263 / 433
355
Juliane saadan at sættø deres Kredit paa Spil, for hvad
maa Folk dog tænke om en Hvide-Varer-Forretning,
der kjører paa Kaffemølle i Stedet for i Selvejer ud ad
Strandvejen, hvor alle vores Bekjendte ligger, og det
falder jo ogsaa tilbage paa Sørensen, og jeg vil nn
slet ikke tale om lille Ambrosius, at de tager ham
med paa den Slags Ture. for Barnet gaar saamæn med
Døden i Ansigtet i denne Tid, og jeg tror nu han
gaar med indvendige Mæslinger, skøndt Doktoren siger,
det er ikke Andet end Orm, og saa sagde jeg ogsaa
til Sørensen: Vi maa vise os, sagde jeg, og derfor tog
vi strås reserverede Pladser til Koncerten i Tivoli
Allesammen, og sad hele Aftenen og hørte paa Madam
Hamber og Madam Blache, fordi de er jo berømte
udenlands, og vi skal hver Aften hen og se Sarah
Bernhard naar hun kommer, hvis det bliver til Noget,
men Fritz Grønbæk siger, at det afhænger af, om
Ballongkaptif kommer til at gaa op i Tivoli, fordi hun
kan ikke undvære en Ballongtur hver Dag, og saa vil
jeg saamæn ogsaa se at komme med en Dag, fordi
det maa dog være interessant at siddederoppe i Luften
med saadan en berømt Person, men Petrine har hørt
henne hos Grosserer Nikolajsens, at det er ikke alene
af den Grund, men fordi hun har forlangt, at Brygger
Jacobsen skulde bestille en Buste hos hende af en
berømt Mand og nu kan de ikke finde paa Nogen,
men vakler imellem forskjellige Afdøde, og det bliver
for Resten strængt nok for de stakkels Billetsjovere, hvis
hun kommer, fordi nu maa de da tage ind fra Landet
fjorten Dage tidligere af den Grund, og det er da en
Lykke, at Herman Bang er tagen til Bryssel, fordi
det vilde vist blevet for meget baade for ham og Læ
serne, hvis han fik Sarah at se, saadan somSvenskerne
tog paa ham, og jeg Lar saamæn ogsaa tænkt paa
Dem, søde Fru Schrøder, at den Gang vi havde været
i Paris, sagde De, at det, De misundte mig mest var,
at jeg havde faaet Sarah Bernhard at se, og skulde
hun nu komme, saa har jeg tænkt, at hvis for Exempel
Sørensen, hvad der jo kunde hænde, skulde blive syg,
for hans Mave er jo svag, véd De, saa bunde De faa
hans Billet, og saa kande De faa min Hat med de
hvide Fjer, som jeg ikke mere gaar med nu efter at
ae røde er bievne mere moderne, at laane, for man
skal jo naturligvis være fjong ved saadan en Lejlighed,
men nu maa jeg hjem og høre, hvordan det staar sig,
for Frits Grønbæk har gaaet paa Lur hele Formid
dagen henne udenfor å Porta for at se, om han ikke
knnde møde Kammerherren, for han mener nok, man
maa kunne se paa ham, hvordan det staar sig med
Sarah, saa
iux
Farvel, søde Fru Schrøder og
nu
vil jeg haabe for Dem, at Sørensens Mave maa blive
lidt rebelsk. Farvel og Tak for Kaffe!
•Og her du T a u b e r , skjær og fin,
X stiakt Galop
Du skynde dig til S c h e l d e ind
Og træk ham op!
Ej sommer slig en Vandgang den,
Hvis Sind og Mund
Af Vandsmag aldrig var eu Ven
Til denne Stund!»
Strax
kom
hin L ed res Havmand frem
Med den Instrux;
Men S c h e l d e sa’e: «Gaa du blot hjem
Og læg dig flux!
Jeg fri? Og Chresten blive her
I jeres Vold?
Nej, da var Schelde aldrig værd
At gaa paa Sold!«
Saa stor er ædle S ch e l de s Magt:
De slap dog fri;
Thi Landet, —
unter uns gesagt
, —
De færdes i.
Af Mindet dette aldrig gik
Hin Bogedrot,
Hver Gang i Kroerne han fik
Sig tort og — vaadt.
Kong C h r e s t e n Bad ved 01 og Vin
Blandt Bønder fler
Og sa’e: «Kom her, dit glade Svin,
Og sæt dig ner!
Ej Tauber Busken ryste kan
Som en af os.
Men den er fuldblods Venstremand,
Som naar mit Ros!»
— Men B o g ø har reddet sin Konge.
J .
M e .
(Efter
S
torm
.)
V ort Venstre havde sig en Mand,
Som C h r e s t e n hed;
I Tinget meget slem var han,
Naar han blev vred.
Paa Landet fo'r han viden om
Fra Kro til Kro
Og snakked1, hvor som helst han kom,
For hele to.
— Men B o g o har reddet sin Konge.
Han kjobte Fløjter, gav Parti,
Som glædte den,
Der ej af Venstres Slaveri
Var særlig Ven!
Ja, mangen Højremand saagar
Fandt Alderstrest
Ved Dannevirket, C h r e s t e n bar
Udi sit Bryst.
I højen Folketing man saa,
Kong Ch r e s t e n stod
Med F i s c h e r og med Ka u f ma nn paa
En prægtig Fod;
En billig Hærlov var hans Ågt,
Han frem sig sneg,
Og alt for den bevidste Magt»
Tilbage
Yeg.
Dog B o j s e n s Hærmænd ikke sov,
De lavede
En anden, meget bedre Lov,
Der lod sig se.
Kong C h r e s t e n s Flok kom ilde an
Ved denne List:
De gik i Vandet alle Mand
Og B e r g ej sidst.