S_Punch_1880

215

"Gam l e - Da nma r k er et Hjærte-Land med Kæmpe-

Høje, dybe Dale, Nattergale, Gammens-Tale, Højelofts-

Svale og P e t e r Ch r i s t i a n Zahle. «Det un g e Da n 

mark» er derimod et Sletteland med Epigoner, Borster,

Svinestier, badende Artillerister, frie Tanker, frie Kvinder,

daarlige Vers og gode Digtergager. Der er desudenkendnu et

Danmark, nemlig i Stormgade, men dette er ikke noget

Land, fordi det ikke bebos af Landmænd,!, men kun &f

Brandmænd (se herom «Assuranceselskaber«).

V a n d e t deles i fire Slags: Saltvand,' Ferskvand,

Drikkevand og Sodavand.

) S a l t v a n det findes i Su nd e , saasom Øresund, hvor

det kaldes Brakvand, Grensund, Ulvsund, Kattesundet og

Kolindsund, som ikke er sund mere.

Endvidere i F j o r d e , hvoraf mærkes Mariager-Fjord,

Randers Fjord, Docent Fjord. Ifjor og Iforfjor.

Samt i V i g e for Eksempel: Kale-Vig, Lemvig, gamle*

unge og lille Madvig.

I Saltvandet lever der Saltvandsfisk og disse fanges- :

af Fiskere.

I Spidsen for Fiskeriet staar Kultusminister

F i s c h e r . Han har dog hidtil ikke havt meget Held

med sig, og har kun fisket Tang, der er kommet i hans

Garn under de politiske Storme. Det er om ham, den

gamle Folkevise siger:

Ro ! R o ! til F i s ch e r s Skær

Mange B erg-Fisk fanger vi der.

S c h a n d o r p den brede,

C h r e s t e n den fede

Og smaa Jødedrenge med Løgsauce paa,

2) F e r s k v a n d e t findes i Carl Andersens Digte.

3) D r i k k e v a n d e t tillaves af BorgemesterEhlers og

bruges til at vaske og drone sig i, samt til at sejle med,

Baade paa. —• Til at drikke bruger man:

4) S o d a v a n d e t , der er opfundet af Temmermæn-

denes Fagforening.

I Danmark er der ikke megen Skov, men meget

Sjov. Om Sommeren har man Bøgeskov, om Vinteren

Avgusta Skov og i Rigsdagssæsonen Mads Strandskov,

Mo s e r findes hele Landet over, Mi mo s e r derimod

kun i Dameromanerne. Paa Landet findes der T ø r v e 

m o s e r , hvor Moselærken slaar sine Torvetriller udenfor

Mosekonens Bryggeri. I Hovedstaden findes ingen Moser

men af og til en Mos e s .

B a g g e r findes i Folketinget, men antræffes ogsaa i

Leire. Somme Tider i forskjellige Lejre. (Se herom Lejr

loven § 9).

En stor Del af Danmark er He de . L y n g h e d e n

opdyrkes af det danske Hedeselskab, der producerer Hede-

lyng, Hedetørv og Ammer, de saakaldte Hedeboamraer.

Danmark.

De største

kun en, nemlig Storm-

S a n d h e d e n dyrkes ikke meget, derimod benyttes Fr i 

h e d e n stærkt. Faa denne produceres især Rigsdagsmænd,

Højskoler og Finanslovnægtelser. Da Heden let kan komme

i Brand selv i Kulde (Koldbrand), har man til Bedste for

Friheden oprettet de saakaldte Brandkasser.

Den største

af disse var I. A. Ha n s e n s . Den kunde imidlertid ikke

beskytte alle Landets Heder og benyttedes derfor kun til

at værne om Uredeligheden. De, der bo paa Heden, kaldes

Hedninger. De værste Hedninger ere Store-Hedningerne

som bo i Storeheddinge.

Va n d l ø b træffes overalt i

kaldes Fl ode r . Af disse haves

floden paa Falster.

Aa er haves i stort Udvalg. Den største er Guden*

aaen; den mindste Rosonaaen. I den første findes Lax, i

den sidste Rotter.

f ’

Bæk k e n e ere mindre og der skal flere Bækko smaa

til en stor Aa. De bekjendteste Bække ere Vedbæk og

Hellebæk. Ved Vedbæk gik Carl don tolvte i Land. Ved

Hellebæk gik Holger Drachmannu Vandet; (se herom

under Indsøer, Esromsø). I Kjøbénhavn haves to Bække,

nemlig Holbech og Molbech. Holbecfe løber igjennem den

kjøbenbavnske Almueskole, Molbech har sit Udspring i

den romantiske Skole. Begge Bække ere en Kilde til

megen Strid.

Ki l der. Af disse haves Kirken Pils E ld e og Ro

senkilde. De forene sig i Recensenten og Dyret og blive

til en Latterkilde.

De mindste Vandløb kaldes:

R e n d e s t e n e , men disse høre ikke hjemme i Topo

grafien, men kun i Rendestenografien. For en Fnldstæn-

digheds Skyld medtage vi dog den værste, som kaldes

♦Morgengnavet».

Af I n d s ø e r haves Bergsø, Topsø, Holger Danskes

Briller og Esromsø. Denne sidste kaldes også" Holger

Draehmanns Sol

Det var nemlig i denne Sø, Skjalden-

omsider fandt det ReflektionsspejL der gjengav ham selv

i overnaturlig Størrelse. Om denne Begivenhed synger

Folkevisen:

;

Den Skjald, den Skjald, den grumme store Skjald,

Som gik ved Esromfø.

Den Skjald, den Skjald, den grumme langø Skjald.,

Han ligger paa sin Queue.

Desuden haves Da m , Kjær og Damkj ær.

Kj ær er kun en lille Pyt. Da han imidlertid, ambi

tionerer at være Folkekjær, kan han ikke tilgive B erg, at

han en Gang skal have sagt Pyt til ham.

Angaaende Me r g e l g r a v e se herom B e g r a v e l 

s e s v æ s e n e t .

(Fortsættes)..

c^ e 'iÅ C 'tn in d c*

■iHyiztlVYliirldt

IBo*

Siozyenvestez 2evet-& a n ,

2£an v if

ej «j-ive

fuj^e

cFfag. -paa oHaa3

ttnetinder

iK-jezteminde,

Sfvi SCjcztemindt

ØlCaa -ve3 w

§tund(cfV

<sj/j

[ædes

ej;

cBofc^-mestes

yvyez:

CÅ §zund tH

cFt-iy3

k a n •finde

$oz éJCjcttetrvinde*

Cjettem inde\

cFos SKg- ej

sfvuveo

cFriAea* 2<hj;

c$)n fvaz din

2 *-

vet& a n ,

Sam-

fw ad *efv fvan ja a z i Sinde

3 3Cjeztmvince.

Qfv

Sij^ztenvinde

§tenv a-tdzif, ved det S-pzoy, fvan yfizev

e&ezønvt

©M-

f>fet

S ta a

finn

jo-t 2

e v e ta a n

-paa

Sinde

Q k JCjeztenvinde

— Har De hørt, at han vil gaa op

igjen med Ballonen ?

— Ja «den stiger»!

— Nej! det -er Ulykken; »den gaa

ikke Feldmann!«

— Han vil nok for Resten optræde

under et andet Navn.

— Hvad da?

— Hr. »Vildmand».

— Hvad skal saa Ballonen hedde?

— «Kap Tovene!»