231 / 433
223
Orkan, nogenlunde gode Udsigter til hen i Avgust Maaned
at turde tage i Skoven uden Ulster-Coate Vejret deles i
1) Re g n v e j r . Dette er især hyppigt i Avgust og
September Maaned, fordi det er paa denne Tid Kornet
skal ind. Den store Eegnemængde her i Landet over en
uberegnelig Indflydelse paa Folkets Moralitet. Da Tilregne
lighed nemlig — undtagen i Militæretaten — altid regnes
for et skærpende Moment, er Utilregneligheden, der opnaas
ved stadig Brug af Patent-Blyhatte og ved saa ofte som
muligt at være ordenlig tildækket, blevet en folkelig
Egenskab, der giver Nationen sit Særpræg. Metereologisk
Institut fungerer henad Sommeren altid som Regnemaskine,
dog regner det somme Tider fejl, og man vil da al Tid paa
Vejrkortet opdage, at der er kommet en Streg i Regningen
et eller andet Sted. Ligeledes maa man vogte sig for at
gjøre Regning uden Vært, hvorimod man ikke skal regne
paa økonomiforvaltere, selv om man ogsaa er baade Borg-
eg Regnemester og véd, hvor Regnskabet skal staa og hvad
der skal staa i Regnskabet.
2) B l æ s e v e j r . Blæse være med det! er et nationalt
Udtryk, der betegner overlegen Ringeagt og Opblæsthed.
Det er ingen Under, at vi Danske have Ord for at gjøre
unødvendig megen Blæst; ad Smaating, naar man tager i
Betænkning, hvor mange Vindmøller og Vejrhaner der er
i Landet. Et af Hovedcentrerne for dette Vindmageri er
B l æ s e n b o r g , hvis Vejrhane er temmelig bekjendt. Et andet
Centrum er B o g ø , der tillige besørger Navigationen (se
herom nærmere Skibsfart) og giver Demokratiet den nød
vendige Vind i Sejlene. Disse to lysende Exempler paa
Vindighed har desto værre hos ringere Aander fremavlet
den farlige og smitsomme politiske Vindesyge, der har sit
Sæde i Ryghvirvlerne og ved Kombination med den
grasserende Trommesyge kan fremkalde Trominehvirvel-
vinde og politiske Storme. Femten Vinddraaber i et Glas
Vand tre Gange daglig hver Nat skal være et ufejlbarligt
Middel herimod (Se herom: Lægevidenskaben Afsnit 5
Homøopathi).
3) Sn e v e j r , der er Gjenstand for dristige Spekula
tioner hos Kjøbenhavns Magistrat og Vognmænd. En af
Videnskabens store Gaader nemlig, hvor er den Sne, som
faldt ifior? der har sysselsat mangen en ørkesløs Snedriver
i hans tankefulde Øjeblikke, skal i denne Tid være løst af
vor berømte Landsmand Professor Ersiev, der i Lighed
med Friherre Nordenskjold har foretaget en Opdagelses
rejse og tæt ved østerbro skal have fundet flere Snebjerge
i fossil Tilstand. Det vides ikke, om han allerede har
faaet nogen Orden i denne Anledning. Et Konsortium
skal derimod allerede til Magistraten have indgivet An
dragende om Tilladelse til ved Anlæggelsen af en Smelte
hytte at uddrage de Metaller, Buxeknapper, Haarnaale
og andre Brugsgjenstande, der uden ivivl maa kunne findes
i disse Bjerge.
4) F r o s t v e j r . Frost er modbydelig; Frost er ækel.
Frost er en Fjende af alle varme og ædle Følelser. Frost
er tung, klodset. Alle Mennesker hader Frost. Bare vi
ikke havde Frost. Der er ingen Ting, der gjør Landet mere
Skade end Frost. Væk med Frost! Jeg gider ikke tænke
paa Frost. (Se herom videre: Agerdyrkning, Telegrafvæsen,
Diplomatiet og Journalistiken).
