239 / 433
231
af deres Stamme er bleven Kommerceraad, Ridder og Bor
gerrepræsentant, gjør han usigelig meget godt og helmer
ikke
dermed,
for han ogsaa bliver Etatsraad. De er meget
stolte af at være et interessant Folk. De har ogsaa mange
smukke Sagn. Saaledes fortæller et jodisk Sagn om en
Mand, der var Saddelmagersvend og arbejdede sig* op til
at vinde i Lotteriet og blive Baron og Ridder af Kristus-
ordenen, men saa kom N e m e s i s , der er noget ubehage
ligt Noget (se herom Professor Goldschmidt) og styrtede
ham ned fra hans Storheds Tinde. For at afsone sin
Brøde lovede han imidlertid, at han skulde spytte paa den
første Kristen, han modte næste Dag, og sørgede han for,
at den forste Kristen var hans Kontraparts Fuldmægtig,
som han besudlede rued cin Munds Overflodighed sigende:
'Jeg siger, jeg spytter hvor jeg vil». — Men han var nær
kommen til at spytte i Bøssen bagefter, som var det Sted,
han nodigst vilde spytte.
Regeringsformen
er den f i s c h e r s k - p r o v i s o r i s k e . Danmark er nemlig
et konstitutionelt Land med en meget fri Forfatning. Prm-
cipet i denne ør, at den Stærkeste regerer. I lang Tid havde
en Skolelærer fraKoldingegnen, en vis Ch r e s t e n P o u l s e n ,
som kaldte sig B e r g , og en gammel Assurancebestyrer
ved Navn H a n s e n slaaet sig sammen og oprettet et Kon
sortium, der gik ud paa, at alle Skolelærerne og Bønderne
i Landet skulde danne et Aktieselskab til Magtens Erhver
velse. Naar der var fabrikeret et tilstrækkeligt Kvantum
Magt, skulde den anvendes til at kjøbe de to Direktører
hver en Taburet og en Portefeuille, hvorefter Aktieselskabet
skulde opløses og Aktionærerne henvises med deres For
dringer til den unge A lb er t is Svovlsyrekonkursbo. Planen
mislykkedes imidlertid, da' det Fabrikat, som bragtes til
Veje, kun bestod i Blærer, tomme Tønder, ledige Svovl
syreballoner, revnede Brandkasser og sprængte Folkebanker,
— kortsagt
*viel Oeschrei und wenig
Wolle
•
, som Tyd-
skeren siger (se herom
»Punch
• 2den, 3die, 4de, 5te og
6
te Aargang).
Regeringen tilfaldt derefter Ministeriet E s t r u p , af
hvis enkelte Medlemmer Kultusministeren, Hr. forhenværende
Adjunkt og Fritænker F i s c h e r udøver den største Ind
flydelse ved sine reformatoriske — uheldigvis dog vistnok
kun provisoriske — Bestræbelser for at bryde med Admini
strationens forældede bureaukratiske Principer. Under
hans Scepter er en hel ny Generation blomstret frem, idet
han har forladt den frie Konkurrences skadelige Vej og i
Stedet herfor sat et meget virksomt Beskyttelsessystem.
Sit eget Ministerium har han ombygget til et Drivhus, i
hvilket han fremelsker unge Præster med fede Embeder,
Theologer med Adjunktpladser, realistiske Forfattere med
Digtergager, kvindelige Studenter med Rejsestipendier og
grundtvigianske Seminarister med Statsunderstøttelse som
Videnskabsmænd. Foruden som Botaniker virker hau des
uden som Zoolog og udstrsékker sin beskyttende Virksomhed
over Theater og Literatur. Hans Interesse for Universi
tetet er bekjendt (Se om F i s c h e r nærmere: Afsnittene
Kunst, Literatur, Sæder samt Velgjerenhedsselskaber).
(Fortsættes).
Brug te Bøger.
Hos G am m e lg a ard, gammel Strand, gammelt Nr. 59 faas :
B erg :
J . B usk:
Søren K jæ r:
Hørup :
Rasmus Clausen:
D en f o r v a n d l e d e Ko n g e , sidste
Udgave.
l OOT i m e r i F r a n s k m e d N ø g l e .
