255 / 433
247
toninger paa dette Oirraade kan mærkes
Dassavisens
Makulaturforretning, der imidlertid
arbejder
onder et
etadigt Tryk af den sig stærkt
nærmende
Blorametid.
En af de virksomste Associé'er i
dette
Firma er
den bekjendte L—o, om hvem hans Stammefrænde
H e i n e
har
skrevet sit berømte Digt L —o r e l e y , der
mod tydeligt Henblik til
L—o'
s Skrivemaaae begynder
d)
Ich weisz nicht, was soli es bedeuten —
og ender med den ulykkevarslende Strofe:
Die Wellen am Ende verschlingeu
Den
S
e c h e r
mit seinem
C
a e n
Und das s hat mit seinem Schreiben
Der I j—o r e l e y gethan.
I H a n d e l e n me d F r i mæ r k e r har der fundet et
Frimærkeomslag Sted; der mulig skyldes Bernerkon
ventionen (se herom: Teatret) ifølge hvilken et Brev
kort til Tr om s e i Norge koster 2 Øre mindre end til
Valby.
P a p i r s h a n d e l e n beskjæftiger i høi Grad den herværende
Bors, og Papirsspekulationen har ofte antaget kolos
sale Dimensioner. Mærkelig nok haudies der ikke syn
derlig med fint Papir, hvorimod de siettere Arter finde
levende Afsætning. I den rigtig gode Tid gik detsaa
strygende, at der maatte oprettes flere Papirfabriker for
at kunne skafte de nødvendige Ark til Veje, og Tegne
kunsten tog et stort Opsving, idet Folk tegnede
Aktier fra Morgen til Aften, Den største Papirhandel
havde P r i v a t b a n k e n , der tog til Motto:
•Haabet er en lille (Papirs) Baad,
Men den kan rumme Mange.»
Al denne Masse Papir forarbejdedes af Klude, og der
blev kludret ganske umaadelig. Herved foranledigedes
en
Hausse
paa Kludetorvet, der satte alle Klude til
for at tage Luven fra Halmtorvet. Der blev saa meget.
Liv i Kludene, at Markedet maatte forlægges til Vand
kunsten og man tænkte paa at aabne en 10 Øres
Subskription til Pjaltenborgs Gjenopforelse. D a be
gyndte Papirene at dale, Kurvemagerne fik Arbejde,
idet Papirskurvene siedes op paa Grund af Overfyld
ning, Urtekræmmerne solgte Svedsker i Folkebankak-
tier og Rosiner i Svovlsyrepapirer,
Mangen stakkels
Jobber sukkede med Ge d a l i a (se hans Begrædel
sernes Bog): »Herre! Jeg har handlet ilde.»
Kun
Nyboders Drengene var glade, da Papir til Drager
blev meget billigt. Unge Humorister lavede for Ex-
empel Drager af svenske Kulmineaktier og glædede
sig ved at se disse glade Papirsfugle stige op i Luf
ten med de alvorligste og sortest«? Kulminer. Det var
den eneste Maade den Slags P. «/er kunde bruges til
at gaa i Vejret paa. Resten gik i Vasken.
For at
bøde paa al denne Svindel blev der af ædeitænkende
Handelsmænd indbudt til et Børsmøde, ved hvilket
Mod© der blev udrettet en hel Del til samme ædel
tænkende Handelsmænds yderligere Forherligelse, samt
besluttet, at man skulde beflitte sig paa en honnet
Handlemaade for Fremtiden, i hvilken Anledning det
blev anbefalet at lade de unge Handelsmænd lære Et
og Andet, samt til deres moralske Forbedring at gjøre
Ende paa den danske Ligkistes fordærvelige Indflydelse
ved at give dem Lejlighed til billigere Anskaffelse af
svenske Ligkister.
De unge Handelsmænd er kiste-
gladé herover.
5 0 0 r e 8 B u t i k e r n e fremme navnlig Detailhandelen og
den livlige Omsætning. Deres Motto er »Billigt og
snavs» og de have i saa Henseende løst Samfundsop
gaverne med samme Held som V i l h e l mM o l i e r i
Nu
tiden,'
hvilket er en naturlig Følge af, at det er det
samme merkantile Princip, der ligger til Grund for
deres Virksomhed.
2)
D en V a n d e l , der i kke b e t a l e r s i g , er den
beskedne, skjulte og hæderlige (se herom L a r s Kruse).
Den Vandel, der betaler sig allerslettest, er en flittig og
trofast Embedsmands.
Dette er imidlertid ganske i sin
Orden og fuldstændig i Harmoni med Udviklingen. Saavel
Godsejer- som Bondestanden — eller med en Fællesbeteg
nelse Hartkornet — danne Rigets egenlige Marv og
Kjærne. Hartkornet giver Lovt^ Hartkornet styrer Landet,
Hartkornet maa nødvendigvis bevare sin
Prestige
lige-
overfor denne næsvise Intelligens, der altid søger at
stikke Hovedet frem.
Desuden har Hartkornet ikke Tid
at spilde mere Arbejde paa disse Einbedsmænd.
De
smaa Bender skulle hjem til deres Kroer, deres Marker
og deres Vælgermoder, de store Bender trænge til at
hvile ud ved Hestevæddeløb og Dueskydninger. Lad Era-
bedsmændene slide og salte.
De maa vænne sig dertil.
Vanen gjer jo Alt her i Verden,
(Fortsættes.)
€
1
V ,
D et var i det sidste øjeblik
Ved det fyldte Afskedsbæger,
Talen den faldt paa Brændevinsdrik,
Som Folke-Hjerterne kvæger.
Aviserne giver
ob
Sort paa Hvidt
At, Baadan som Ordene lade,
Har der aldrig været saa meget »Sprit»
Som i Tingets sidste Mode.
D a h l han talte moralsk og net:
Drankerne monne han klapse,
Og Tinget fik at vide, at Le tb
Drak daglig 2 å 3 Snapse.
J e n s Bu s k han haver ikke endnu
Forvundet sin Jægersborg-Sejr,
Thi ban hamred' les, saa det var en Gru
Paa den stakkels uskyldige »Bajer».
Totalafholdenhedens Princip
Tiltaler dog ej vore Bønder,
Paa Kr o e rn e gives der nødig Slip
Af Snaps-Tingets trofaste Sen ner.
Men sknlde vi leve saa ond en Stund.
At »Lærke»-Sangen forstummed’,
At ene i Folketingssalen kun
Gnavne Forstandsmænd brumraed’.
Da vilde vi snøre •vor Randsel til
Og vende det Fædreland Ryggen,
Der ikke destillere os vil
En Draabe af Rugen og Byggen.
Til fjeld fra Da h l vi drage paa Stand
Og slaa med B j ø rn son os sammen,
For S k e e n bli’erTa ub er Stortingsmand
Og Sc h e l de kan sidde for D r amm e n