5) Op h o l d s vejr. (Se herom: Regjeringsformen, Af
snit 3 Fællesudvalg). Det smukkeste Opholdsvejr haves
om Foraaret paa Østergade. Det indtræder altid efter en
stærk Skylio, og den Løftelse, det fremkalder, virker altid
særdeles opmuntrende paa Gemytterne, og derfor siger
Folkevisen og herom:
Blomster smaa
Med Klokker paa,
Røde, gule, grønne Klokker,
Strømper sorte, hvide, graa,
Uldne Sokkerl
Blomster smaa
Skal mit Øje vogte paa.
Af ganske 3æregne lokale Vejrfæaomener kan mærkes, at
medens man ved Taarbæks Strand stundom om Vinteren
kan finde Isbræer, mylrer der om Sommeren med Hebræer.
Befolkningen
bestaar af to Racer, den gothisk-germaniske og den semi
tiske ; den gotbo-germaniske deles atter i fem Folkeslags,
Vælgerfolk, Hjerte-Folk, Mandfolk, Kvindfolk og Tjeneste
folk. Den herskende Kaste er Tjenestefolkene. De lader
alle de Andre betale sig et Slags Tribut, den saakaldte
Tyendeion. Til Gjengjæld herfor faar den Familje, de har
taget under deres Beskyttelse, Lov til at forsyne dem med
Porcellæns- og Fajaucegjenstande, som de derefter med
stur Behændighed og en undertiden næsten ufattelig Geni
alitet forvandle til de af Arkæologerne saa eftertragtede
Potteskaar. Denne lille Forretning driver de imidlertid
mest af videnskabelig Interesse, da den ikke er synderlig
indbringende. Tjenestefolkene mishandler dog sjelden lige
frem deres Herskaber; der bestaar tverimod ofte et ret
venskabeligt Forhold imellem dem. Det er for Exempel
ikke aldeles ualmindeligt, at de tager til Takke med Her
skabets nyeste og bedste Klædningsstykker og viser dem
den Villighed at lufte det en Gang imellem paa deres fashio
nable for Herskaberne utilgængelige Forlystelsessteder,
Alleenberg og Figaro. Naar Herskaberne ellers ikke gjør
formegen Kvalrn og navnlig hveranden ¡Søndag finder sig i
at faste og gjøre Bod uden at faa Mad og Drikke, medens
Tjenestefolkene morer sig, kunne de maaske i to a tre
Maaneder vedblive at skjænke den samme Familje deres
Bevaagenhed. Dette horer imidlertid til Undtagelserne,
i Regelen foretages der hver Maaned en almindelig 'l'jeue-
stefolkevandring, især af Hunnerne. Tjenestefolk er altid
forlovede. Deres Kjærester danne et nødvendigt Led i
Samfundets Husholdning, hvor Intet gaar til Spilde und
tagen Kejeskailer og Smørrebrødspapir, som dog anvendes
til Prydelse i vore oifenlige Parkanlæg.
(Fortsættes).
Kommunal Æresgave.
Efter sikkert Forlydende
har Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse paatænkt at fejre Ind
vielsen af de projekterede offenUge Huse ved Ni k o l a i
Taarn ved Afholdelsen af en højtidelig Aabningsfest. Til
den Ende har Magistraten besluttet at indbyde Redaktøren
af et herværende Fællesorgan som Æresgjæst og at overdrage
samme Festens endelige Udbytte som en Slags Folkegave
i
Betragtning af hans store Fortjeneste af Sagen, og som Paa-
skjønnelse af, at han allerede en Gang tidligere har siddet i
Hullet.
Fra samme paalidelige Kilde have vi erfaret, at Magi
straten paatænker at anlægge et Filial af ovennævnte Huse
paa T r i n i t a t i s Kirkeplads for at lette Redaktionen af
D a ss a v ise n
Udførelsen af Budet i 5. Mos e Bog 23. Kap.,
10—13. Vers.
ak
------