L i v e t i F e l t e n .
Na t u r k r æ f t e r n e i M e n n e s k e t s
Tj e n e s t e .
E g e n Kraf t .
Mands Mod.
De s ma a Ræve.
A b s o l u t i s m e n o g d e n s B e t y d n i n g .
Rasmus Clausen:
Holstein Ledreborg :
Tauber:
Ole Christensen :
Gert Winther:
2K Nielsen :
Zahle:
Schelde:
Larsen:
Ehlers :
Fenger:
H. N. Hansen:
E rslev :
Fallesen :
O laf Poulsen:
Tietgen:
Meldahl
:
Panum:
Lembcke:
Punch:
H . P. Holst:
Rich. Kaujfmann :
Axel Damkjer:
P. Hansen:
B ille:
Carstensen:
Bergsøe:
Drachmann :
Herman Bang:
Hillestrøm:
L - o .:
Frost:
Gedalia :
Berggren:
Ginderup :
Ny F r e mm e d o r d b o g .
Gr e v e n s Fej de.
B l a n d t Bø nd e r .
K o g e b o g for s t ø r r e H u s h o l d
n i n g e r .
F o r e l æ s n i n g e r over Mi l i t ær
v æs e n e t .
F r y g t og Bæven.
S t æ r k Odder.
Br and.
B l a n k e t b o g for L a a n e b egj ærin-
ger t i l H u s m a n d s - K r e d i t f o r
e ni ng e n.
Uk j e n d t e o g g l e m t a Di g t e .
Rom o g d e t s I n d f l y d e l s e paa
Mi d a l d e r e n.
F o r t æ l l i n g e r af F æ d r e l a n d e t s
H i s t o r i e , udgivne af »Morgen
bladet» (Godtkjøbsudgave).
Sy vs o v erdag.
H a a n d b o g i de t d o b b e l t e B o g
h o l d e r i (uopskaaren).
P a a K i r k e g a a r d ske St a di e r .
G e o g r a f i s k e Gaader, i Pragtbind.
B ø r n e k o m e d i e r , H e f t e 1 — 1 0 0 3.
(Fortsættelsen kan faas til Abon
nementspris.)
T i l l U g l s p i l i ny B e a r b e j d e l s e .
Bi d r a g t i l Da nma r k s K i r k e
hi s t or i e, i marmoreret Bind.
Ma nde n b e d r e end h a n s Ry g t e .
Dy r e v e n n en.
T i d s s k r i f t for F i l a n t r o p i .
P o r t r a i t p a r a l l e l 1er, m e d m a n g e
I l l u s t r a t i o n e r .
A n v i s n i n g t i l a t b l i v e en d y g
t i g L ’h omb r e s p i l l e r .
P a r i s ’ My s t e r i e r , efter det Tydske.
L a n g e l a n d s r e j s e n .
Re d a k t ø r e n .
I l l u s t r e r e t T i d e n d e , Okt o be r
Kvartal 1 8 8 0 .
Ak, hvor f o r a n d r e t !
R e j s e n t i l Ame r i k a (ny).
En Z i g e u n e r s B e k j e n d e l s e r .
La v i e b o h é m i e n n e .
K r ø n i k e r fra Chr. IX. Tid.
Mi n Hus t r u og jeg.
Et B l a d af Kj æ r l i g h e d e n s Bog.
V r ø v l e bl a de .
S y n s p u n k t e t for mi n F o r f a t t e r
v i r k s omh e d .
Mu s i k a l i s c h e s Lexi kon (Uddrag).
T u n g e Me l o d i e r .
D e n e v i g e J e d e .
Om Omg a n g me d Me n n e s k e r .
S p i o n e n
af den
f o r n e m m e
Verden.
Le r oma n d’un j e u n e h o mm e
pauvr e .
F r i mu r e r i e t s H e mm e l i g h e d e r
a f s l ø r e d e .
Hv o r me d s k a l j e g mo r e m i n e
Gæs t e r ?
Hv a rme t s k a l l j a g r oa mi n a
g a s t a r ?
Qua v e c pu i s je d i v e r t i r l’E tr a n
g è r e ?
W o m i t s o l i i ch me i n e G a s t e n
m auern.