeg af ftoifetingetg Ubbalg.
Derfom SRintfteriet bare bitbe gaae inb paa bettne tptan. er bet *
iffe ufanbfpnligt, at SSenftre oitbe gaa meb til at gjøre bttpbe-
lige Snbrømmelfer i SRetning af Sønningerneg ftorbøielfe og
^ontortibeng gorfortelfe.
iRoget ^orfiag bar bog enbnu iffe
btebet fcerbigt i oenne R etning; tbi ba Sefotfningen er fcerbeleS
energiff og iffe Ijolber af at fobe paa en tagen SBcflutning,
foretræffer ben naturtigbig at fobe uben at tage Scjlutninger
om nogetfompclft.
E n O p m u n lr in g s a n s ta lt,
f ' X
( M l W
J æ g e r s b o r g , i dine H a lle r
E r der h y g g e lig t og ra rt
l
M ild man Tjenesten nok kalder,
Og med E ette, det er k la rt,
Skøndt lid t u n d e rlig t dot fald e r
Os, afc sammes K jæ rne maa
Søges væ senlig i S kaller,
L u s sin g e r og ø jn e blaa.
O nder S xe rcits og Springen
Man t il G ym nasiikens T a rv
Gaar K ekru tte rn e paa K lin g e n ,
Saa det gaar t il Ben og M a rv ;
Men fo r Eesten tv iv le r ingen
Om, a t s lig H udflettelse
Maa betragtes — det er Tingen —
Bare som en «Lettelse».
I
Ved a t «m untres lid t» erfarer
H e r R ekruten, at i Fred
Glæde Jæ gersborg-Husarer
S ig ved s k y ld fri M u nterhed.
M angt et Rap, som aabenbarør
Enden med Forskræ kkelse.
T il E ns T rø st man b lid t e rfa re r;
D et var kun en «Vækkelse».
D og nu bø r man ikke ekjændes,
Om man klapper e lle r slaar,
F or, naar Freden en Gang endes,
Skal v i se, hvordan det gaar.
D a det skal i K rig e n kjendes,
Å t i Jægersborg A syl
E r det godt, Soldaten vænnes
T il med G lans a t ta ’e mod P ry g l.
KLAMPEHBORG KONCERTSAL.
L ø r d a g Aften K l.
^
gives en Koncert bestaaende af
følgende Nummere:
P R O G R A M :
is t e A fd e lin g .
1.
„Sltdbelsen“,
Oratorium af H aydn.
2.
Bøn
af
„Profeten“
af M eyerbeer.
3.
Arie
af
„Jødinden“
af H a-L evy.
4.
„Davids Sqjrssang“
(«mellem Brødre kaldt
den
Lille»).
2 d e n A f d e lin g :
r
5. Bøn af Operaen
„Moses“.
6
.
Sange af
„Salomon og Sulamith“.
7.
Potpourri af
„Tempelherren og Jødinden“.
S. Stor
Finale af
„Josef og hans Brødre“.




