Previous Page  258 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 258 / 433 Next Page
Page Background

250

M e l l e m J u l i o g C

I1

( i W V

7

I t ‘ \) 0 \ . Yi<* L j A * J

q i É l y

W

a

m

3 D e h

kjedsom Rigsdag gik

Den var lidt umanerlig lang

Lidt trættende og lovlig dy

— Tænk, hvilket Vinterever

Som har realisert Ideen;

Sne-Driverier

m in u s

Sneen!

Forladt Staar Folketingets S

Hver Moderat og Radikal

Omgivet trindt af Agrens G

► k t o b e r .

- A i

i

j

J

J

sin Gang,

r!

ityr,

>ah

rUÎd

Hinanden maaler Skæppen fuld;

Naar deres Rejsesko ej holder,

Paa Kroerne man dem forsaaler,

I Landets Kroer rundt omkring

Forsamles de til Snapseting.

Skøndt af Diæt man intet véd,

D o g dyrkes ikke Billighed.

Naar Kro-Kodillen ynksomst græder,

Den allersnarest Folk opæder.

Ved Kroen Frihedstræet staar;

Der «Finkel» kvidrer, «Lærken* slaar;

Den stolte Bogøpotentat

Partiet g i’er som A-Kro-bat.

Hans Bukkespring blandt Vens trehjorden

Sker kun i Kro-no-logisk Orden.

D o g mens paa Kroen han sig kror

Som storpolitisk Matador,

Han Folket snart gjør led og kjed

A f Frihedslivets Herlighed;

Ja, hvis vor Frihed gaar til Grunde,

D a dør den af et Kro-nidsk Onde,

V o r e S a n g f u g l e .

Ved

Christian Saagenberg,

f*«gt»rør i Swgæup.

'IHiwllfd!

ffl

JVerowte.

Bette lille Værk skulde være en

Fortælling om vore gode Venner, San­

ger*!«, «©te i det rette .Fugleperspektiv,

Matt skulde tro, at

Benævnelsen

Sang­

fugle eller Sangere stod ! Forbindelse

med ©n udviklet Symgeevme hos Ved*

kommende, men dette er langtfra Til­

fældet, » a n vil tvertimod af den neden-

anferte Fortegnelse se, at adskillige af

vor® Sangere i den teologisk© Betyd­

ning af 'Ordet ikke have Spot af Sang­

stemme i Livet

Men alle elske vi

vore Sangere, disse højtflyvende Væsner,

so«,

1 deres lette Soxnmerfugteliv ikke

kjende noget til tange Melodier, og

det et tor at give en større Læsekreds

Lejlighed til at lære dem ntrtmere at

tiende, at nærværende Karakteristik

af de vigtigste af vore Sangere er

fremkommen.

Sangerne et' em meget talrig Siægt,

som tildels er let kjendeiige paa deres

Ydre. skendt de ofte skifte Dragt og

smykke sig med 1 ¡vante Fjer, De have

■lalnrligvis hver for sig' deres Brast,

roen er dog nogle af de mest harmo­

niske Skabninger i Haturen, dog er

der ikke megen Flugt i dera. Deres

Liv er tilsyneladende saa uvirksomt,

det er Jo

om

d e « , at det hedder: de

saa ikke og sanke ikke i Lade, men

alligevel heste de dog Bifald, og dog

er selv de tarveligste af dem temmelig

kostbare, naar .de optræde et Sted.

Alte de hertevende Sangere m&a

henregnes til de Sangere, som gjerne

lade sig hore, og hvor meget bidrage

de ikke til den gode Tone i vort lille

Fædreland, hvor oplive de ikke Mark1

og Skov, Dalii pg Gade, Drot og Marsk

ved deres

San g

fra Bladet? Men hvor

lunefulde kunne dog ikke disse flygtige

Væsner være? Hvor ofte have de «så­

lede« ikke paa den ene Side gjækket

o«, naar vi havde ventet at fae dem

at børe,

men de

saa trække sig tilbage

i sidste

Øjeblik, saa

der

intet bliver

af det

hele,

og hvor udholdende og

utrættelige

øre

de

paa den

anden Side

ikke,

naar

de midt i

Sommeren*

bræn­

dende

Hede

som

Trækfugle flagre

om­

kring i større

eller mindre

Flokke fra

Sted til Sted hele Landet over og give

deres Toner til

P ris? De

have ogsaa

et

usædvanlig stridbart.

Sind, hvilket

navnlig'

viser''

sig , naar ©ar fremmed

Sangfugl en sjelden Gang forvilder

sig

j herop, idet

saa vore

Sangere

i blindt

!

Raseri

styrte sig over

den dem uvel-

j

komne Gjæst

og

haaae og chikaner©;

den paa

enhver

Maade,

til

åen

til. sidst

fortrækker.

Som man vil se,

har

Fort ved

nogle af Sangerne forsøgt at beskrive

i

det Betegnende ved deres Sang ved

i

Hjælp

af

Ord;

Fort

beder

imidlertid

navnlig paa dette Punkt om Læseraes

Overbærelse, da dette ikke alene i og for

sig er en meget vanskelig Opgave, da de

fleste af vors Sangere er saa vanskelige

at forstå», men i enkelte Tilfælde vil

man vist indse, at det er aldeles

ugjerligt, hvorledes «kulle det f.

Ex.

lade sig gjøre i faa Ord at gjengive,

hvad Svalen sang?

1.

Scfaøulflsrkan

(

Primadonna

Augusta)

/./er en af de kostbareste

f \ h i f

afSangerslægten og holde«

. -jg højt i Pris herhjemme.

W

Dem har kløkkekla re Toner

M a ffia

og et ualmindelig svært

Omfang og tomler sig

med Lethed

i

de everste Regioner,

«naît hoppende op og ned i de mest

•takkatereåe Passager og snart trillende

af Sted. i de vanskeligste Løb. D igtene

kalde den tor N a t t e n « D r o n n i n g ,

da dens Tryllefløjter lyder bedst

i

ægyptisk Mørke. Ofte faar åen Flyve-

griller og drager da af Sted, hvilket; i

Reglen sker i Begyndelsen af Maj

Maaned; den rejser *åa til England,

hvor den dog ikke lader til at være

ligesaa velset som her, og viser sig da

først her igjs®

i

'September eller Oktober.

ajjÉp% S. SchoaftiMfli

qg' A JWiwariønna

Ju lia )

jp»oT

^

er ikke, som, man af

Havnet kunde fristes til,

l

at formode, i Familie

i

me(i deB

«mate

og kam navnlig Ikke m ade

afPOF

«ig med denne

i

Omfang.

Da det er en venlig og beskeden Sang­

fugl, lide åe andre Sangere åen godt

og give dem. gjerne Plais, i deres Kor-