250
M e l l e m J u l i o g C
I1
( i W V
7
I t ‘ \) 0 \ . Yi<* L j A * J
q i É l y
W
a
m
3 D e h
kjedsom Rigsdag gik
Den var lidt umanerlig lang
Lidt trættende og lovlig dy
— Tænk, hvilket Vinterever
Som har realisert Ideen;
Sne-Driverier
m in u s
Sneen!
Forladt Staar Folketingets S
Hver Moderat og Radikal
Omgivet trindt af Agrens G
► k t o b e r .
- A i
i
j
J
J
få
sin Gang,
r!
ityr,
>ah
rUÎd
Hinanden maaler Skæppen fuld;
Naar deres Rejsesko ej holder,
Paa Kroerne man dem forsaaler,
I Landets Kroer rundt omkring
Forsamles de til Snapseting.
Skøndt af Diæt man intet véd,
D o g dyrkes ikke Billighed.
Naar Kro-Kodillen ynksomst græder,
Den allersnarest Folk opæder.
Ved Kroen Frihedstræet staar;
Der «Finkel» kvidrer, «Lærken* slaar;
Den stolte Bogøpotentat
Partiet g i’er som A-Kro-bat.
Hans Bukkespring blandt Vens trehjorden
Sker kun i Kro-no-logisk Orden.
D o g mens paa Kroen han sig kror
Som storpolitisk Matador,
Han Folket snart gjør led og kjed
A f Frihedslivets Herlighed;
Ja, hvis vor Frihed gaar til Grunde,
D a dør den af et Kro-nidsk Onde,
V o r e S a n g f u g l e .
Ved
Christian Saagenberg,
f*«gt»rør i Swgæup.
'IHiwllfd!
ffl
JVerowte.
Bette lille Værk skulde være en
Fortælling om vore gode Venner, San
ger*!«, «©te i det rette .Fugleperspektiv,
Matt skulde tro, at
Benævnelsen
Sang
fugle eller Sangere stod ! Forbindelse
med ©n udviklet Symgeevme hos Ved*
kommende, men dette er langtfra Til
fældet, » a n vil tvertimod af den neden-
anferte Fortegnelse se, at adskillige af
vor® Sangere i den teologisk© Betyd
ning af 'Ordet ikke have Spot af Sang
stemme i Livet
Men alle elske vi
vore Sangere, disse højtflyvende Væsner,
so«,
1 deres lette Soxnmerfugteliv ikke
kjende noget til tange Melodier, og
det et tor at give en større Læsekreds
Lejlighed til at lære dem ntrtmere at
tiende, at nærværende Karakteristik
af de vigtigste af vore Sangere er
fremkommen.
Sangerne et' em meget talrig Siægt,
som tildels er let kjendeiige paa deres
Ydre. skendt de ofte skifte Dragt og
smykke sig med 1 ¡vante Fjer, De have
■lalnrligvis hver for sig' deres Brast,
roen er dog nogle af de mest harmo
niske Skabninger i Haturen, dog er
der ikke megen Flugt i dera. Deres
Liv er tilsyneladende saa uvirksomt,
det er Jo
om
d e « , at det hedder: de
saa ikke og sanke ikke i Lade, men
alligevel heste de dog Bifald, og dog
er selv de tarveligste af dem temmelig
kostbare, naar .de optræde et Sted.
Alte de hertevende Sangere m&a
henregnes til de Sangere, som gjerne
lade sig hore, og hvor meget bidrage
de ikke til den gode Tone i vort lille
Fædreland, hvor oplive de ikke Mark1
og Skov, Dalii pg Gade, Drot og Marsk
ved deres
San g
fra Bladet? Men hvor
lunefulde kunne dog ikke disse flygtige
Væsner være? Hvor ofte have de «så
lede« ikke paa den ene Side gjækket
o«, naar vi havde ventet at fae dem
at børe,
men de
saa trække sig tilbage
i sidste
Øjeblik, saa
der
intet bliver
af det
hele,
og hvor udholdende og
utrættelige
øre
de
paa den
anden Side
ikke,
naar
de midt i
Sommeren*
bræn
dende
Hede
som
Trækfugle flagre
om
kring i større
eller mindre
Flokke fra
Sted til Sted hele Landet over og give
deres Toner til
P ris? De
have ogsaa
et
usædvanlig stridbart.
Sind, hvilket
navnlig'
viser''
sig , naar ©ar fremmed
Sangfugl en sjelden Gang forvilder
sig
j herop, idet
saa vore
Sangere
i blindt
!
Raseri
styrte sig over
den dem uvel-
j
komne Gjæst
og
haaae og chikaner©;
den paa
enhver
Maade,
til
åen
til. sidst
fortrækker.
Som man vil se,
har
Fort ved
nogle af Sangerne forsøgt at beskrive
i
det Betegnende ved deres Sang ved
i
Hjælp
af
Ord;
Fort
beder
imidlertid
navnlig paa dette Punkt om Læseraes
Overbærelse, da dette ikke alene i og for
sig er en meget vanskelig Opgave, da de
fleste af vors Sangere er saa vanskelige
at forstå», men i enkelte Tilfælde vil
man vist indse, at det er aldeles
ugjerligt, hvorledes «kulle det f.
Ex.
lade sig gjøre i faa Ord at gjengive,
hvad Svalen sang?
1.
Scfaøulflsrkan
(
Primadonna
Augusta)
/./er en af de kostbareste
f \ h i f
afSangerslægten og holde«
. -jg højt i Pris herhjemme.
■
W
Dem har kløkkekla re Toner
M a ffia
og et ualmindelig svært
Omfang og tomler sig
med Lethed
i
de everste Regioner,
«naît hoppende op og ned i de mest
•takkatereåe Passager og snart trillende
af Sted. i de vanskeligste Løb. D igtene
kalde den tor N a t t e n « D r o n n i n g ,
da dens Tryllefløjter lyder bedst
i
ægyptisk Mørke. Ofte faar åen Flyve-
griller og drager da af Sted, hvilket; i
Reglen sker i Begyndelsen af Maj
Maaned; den rejser *åa til England,
hvor den dog ikke lader til at være
ligesaa velset som her, og viser sig da
først her igjs®
i
'September eller Oktober.
ajjÉp% S. SchoaftiMfli
qg' A JWiwariønna
Ju lia )
jp»oT
^
er ikke, som, man af
■
Havnet kunde fristes til,
l
at formode, i Familie
i
me(i deB
«mate
og kam navnlig Ikke m ade
afPOF
«ig med denne
i
Omfang.
Da det er en venlig og beskeden Sang
fugl, lide åe andre Sangere åen godt
og give dem. gjerne Plais, i deres Kor-




