Previous Page  230 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 230 / 433 Next Page
Page Background

22'Z

liimbrcve

¡ Ø f

\

til

Fætter K r i s t i a n i Nykjøbing

.

X I I .

< ^lk Christian! i din lille Stad

Med stille Gader, tomme Stræder

D u nyder Sommerlivets Glæder,

Ret som en Kaalorm paa sit B la d

;

D u sover, ryger, drikker, æder,

I bløde Morgensko D u træder,

Og Dag til Dag sig sagte kjæder

Som Perler i en Perlerad.

Naar Solen varm paa H im len brænder,

D u tager D ig et køligt Bad

I klare, salte Bølgers Favn,

Med F ryd D u hver en Muskel spænder;

Se, Sligt os saare qjeldent hænder

I dette store Kjøbenhavn,

Hvor rundt i Vrimmelen man render,

Hvor man til Hvile neppe kjender

Endog a f Navn.

J a man gaar ogsaa her i Vardet,

Men Vandet gjør ej megen Gavn,

Man kommer op sort som en Bavn,

Og saa

blandt Andet

Saa lugter det saa rent forbandet.

Dog ligefuldt i Vandet aaar man;

Den Sport er yderst national.

I Vandet maa man, skal man, naar man

Vil ellers gaa fo r helt normal

.

Naar det man véd, se saaforstaar man,

A t V a n d g a n g er et R itual,

Som her fo r højst nødvendigt gjælder,

Og intet Navn i Staten fa a r man

Og ingen Portefeuille heller,

Naar ej man, som en Fisk med Gjæller,

I Vandet spræller.

Se blot D ig om. E r F is c h e r ikke

Som Vandgangsmand ju st bleven stor.

H an er i A a r jo, som ifjor,

Ret som en Frø til Punkt og Prikke,

Beredt til hvert M inut at stikke

Til Bunds derned, hvor T a n g k u n g ro r;

Ham følger glad en Flok Tritoner

Med sorte Haar og platte Saalcr.

Som i Trompet med falske Toner

Hans Ros forkynde, mens i Straaler

De sprøjte Slam mod de Personer,

D er ikke med i Koret skraaler.

- -

Saa M a g i s tr a te n ! Den er dreven

Og tå'er en „Gammel“ med Appel.

Frisvømmer F e n g e r længst er bleven

E j til Økonomiens Held,

Skøndt bort man harf r a Kassen dreven

Den allergraadigste Makrel,

Der altfor længe der gav Greven.

Hr. H a n s e n træder stadig Vande

Ved vestre Kirkegaards Kapel,

Mens E h le r s køler glad sin Pande

I Rosenaaens skjulte Væld.

I Tinget har de M o d e r a te

E n større Vandgang etablert:

B o is e n gi’er Doucher delikate,

H ø g sb ro har Springbrædt arrangert,

H o ls te in er ikke mer Abbate,

S in Dragt han atter har changert:

Som Bademester har han ta’et det

Parti at blive employert.

T ilH o ls te in -K ia m p e n b o r g altlænge

H en derfor nu er avancert;

Man til Forandring tidt kan trænge,

Og H o ls i e in ynder slige Sving.

Det høje Ting

Før ligned’ mest et Sem inarium

Med lutter danske Hjerte-Drenge.

Saa blev det til et Tepidarium,

Og derfra er der kun et Spring

Til helt Aqvarium.

Her kan man boltre sig og plaske;

Mens Højre trækker fin t i Land,

Og B e r g strør paa Kontrakten Sand,

S e s L e th og T h o m a s N ie ls e n pjuske

Omkring i svovlsurt Mosevand.

J a T a u b e r

— siges der

man kan

E n Gang imellem overraske

I Færd med Fingrene at vaske

Forsigtig ved Bassinets Rand.

Og selv A l b e r t i ser man traske

Paa Bredden som en gammel Stork,

Benægtelsernes sikre Kork

Omkring hans sejge Sener daske.

Kort sagt, hos hele det Parti

E r Vandgang bleven til Mani.

E n er der dog, som véd sig fr i,

E n Venstremand, hos hvem vi véd

Bestemt, Totalafholdenhed

Fra. Vand

naar der er Intet i

E r et Princip, et Styrkebælte,

Som, selv naar han er tørstig, hed,

Til V a n d vil aldrig stige ned,

Som vil bekæmpe det med Vælde

Og ej a f Kampen blive kjed;

Hans Navn er S c h e ld e .

„ N e g e r k a p ta jn “ ham Folketskjældte.

Nej han er Helt, en Helt blandt H elte:

Det var ej V a n d e t, som ham fældte,

D a han fo r Rom og Frihed stred.

Statistisk-topografisk Beskrivelse

a f

K o n g e r ig e t

i

1880

.

er det nederdrægtig-tempere-

' rede undtagen i Vennekredsen,

hvor de har det hedt. Vejr­

liget bestyres af et dertil ind­

rettet nietereologisk Institut

der kaldes Vejrboden.

Her

abbonerer man paa den kom­

mende Dags Vejr og faar

hver Dag udleveret et Vejrkort,

(Se: Hverdagshistorier) saa

man ved Aarets Slutning har et helt Spil. Naar man nu

vil være en dreven Metereolog og Vejrprofet lægger man

Nytaarsaften en Kabale med sine Vejrkort, og hvis denne gaar

op, gaar Barometret maaske ned, og-man har da, dersom de

engelske Telegrammer udeblive og der fra Amerika meldes