234 / 433
226
Bli’er ved Folkemagtens
Gunst dets Vunde lægt,
Faar det atter sagtens
Flertalsovervægt;
Mænd i A s sen sp lade,
Spændige som Staal,
Rede til Ballade,
D et er Venstrps Maal!
Fru
Sørensen.
Gud søde Fru Schrøder det er
da rigtig nok mageløst, at De blev af med den Tand
pine igjen, og jeg sagde nok til Dem, at De skulde
lade være med de Krydderposer og bare gaa til en
Tandhomøopath og lade ham trække dem ud pø om
pø og smertefrit, og De er jo nok meget hoven i
Kinden endnu, men hvad gjør det, naar De kan sidde
herhjemme i Deres lille hyggelige Dagligstue og De
ellers kan holde den grusomme Hede ud, som der jo
bliver, naar man bor til Solsiden og aldrig smækker
et Vindue op — Puh! Men De kan tro, der var saamæn
ogsaa' varmt ude ved Væddeløbene, hvor vi jo var
alle sammen baade Lørdag og Søndag, for Sørensen
interesserer sig nu baade for Hesteavlen og Aristo
kratiet, og der ser man jo Blomsten af begge Dele,
og Petrine og jeg er jo Medlemmer af Dyrenes Be
skyttelse saa vi maatte jo ud dg se Protektricen, og
Trindt i Landet findes knap et
Sted, hvor V a l g t r y k ej har væ ’fc!
Følelsen for Ret er slappet,
Trods A
ls er t i
, J
uel
og- L e t h
Mellem Hallandsaas og Skjern
Trænges svært til G r u n d l o v s -
væ r n .
Derfor samled’ sig de brave
Tillidsmænd forgangen Dag,
For et nyt «Pro g r am» at lave,
Der ku’ frelse Folkets Sag.
Mellem Finkel og Sauterne
Skabtes dette «G r u nd 1o v s -
værn . »
Ivrig her man diskutered’
Hver en Sag til Landets Held,
Staten flux man reformered’
Som hos
H e r m a n n B r e r i e n f e l d .
Munden som en Møllekværn
Bruge kan vort G r u n d l o v s -
vær n .
Først og fremmest var der et, som
Dem i H o ’det løb omkring:
H æ r e n koste skal saa lidt, som
Mulig, helst dog ingen T ing!
— Politik med Blod og Jern
Frygter ej vort G r u n d l o v s
værn .
Derfor, hvad sig snart kan hænde,
Volder
B i s m a r k
os Fortræd,
Gjør paa Landet brat han Ende
Og vor sølle Grundlov med,
Han som Trøst, — ja dejlig er’en l
— Sparer dog vort G r u n d l o v s -
v æ r n l
De kan nok se paa min Hattefjer, at
det var envaad
Tur, men Herregud det var jo rent Vand, der kom
ned, som ikke gjør Piamaser, og Gud hvor det maa
være dejligt at være Sjokaj og starte af Sted, og ved
De hvad søde Fru Schrøder, jeg tror, at hvis jeg ikke
var bleven Kvinde og havde Sørensen og Børnene og
lille Ambrosius, saa vilde jeg saamæn være Sjokaj,
for det er da det eneste, der minder lidt om Kidder-
tiden og de gamle Dage, da der var lutter Grever og
Baroner og ingen Jensener og Petersener, og De kan
tro Sørensen følte sig ogsaa løftet, da Kammerjunker
Svane, De véd ham Løjtnanten, som nu er bleven
Kammerjunker ogsaa, kom ridende forbi og hilste
sværmerisk op til Petrine, ’han er rigtig nok ædel kan
De være vis paa, naar han’ bare ikke havde saa megen
Gjæld, og Sørensen kunde ogsaa trænge til at oplives
nu, han har siddet og havt saa travlt paa Penitertiær-
kongressen, og han var bleven ganske mager, kan De
tænke Dem, af at høre om al det Vand og Brød, og
det Eneste, han havde at indvende, var, at det jo
maatte blive noget ensidigt naar det bare var Vægterne,
som skulde bestemme, hvordan det skulde være, og
I Dyrehavstiden,
VIII
$#rat af Pælen rammet,
Dømt ved Folkets Ret,
Ligger brudt og lammet
P r o v i s o r i e t .
Paa den fule Drage
Haver man gjort K a a l ;
Nu staar kun tilbage
Venstres andet Maal.
Dernæst det summere
Vil. hint Regnskab op,
Som «kan ej p a s s e r e »
Godkjendt Venstres Trop.
Stryges hele Summen
Skal trods Højres SkraalS
E s t r u p
sat i Brummen,
D et er Venstres Maal!
Og naar ESTRUPS Slaver
Smager Tugtens Ris,
Rige Folkegaver
Vcrder Sejrens Prisl
Atter Venstre sanker
Guld ved Brand og Baal;
N ye Folkebanker,
D et er Venstres Maall
Men som Ønsker fromme
End Programmet staar;
Kun i Venstres Lomme
Stærke Knips man slaar.
Slemt i Vandet gaaet,
Grundig gjort til Aal,
D et har Venstre naaet,
Trods sit høje Maal.
IX.
¡senge Venstre kun i Tvekamp
Leved’ og i Kjævl og Kiv. V
Men forleden D ag hos
SEEKAMP
Vaagned det til bedre Liv.
Did man drog fra nær og fjern,
For at holde G r u n d l o v s v æ r n .