254 / 433
246
Fra alíe Lande.
idt i hvert eneste Land og hver Stad
Sorrig
09
Glæde de gange paa Rad!
Om i Frankrig enhver Jesuit
Ubarmhjertig paa Døreu bli’er smidt.
Derimod glæded’ man nys sig kjendeligt
Over Bas tille ns travrige Endeligt;
Hensynsløs var den Behandling, den fik:
Nedbrudt herover i Graven den gik.
Tyskland er ikke i Festhumør,
Jevnlig ad Frankrig man snærrer og gøer,
Bladene knurre, saa det er en Lyst,
Hundeudstillingen gi'er dem ej Trøst.
Frankrig faar Kræfter, trods Moltke og Staben,
Ser man,
«dort liegt der Hund begraben!•
Derfor naturligvis godt man forstaar,
Tyskernes Morskab i Hundene gaar.
Norrige ligner nok snart en Vulkan,
Bjørnen er bister, ja grin ikke a’en,
Kongen faar Afsked paa graat Papir,
Saadant snart Smaating for Stortinget bli’er.
— Glædeligt Nyt kan dog Belgien melde:
Vel har de nok deres Mas med Schelde,
Men for de svundne halvhundrede Aar
Kan de med Anstand ta’e sig en Taar,
Kejseren af Kinesiens Land
Er en umaadelig mægtig Mand,
Ja han tør vove sin Trøje saagar
Mod Moskovitternes hvide Czar,
Trommerne røres, naar Maalet bli'er fuldt, ja
Trods sin Pisk gaar han ikke
Kuldscha,
Men han derinde vil sige maasue
Til
Russerne: Nu skal I strax faa The!
Derimod Kongen af Grækenland
Er ikke nær saa mægtig en Mand;
Til Konferencen maatte han gaa
For i lidt Orden sin Grænse at faa.
Alle de sagde: Jo, din er Retten!
Ingen dog røre? sig derfor af Pletten;
Og den bebudede Bistand, han faar,
Kun af «moralske Trykt bestaar
Derfor bør Grækerne ta’e det med Ro:
Bismark og Gladstone, det véd man jo,
Har af «Moralt en hel Portion,
Tjenlig til Annex- og Desertion;
Tysklands Moral gaar, trods Konferencer,
Ud over alle (selv Andres) Grænser,
Og Britten
8
Mani for at svigte en Ven,
Der er jo heller ej Grænser for den.
Statistisk-topografisk Beskrivelse
af
Kongeriget Danmark
i
1880
.
Handel eg Industri.
J fortsat).
.
^ 'H a n d elen kan deles i L and -
h a n d e le n og V a n d h a n d e -
^ le n , som ogsaa kaldes H a n d e l
og V a n d e l. Det er imidlertid
mere tidssvarende at inddele
Handelen i 1) den Handel, der
betaler sig, og 2) den Vandel,
der ikke betaler sig.
1)
D e n
t a le r s ig b e d st, er Handelen
med gamle Klæder, Handelen med Frimærker samt Pa-
pirshandelen.
a) H a n d e le n med g a m le K læ d er var i sin Tid et Mono
pol og var udelukkende i Hænderne paa enkelte gamle
Huse paa Hjørnet af Læderstræde. Med den friere
Strømning, dør i Aarene 1848—80 nedbrød saa mange
Dæmninger og Bolværker, lulgte ogsaa Opgivelsen af
den Slags Monopoler, og Handelen med gamle Klæder
blev given aldeles i den frie Konkurrences Vold.
Vendte Frakker blev nnder vort politiske Livs Udvik
ling en meget efterspurgt Artikel, og det synes endnu,
som om denne Handelsgren skal udfolde sig til en
hidtil nkjendt Blomstring.
Af de Handelshuse, der
gjør de største Forretninger i denne Branche, skulle
vi nævne Etatsraad H. P. H o l s t , der foruden sin lille
. :v Detailhandel
«For Bomantik og Historie*
tillige driver
en gros
Forretninger ved det kongelige Teater, hvor
han omdanner tyndslidte tydske Shakespeare-Oversæt-
telser til romantisk Bomuldsfløjl med Fallesensk Rolle
besætning, hvilken Forretning trods den Richard-Kauf-
manske Konkurrence giver godt i Kassen.
Vi skulle
endvidere omtale Firmaet H o l s t e i n - H ø g s b r o , der
fra Onsdag til Løverdag forvandler saavel «Adels-
kaaber» som Jesuitkapper til grovt folkeligt Vadmel,
samt Hr. H e rma n B a n g s Pariseretablissement til
Opfarvning af brugte Maskeradedragter (se herom
nærmere: Journalistiken). Af andre merkantile Frem